Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod S. gaaer til Middelhavet (Kap Gibral-
tar; KapTarifa). Her findes i Sierra N e-
vada (Cumbre deMulhacen, 11,000’)
Spauieus højeste Bjerge. De Spanske Øer ere ogsaa
bjergfulde (h. 5,000^). Fra Vestpyrenæernes Fod
mod N. til Kana-len og Strædet ved Calais ligger et
lavt Laud mellem Havet og Højsrankrig. Dette Lavlaud
fortsættes langs Nordsøen, Skage-rak, Kattegat og
Østersøen gjennem Bel-gien, Nederlandene, Danmark,
Nordtydskland og Polen, til det omtrent under den
40de Længdegrad udvider sig til en saadan Stør-relse,
at det mod N. naaer til Ishavet, mod S. til det Sorte
Hav, Kaukasus og det Kaspiske Hav, og mod Ø. til
Uralbjergeue. Fra disse Bjerge kan man saaledes, ved
sørst at gaae mod S. V., saa mod V. og tilsidst mod
S., rejse 700 M^ gjennem et sammenhængende Lav laud,
hvis mindste Brede ^ der, hvor de Mellemen-ropæiske
Bjerge ved Weserfloden uærme sig
meest til Nordsøen ^ er 20 M., og hvis
Fladeindhold er ^ af Europas Fastland. Det kaldes det
store Europæiske Lav-land og inddeles naturlig i: ^)
den Vest-europæiske Slette eller Lavsrauk-
rig, et bølgeformigt Land, der længst
mod V., paa Halvøen Bretagne, hæver sig til 1,000’. d)
Den Nordeuropæiske Slette, langs Nord- og Østersøen,
er endnu lavere, og maa langs Nordsøen paa flere
Steder beskyttes mod Havet ved Di-ger. Dens højeste
Deel er en Landryg med Bakker, som begynder i
Nørrejylland (højeste Punkt lidt over 500’), gaaer
gjen-nem Sønderjylland og Holsteen, derpaa drejer
mod Ø. langs Østersøen og sort-sættes ind i Rnsland,
hvor den ender i
den Volkonkiske Skov eller Valdai-
bjergene, der have en Højde af 1,000’. Paa de Danske
Øer naaer intet Punkt 500’. ^) Den Østeuropæiske
Slette har en
Længde as henved 400 M., en Bredde as 2-300 og i
denne uhyre Udstrækning intet
højere Punkt end Valdai. Fra dette lille Højland
bliver Laudet lavere og fladere til alle Sider, men
især mod S. og S. Ø., hvor man i mange Egne milevidt
ikke en-gang seer en betydelig Høj. N. s. Kanka-
sus og især ved det Kaspiske Hav bliver det færdeles
lavt; den nævnte Indsø ligger endog 83’ uuder det
Sorte Hav. - Alle Europas store Floder, fra Gironde
i S. V. til Pet-schora i N. Ø. (med Undtagelfe af
dem paa den Skandinaviske Halvø), fremdeles alle
det Sorte Havs europæiske Tilløb paa Do-uau nær, og
endelig det Kaspiske Havs nordvestlige Floder vande
den store Enro-pæiske Slette, der i det Hele har 13 as
Europas 18 Hovedfloder. Foruden det Kaspiske Hav, har
den mange Indsøer langs Østersøen. - Den Østeuropæiske
Slette har tillands tre Adgange, af hvilke den ene
fører til Asien N. f. det Kaspiske Hav ^ det er Porten
mellem Europa og Asieu - ; den anden mellem Østersøen
og Karpatherne til den Nordeuropæiske Slette, og
den tredie mellem de Siebenburgske Bjerge og det
Sorte Hav ind i Donaudalen. Iøvrigt omgives Sletten,
hvor der ikke er Vand-græudse, as Bjerge, nemlig mod
S. Kan-kasus med Krims Bjerge, mod S. V. Kar-patherne,
mod N. V^ Finland og mod Ø. Ural. Finlaud eller Landet
mellem det Hvide Hav, den Finske og den Bothniske
Bugt, er en lav Højflette med Bjergtoppe af ringe
Højde, fuld af Fordybninger, der enten ere Indføer
eller Sumpe. ^ Ural begynder omkring Uralflodens
Mel-lemløb, vel omtrent 50 M. N. f. det Ka-fpiske Hav;
udsender derfra en Højderække mod S. V. mellem Ural
og Volga og mel-
lem Volga og Don (Obtschei Syrt og
Volgahøjeue), men gaaer selv mod N., idet den, som
en usædvanlig smal Kjæde,
beholder sin Retning (76° til 77° ø. L.)
paa eu Strækning af over 200 M. Under 65°
u. Br. drejer den stærkt mod N. Ø. og ender pludselig
uuder 68^° n. Br. og 84° ø. L. under Navn af
Konstantins
Klippe. 6 til 7 M. vestligere hæver sig
en lav Kjæde, der kaldes Pae-Chøi og er udeu^
Forbindelse med Ural. Den gaaer
mod N. V. til Øen Vaigats og Novaja Semlja. Ural
danner i sin betydelige Ud-
strækning (over 250 M.) Vandskjellet mellem
Ob paa asiatisk Side og Ural, Volga og Pet-
fchora paa europæisk. Den deles i S y d u r a l,
til Uralflodeus og Tobols Kilder; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
