Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
følgende Tabel, fom vifer for to Steder i Nord^ og
to i Sydeuropa, hvor stor en Procentandeel af den
i et Aar faldne Regn der kommer paa de forskjellige
Aarstider.
^ ^ ^ ^ ^
^ ^ ^ ^ ^
Mafra. . . . 41 1/2^ 28% 21/2% 1 6^ 53^% Neapel ... 29
^22 ^11 ^38 ^28 ^ Kjøbenhavn . 20^ 18 ^ 321/2^ 29^
20 ^ St. Petersborg 21 ^ 15 ^ 38^ 33 .^ 13 .^
^ Det er allerede ovenfor bemærket, at Vestvinde ere
herskende N. s. de st^ Bjergkjæde^ de udgjøre omtrent
Halvdelen
(495 af 1,000 Vinde). I Middelhavs-
landene derimod ere Nordenvinde de hyppigste; til
dem høre de voldfornme Vinde, der under Navn af Bora
(paa d^ Adri^ tiske Hav), Tramontana (i Italien),
Mi^ stral (i Provence) og Gallegos (i Spani^) fra
Bjergene styrte ned over Sydeur^pa^ Undertiden,
ifær om Efterhøsten ^g F^ aaret, bryde de hede Vinde
fra Afrik^ (Scirocco; Libeccio; Solano) igjennem^
Sciroccoen stiger over Alperne nden væfen^ lig at
forandre sin Natur som en lummer og ingtig Bind,
og styrter med Voldfom-hed ued i de dybe Dale, hvis
Beboere kalde den Føhn. d) Europas Klima efter Højde
n. I Mellemeuropa aftager Varmen 1° for hver 5-600
Fods lodrette
Stigning. Den Flade, svm man kalder
Sneegrændsen (Sneelinien), berører En-ropa paa 7
Steoer, nemlig paa Island, hvor den under 63°-64°
ligger omtrent 2,500’ overHavet; i Norge, hvor den
under
71° sindes ved 2,200^, under 67° ved 3,600^ og uuder
61°-62° ved 5,200^; paa et Par
af Karpatherne, under 49°, findes den ved 8^000’ ; paa
A l p e r n e s Nordside træffes den ved 8,200^, paa
Sydsiden først ved 8,600’; paa Pyrenæernes Nordside
lig-ger Sneelinien 7,800’, paa Sydsiden 8,600’ over
Havet; paa Sierra Nev ad a, nn-
der 37°, hæver den sia^ til 10,600’, og paa
Kaukasus under samme Bredde som Py-
renæerne, til 10,000^ hvilket har sin Grnnd
den med Fastlandsklimaet sølgende store
Sommervarme. Gletschere findes paa Alperne (især i
Savoyen , omkring St. Gotthard og i Graubundteu);
paa Vestsiden af Skandinavien , hvor de kaldes Bræer,
og især paa Island, hvor de bære Navn
af Skridjøkler og bedække vel et Par hnn-
drede Kvadratmile. ^ Det afgjørende For-trin, Europa
har i klimatisk Heuseeude,
fuldstæudiggjør dens Overvægt i fysisk
Henseende over de andre og har bidraget sin væsentlige
Deel til, at vor Verdensdeel er den herskende. Klimaet
gjør det muligt, at Europa kan have civiliserede
Stater med Millioner Beboere under samme Brede,
hvor Amerika kun har øde, den største Deel af Aaret
sneedækkede Strækninger , paa hvilke saa Vilde og
enkelte dristige Euro-pæere friste en farefuld og
møjsommelig Tilværelse. Under samme Brede-
grad fom Sydfpidfeu af Grønland
ligge 3 af Europas Hovedftæder (Christiania, Stockholm
og St. Petersborg), og omtrent 150 M. nordligere har
Europa enduu 3 Stæder, der af alle ligge Nord-polen
nærmest (Tromsø, Hammerfest, Vardø). Det Meste
af Skandinavien og dernæst det handelsdrivende
Finland ligger under samme Bredde fom de aldeles
øde Øer mellem Bafsinsbugteu, Nordvestpasfagen og
Nord-amerika eller fom det nordøstlige Sibirien,
N. s. Kamtfchatka. Nordsøen og Østersøen ligge nærmere
ved Nordpolen end Hudsons-bugten og detOchotskeHav;
Nordtydskland, Danmark, Nederlandene, Belgien,
Nord-srankrig og Storbritannien ^ altsaa Ior-dens
meest producerende og sabrikerende Lande ^ have
samme Bredegrad som de øde Halvøer Labrador og
Kamtfchatka. Dog maa det ikke glemmes, at det især
er Vesteuropa, som er saa begunstiget i kli-matisk
Henseende, og at Østeuropa, hvad ogfaa foran er
berørt, nærmer sig ikke faa
lidt til Asien og Amerika. Ishavet er til-
frosfet over Halvdelen af Aaret og Dvina er i
Gjennemsnit isbelagt 191 Dage hvert Aar; Østersøens
inderste Bugter ere lukkede af Ifen i 4 til 5
Maaneder, og paa Neva
ligger Ifen i Gjennemfnit i 147 Dage;
Indløbene til dette Hav fryfe i A^minde-
lighed til hvert Aar. Saaledes ogfaa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
