Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
(^. S^deur^pa^
^ ^ ^ ^
^ ^
^ .^
^ ^ ^
^
Jmmergr. Træer 42° 44° 41-42° 44^°
Dværgpalme 42 44 - ^
Ris ....... 40 45^ 42 ^
Oranger .... 43° 44^ 39 -
Bomuld .... c. 40° 40° 4^ -42° 441/2
Schouw har inddeelt Europa fra N. til S. i følgende
Vegetationsbelter: 1) Fvrrens og Birkens Belte, fom
^gfaa kan kaldes det udyrkede eller rettere oet lidet
dyr^ kede. Det er Island, Færøerne, Skandi-
uavien N. f. 64° og Rusland N. f. 62°. 2) Bøgens og
Egens Belte, der og-
saa kan kaldes Kornbeltet. Det er de Sletter og
faa Bjergstrøg, som udgjøre de Britiske Øer^
den Nordeuropæiske Slette, Sydskandinavien,
Sydfinland og den Øst-europæiske Slette til 48°. 3)
Egens og Kastaniens Belte eller Vinbeltet, fom er
Landstrækningerne til de store fvd-
lige Bjergmasser og til de Krimske Bjerge.
4) Immergrønne Belte eller Oliens
Belte er de tre sydlige Halvøer og Syd-
affa^et af de Krimske Bjerge. - Vegetatio-uen i
Landene ved den Engelske Kanal frem-
byder paa Grund af de milde Vintre, kjø-lige Somre
og den taagede Luft (Kystklima)
ikke ubetydelige Forskelligheder fra det indre Enropas
Fastlandsvegetation , ja endog fra Vegetationen i
nærliggende Dele af Vesten-ro^a. I den nordøstlige
Deel af Irland (55°), under samme Bredde som Vording-
borg, voxer Myrten ligesaa yppig som paa Vestkysten
af den Spanske Halvø. Paa Ky-
sten af det yndige Devon, sydvestlig i Eng-
land, ligger Staden Salcombe paa Vestsi-
den af en dvbt indskaaren, bugtlignende Havn. Her voxe
Oranger langs Espalier, paa Friland findes frodige
Laurbærtræer og ^^^ ^^^^ blomstrer, som ellers
først træffes langt sydligere; thi ligesom i
Penzance ved Storbritanniens Sydoestpunkt synker
Vinderens Middeltemperatur ikkun til 4^° over
Frysepunktet, hvilket ^r 1° lavere
end i Florents. I det Hele trives Alt,
hvad der ikke til Frugtens eller Frøets Modenhed
behøver en vis Sommervarme og Sollys, fortrinlig paa
de Britiske Øer, men omvendt kunne sydlige Frugter
langt-fra komme til Modenhed under samme Brede som
østligere. Saaledes bliver paa
Kjøbenhavns Højde, i Mellem- og Syd-
skotland, Valnødder og Morbær ikke modne, Vindrner
falde grønne af, og Ferskener maa drives ved kunstig
Varme. Ja, i hine ovensor omtalte milde Egne, der ere
lige-fom fremskudte mellem Kanalen og Atlan-terhavet,
komme hverken Aprikoser eller Vindruer til Modenhed,
skjøndt de ligge netop under samme Brede^ som
Tydsklands
ypperste Vinland. - ^) Europas Vege-
tation efter Højden. ^ Med Klimaet forandrer
Vegetationen sig op ad Europas Bjerge, og H^den as
de e^e Planter^ Voxekreds er naturligvis væsenlig
afhængig af Bjergenes større eller mindre geografiske
Brede. Den vil for Brødfrugterne og Træerne sees as
Følgende:
^r^ ^ræ^ ^ræ^se^ ^ræ^^s^.
^^ ^ ^^ ^^
^^^^
Norge ....... ^ ^ ^^^^ ^^^
^^..^^^
Apeuinerne (42^43°) . . 4^000^ 6,000^
Pyrenæerne .... ^^ ^ ^^ ^^
Et Bjerg i det nordlige Skandina-
vi en kan inddeles i følgende Regioner eller Egne: ^)
Skovregionen (0’-^700’) med^ Kornavl og Naaletræer;
^) Birkens R e-
gion (til 1^500^); ^) Dværgbirkens og^
Fjeldnrternes Region (til 3,500^ ^) Sneens R. Et Bjerg
paa Alper-n es Sydside (c. 45° n. Br.) har disser
^) Kastaniens (0-2^500’) med de euro-pæiske
Kornsorter, Majs og Vin. .^) B ø-gens og Egens
R. (2^500-4,500^) med
Kornavl. ^) N a a l e t r æ e r n e s R. (4^500-
6,500’) med gode Græsgange, men uden
Kornavl. ^) Alpeplanternes R. (6,500-
8,600’) med Græsning i 3 Sommermaa-neder. ^) Sneens
R. ^ Et Bjerg i det immergrønne Belt^ ^) Den^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
