Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^uro^. ^61
længde i ^raa^ danske d^n^s
^vd. An^al. Fra Corsica til Sardi-
uien. ......... 60.^500 6
Fra Sardinien til Afrika 637.2^0 4
Fra Varna til Balaklava 2^039.000 1
Fra Sardinien til Malta ^) 1^944^00 ^
Fra Malta til Corsu^). 2^052.000 ^
Over Øresund fra Ved-
bek til et Puukt N.
for Landskrona . . . 52.200 3 Over Store
Belt mell. Halskov og Kuudsho-
ved, berørende Sprogø 60.000 3 Over Lille
Belt ^) fra Strib til Fredericia . 6.000 3 d)
Fra Middelfart til Suoghøj ....... 3.000 3
Fra Aalborg til Nørre-
suudb^ ........ 3.000 1
Fra Salling til Mors . 4.600 1 Fra Mors til
Thyland 2.200 1
Desuden er der projec-teret en Linie fra Va-lentia
paa Irland til
St. Johns paa N^-
Foundland. ...... 10^832.000 1
^ regnet i lia^ ^i.^. ^ os^el ^el^d^ gi^el^ ^
^raade.^ ^tal ^ide^ i^e at
^re i^eet.
^1 Europa.
Den udenlaudfke Handel (den interna-tionale
og oversøiske) er dels Landhandel, dels
Søhandel. Landhandelen er as Vigtighed for de Stater,
som have liden eller
ingen Kyst (Schweiz, Sydtydskland, Ungarn,
Polen, det østlige Rusland), men staaer dog meget
langt uuder Søhandelen, saa-vel i Henseende til
Udstrækning som til Værdi. Størrelsen af Landenes H
and el s-
flaade staaer i Almindelighed i Forhold
til deres Søhandel; men der er dog Stater,
ved hvilke dette ikke er Tilfælde. Saaledes
bruge Norge og Grækenland (tildeels Dan-mark) deres
Skibe for en stor Deel til Fragt-fart, og Nordamerika
har en Hvalfanger-flaade, der er lige faa stor
som hele den danske Handelsmarine. Nedenstaaende
Ta-bel er dannet efter de paalideligste og nyeste
Beretninger, af hvilke de fleste ere officielle. At
flere af Angivelserne ikke stemme med dem, som ere
offentliggjorte i Bøger eller
Tabeller af nogle nyere, især tydske Stati-
stikere, har især sin Grund deri, at disse Mænd have
undladt at tage tilbørligt Hensyn til Staternes
forskjellige Skibsmaal. Første Rubrik angiver det
Aar i vort Aarhundrede,
fra hvilket Oplysningen haves. Drægtig-
heden er angivet i danske Kommercelæster.
^andels^ ^t. af
Aar. fl^d^s d^ ^^.
Bemærkninger.
D^^hed. ^ande^sfl.
Storbritannien ... 56 2^124.000 46^
^^^^^ Dampskibe 1,524
Frankrig. ...... 56 346^000 7^
14,353^ Skibe; deraf Dampskib^ 279.
Nederlandene .... 56 275.000 6
Norge ........ 55 193^000 4^
Spanien. ...... 56 181.000 4
Grækenland ..... 57 162.000 3^
Østerrig ....... 5^ 155.000 3.^
Preussen ...... 57 139.000 3
Sverrig ....... 56 126.000 2^
Begge Sicilier ... 54 125.000 2^
Danmark ...... .^5 111.000 2.^
Sardinien ...... 55 92.000 2
Tyrkiet. ....... ^ ^) 90.000 2
Efter H^bner. Angivelfen usikker.
^^^^ ^^ ^^^^^
^.^ ^Herom ere alle Angiv. nu eniae; tidli-
^^ ...... ^
^^^^ ^ ^ ^ ^..^ ^
^^ ^ ^
^^^^^^ . . . . ^^^^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
