Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ropa.
Handel drages, hvad er indført fra og ud-ført til
Storbritannien, bliver der efter et meget lavtOverflag
henved 300 Mill. Rdlr. Omfætning tilbage, som maatte
medtages, naar hele det Britiske Riges udenlandske
Handel skulde angives i Tal. - Frankrig kommer
Storbritannien nærmest (det over-gaaer ogsaa
Nordamerika) i Handel; det
har i den sidste Tid i høj Grad udvik-
let sine fortrinlige Kræfter og benyttet sin
heldige Beliggenhed, men dog er Frank-rigs Omfætning
indskrænket ved urimelige Toldbestemmelser. ^ En
eneste Stad, Ham-
burg, har vidst at skaffe sig et saadant Op-
laud og at gjøre sig til en saadan Stapel-
stad, at dens Handel i 1853 overgik de to tydske
Toldforbunds med rfp. 100 og 180 Mill. skjøndt disfe
tælle rfp. 33 og 40 Mill.
Beboere. I de paafølgende Aar steg Han-
delen med 100-150 Mill. aarlig, men dette
havde sin Gruud deels i Krigen mellem Vestmagterne
og Rusland og deels deri, at Staden forceerte
sin Handel (ved udstrakt Kredit og andre Midler^
laugt over det Na-tnrlige og over hvad der
knude holde i Længden. Derfor er her valgt Aaret
1853. Storbritannien, Frankrig og Hamburg have
tilsammen over Halvdelen af Europas in-ternationale
Omfætning. Holland og Bel-gien ere Exempler paa,
hvad fmaa Stater kunne udrette; og det store Resultat
skyldes
sørst Folkenes Vinskibelighed o^g Dvgtighed,
dernæst de store, nedarvede Kapitaler og - for
Hollands Vedkommende ^ de udstrakte, rige Kolonier,
og endelig en saare heldig Be-
liggenhed og Beskaffenhed. De ligge ved
Nordsøen mellem de tre rigeste Lande i Europa, og det
Delta, hvoras de sorenstor Deel bestaae, dannes af tre
store Floder, der have gjennem strømmet rige Lande,
og danne de naturligste og letteste Afsætnings-veje
for en stor Deel af dem. Ligesom Nordsølandeue havde
Hovedparten af Europas Handelsflaade, saaledes have de
ogsaa ^ af Verdeusdeleus Handel. ^ Spa-men og endnu
mere Portugal sygne hen, og deu Deel as Italien,
der er udenfor det østerrigske Toldforbund, har med
sine 20 Mill. Beboere ikke større Omsætning end
det lille Schweiz, der er 30 M. fra det
Middellaudfke Hav, 70 M. fra Nordføen
eller Bugteu ved Gascogue, og som tilmed er omgivet
undtagen mod S. V. af tre store Toldstater med
Prohibitivsystem eller
dog Beskyttelsestold. Naar Frankrig ikke
medtages, men Rusland og Spanien regnes halvt med,
forholder de frugtbare Middel-havslaudes Handel
sig til Storbritanniens som 64 til 100. -^ Rusland
indtager kun
den 8de Plads i Rækken, men det vil vist-
nok ikke vare længe, sør det naaer
Øster-rig. Grækenland har den 6te Plads, hvad
Handelsflaade angaaer, men i Handelen den sidste,
endog efter de Ionifke Øer. Det er allerede ovenfor
bemærket, at Skibene hoved-fagelig bruges til
Fragtfart, og her maa tilføies, at Udførselen er
bleven saa ringe paa Grund as, at Korendhøsten i
flere Aar er aldeles mislykket. ^ Endelig kan til
Sammenligning bemærkes, at de Nordameri-kanske
Fristaters udenlandske Omsætning i
1855 var omtrent 1031 Mill. Rdlr., og
hele det øvrige Amerikas kuu saa stor som Hamburgs i
samme Aar. ^ Statsind-t æ g t er n e staae i Regelen
i Forhold til Nationalformueu , forsaavidt der ved
Ind-tægterne forstaaes de Ydelser, som Stats-øjemedet
under sædvanlige Forhold kræver, og fom Statsborgerne
kunne og bør bære. Det vil ogsaa nedenfor fees, at de
Stater, fom have størst Jndustri og Handel, i Reg-len
have de største Statsindtægter. De europæiske Stater
have, uavnlig i de sidste 150 Aar, saa hyppig befuudet
sig i extra-ordinære Omstændigheder, og Regeringerne
have dertil saa hyppig anfeet det for rig-
tigt eller nødvendigt at udgive Penge til
audre Øjemed end dem, Statsformaalet fornuftigvis
krævede, at Stats u d gi f-terne i Reglen have
oversteget Statsind-tægterne. Man fandt det da rettest
at lægge en Deel af Byrden paa Efterkommernes Skuldre
^ naturligvis i det Haab, at de
ikke, eller i alt Fald sjeldnere, vilde befinde
sig i extraordinære Omstændigheder ^ og
saaledes opstod i alle Stater Stats g jæld.
Denne er nu steget til en overordenlig Højde; den
er bleven til en imaginær Ka-pital, som kun saaer
Virkelighed ved den Rente, Staterne aarlig maa betale
af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
