Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O k e a n o s , hvor Indgangen var til Uuder^
verdenen. - Noget over hundrede Aar efter den Tid
kjendte Hellenerne Vestkysten af Italien, thi i de af
den dalevende Slægt forfattede hesiodiske Sange nævnes
^Tyrrhener (Toscana), Latiner (ved Tiber) og Ligyer
mod V., men hin-sides dem rigtignok ogsaa de sabelag-
tige Hyperboræer, ved Indgangen til
Underverdenen, og N. for dem Kim m e-rierne ved
den store Flod Eridanus. Hesiods Samtid vidste
ogsaa at tale om den store nordlige Flod Jstros
(Donau), hin-sides hvilken Sky th er n e levede paa
Vogne og nærede sig as Hestemælk. - J det 8de og
7de Aarhnndrede anlagdes mange græske Kolonier ved
det Sorte Hav og i Jtalien; Phokæerne opdagede og
besejlede det Adria-tiske Hav, anlagde Mas fil i a
i Gallien, naaede til Jberien (Spanien) og gjennem
Herakles Søjler til Tartessos (det
sydvestlige Spanien), hvor dog Kolæos
sraSamos allerede havde været, thi han var den sørste
Hellener, der besejlede Atlan^
terhavet (Herod. 1. 163 og l^. 152). Rig-
tignok havde Fønikerne længe isorvejen snn-det
Vejen til det rige Vestland (Tartessos) og gjennem
Atlanterhavet til Tinlandet og Ravlandet (Ravnonia),
men de holdt deres Opdagelser strengt hemmelige. Først
Ptole-
mæus saa sig istand til at beuytte sønikiske
Kilder (omtr. 150 eft. Chr.); før hans Tid bleve
Europas civiliserede Folk kun bekjendte med saa
meget af disse, som vi finde hos Plinius^ blandet
med senere Beretninger og med Fabler. I den sidste
Halvdeel as det semte Aarhundrede for Christus skrev
H e-rodot, den meest begavede as alle Rejsende,
sit berømte Værk. Han kjendte en betyde-lig Deel as
vor Verdensdeel, langt mere end af Asien og Afrika,
fom efter hans Me-uing tilsammenlagte kuu vare saa
store som Europa. Han havde været i S^ditalien,
besøgt Pæonierne (i det nuværende Ser-vien), og
gjennemvandret Sydruslands Step-per. Dersor kjendte
han godt Sky t h er-nes Land, med de store Sletter og
de store Floder, ja endog det Kaspiske Hav med Floden
Araxes (Kur), der ester hans Mening tilligemed Phasis
(Rioni), som
^løber til det Sorte Hav, dannede sen mellem Europa
og Asien. Han beskri-^ver Istros, som udspringer hos
Kel-terne, der af alle Europas Folk er det vestligste
med Undtagelse af Kynesierne.
Blandt dens 16 Bifloder gjenkjende vi
Pruth, Theis og Maros; vi høre for første Gang Navnene
Py r en e (som en Stad nær ved Kilden til Istros) og
Al pis (som en Biflod til Istros). Herodot kjen-der
Tartessos, Herakles Søjler og Ga-d e ir a (Cadix),
men om det Yderste af Vest-europa erklærer han ^ der
dog have be-søg^ Fønikerne i Tyros - ligefrem ikke at
kunne sige Noget med Vished (1^1, 115.) ;
han troer ikke paa den Rav opkastende Flod Eridanos,
og veed ikke, hoor Tinøerue ligge. ^Aristoteles,
100 Aar efter Hero-
dot, veed ikke synderlig mere end han; dog
har man paa hans Tid hørt Tale om to nordvestlige
Øer ved Navn Albion og I er u e (Stordruannien og
Irland). Meu hans dristige og begavede Samtidige,
Py^ theas fra Massilia, opdagede Thule i Nordeuropa,
som dog ,,sorsvaudt^ igjen for Hellenerne, endnu
hurtigere end i Mid-
delalderen Vinland gik tabt sor Islæn-
derne. Romernes Sejervindinger gjorde Verden nøje
bekjendt med hele Spanien, Frankrig, Nederlandene,
Tydskland S. for Donau og V. for Rhiu, samt
Bri-tannien til Bjerget Grampius. Den romerske Hær
trængte frem til Elben, og man fik i Rom Efterretning
om den Halvø (Jylland), som antoges for de frygtelige
Cimbrers oprindelige Hjem; om det f ve-viske Hav
(Østersøen), som ansaaes for en aaben Deel af Oceanet;
om de mange Øer, som laae i dette Hav (de danske),
af hvilke den største var Scandinavia, og om Floden
Vistula, hinsides hvilken det
aldeles ubekjendte Land begyndte. Synder-
lig mere vide d^ romerske G^grafer (P^m-pouius Mela,
Plinius, Tacitus) ikke om Norden as Europa, og hvad
det Østlige augaaer, vare de ikke komue videre end
Herodot 4 til 500 Aar tidligere. Et Frem-skridt -
om end ikke noget stort - gjordes, da Ptolemæus i det
andet Aarhundrede sorsattede den forste videnskabelige
Geografi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
