- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
774

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Evaur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fik sine første Privilegier 1251. Den leed meget
i Grevens Fejde 1535, ligefom den ogfaa oftere har
været hjemføgt af Pest og Ildebrand. Den skal forhen
have været befæstet.

Fabius, Tfh. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Onondaga,

27 M. V. t. N. f. Albany. 2,410 I. (1850). Fabrégues,
Flk. i Frankrig, Dpt. Hé-

rault, Arr. og 2 M. S. V. f. Moutpellier.

1,200 I.

Fabriano, St. i Kirkestaten, Dlg. og

7 M. V. f.^Macerata. 8,000 I. Bifpef^de.

Fabrikation af Papir og Pergament. Han-del med Uld.
Smnkt Museum, der inde-holder en mærkelig Samling
af Elfenbeens-arbejder. Fach ell. Vach, Ldsb. i
Bayern, Kr.

Mellem Franken, Dst. og 1 M. N. V. f^ Nurnberg,
ved Fl. Regnitz. 900 I. Spejl-

fabrikation, Tobaksavl. Fachingen, Ldsb. i Nassau,
Kr. og nær-

ved Dietz , ved Fl. Lahn. 800 I. (i For^

ening med Ldsb. Berlenbach). Jerngruber, berømt
Mineralkilde. Faeset, Flk. i Østerrig, Temeser Banat,

Kr. og 4 M. N. Ø. f. Lugos., Amt af f^ N.,

^ed Fl. Begas v. Br.

Facz^banya, Ldsb. i Østerrig, Sieben-burgen,
Kr. Broos, Bz. Halmagy, med et

righoldigt Guldbjergværk. Fadd, Ldsb. i Østerrig,
Ungarn, Gsp.

Tolna, Kr. Szegszard, ved Donau, 3,850 I.

(1846). Betydelig Tobaksavl.

Faedis,. Flk. i Østerrigsk Italien, Vene-dig,
Dlg. Udine, Dst. Cividale. 3,248 I. (1846).

Faenza, St. i Kirkestaten, Pr. og 4 M.

V. S. V. f. Ravenna, ved Lamone. 20,000 I.

Bispesæde. Kathedralkirke, Theater, Raad-

hus. Fabrikation af Papir. Handel med

Vin, Hør, Hamp og Silke. Tidligere be-

tydelig Fabrikation af Fajence, der har sit Navn
efter denne St. F. er befæstet.

Fahlu, La^n i Sverrig, ogfaa kaldet

Kopparberg Lau, beliggende mellem

59° 52’ og 62° 26^ u. Br. og mellem 29° 46’ og 34° 20’
ø. L. og omgivet mod V. af Norge, mod N. og N. Ø. af
Øster-und og Gefle Lau, mod Ø. og S. Ø. af

^ahlu.

Gefle og Westeras Lau, mod S. V. af Ørebro og Karlstad
Lau, indtager et Areal

as 577 [_] M. med 158,755 I. (1855) mod 151,497
I. ^(1850). Lanet indbefatter

hele det gamle Landskab Dalarne og er ^ betragte
som en stor højtliggende Dal, der sænker sig mod
S. Ø. Den gjennem-^rømmes af D a l e l v e n , fom
opstaaer ved Forening af Øster- og Vester-Dalelv c. 5
M. V. t. S. f. Fahlun. Denne Fl. bortfører Vandet
fra den største Deel af Lanet, hvor-fra den modtager
talrige Bifloder, hvorimod

det fra den fydlige og sydvestlige Deel lø-

^er til de store Søer, Wenern, Hjelmaren og
Malaren. Egenlige Sletter findes kun i den S. Ø. Deel
as Lanet; den øvrige Deel har en uregelmæssig
Overflade og optages af Bjerge, der i deres højeste
Deel hæve sig indtil 4,400 F. over Havet. Langs Lanets
N. Ø. Grændse strækker sig en Bjerg-

kjæde, der udgaaer fra det 4,400 F. høje

Svuku Fjeld paa Grændfen af Norge, og fom indeholder
flere høje Punkter, hvori-

blandt S t ad ja n, 3,560 F. En anden

Bjergkjæde udgaaer fra Seve Aafen paa den norske
Grændse og flutter Dalen mod S. ; den deler sig
omtrent under 32° ø. L. og sender en Green mod
Øst, der danner Vandskjellet mellem Dalelven og de
Vand-løb, der gaae til de store Søer. Lanet er rigt
paa Søer, af hvilke den betydeligste er Siljan,
der gjennemflydes af Østre Dalelv. Det hele Areal
fordeles efter For-

sell’s Angivelse paa følgende Maade: Agerland
......... 13,^ [_] Mil

Eng og Græsmark . . . 26,^- -

Udmark, Skov og Bjerg 472,o^ ^ Indsøer og Moser
.... 64^ ^ ^

577,o[_]Mil

Det sremgaaer allerede heraf, at Agerbruget kun kan
drives efter en indskrænket Maale-stok. De hertil
tjenlige I order ere i Rege-len sandede og kun i
enkelte Dale blandede med Leer eller Muld. Der dyrkes
meest Rug^ ^yg. ^avr^ Kartofler, Ærter og nogen Hvede;
men Avlen er neppe tilstræk-kelig til Forbruget. Hør
og Humle dyrkes meest til eget Forbrug. Antallet af
Husdyr

angives for 1842 til 14,300 Heste, 65,740

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free