Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flint ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forlimpopoli.
spesæde, 10 Kirker, Raadhus med en af Rafael malet
Sal. Silkemanufakturer, Vox-dugsfabriker; Handel med
Korn og Vin. Forlin^opoli, St. i Kirkestaten, Pr. og
1 M. S. Ø. f. Forli. 2,000 I.
Formentera, en af de Baleariske Øer i Middelhavet,
hører til den fpanfke Pr.
Palma. Øen er c. 2 M. lang og 1/2 til
1 M. bred. Den er klippefuld, har ingen egenlige
Vandløb, men en Mængde Kilder.
Den frembringer Korn, Vin og Oliven-
olie. Gode Bygningssteen. Saltproduktion. 1,500 I.
Formerie, Flk. i Frankrig, Dpt. Oife, Arr. og 4
M. N. V. f. Beauvais. 1,300 I.
Kvæg- og Kornhandel.
Formiche di ^rossetto, en Gruppe af smaa Klippeøer
i det Tyrrheniske Hav,
2 M. fra Kysten af Toskana, udfor Om-
brones Udløb. De ere ubeboede, men be-søges ofte
af Fiskere. Formigine, St. i Modena, Dst. og
1 M. S. V. f. Modena. 2,000 I.
Formosa, chinesisk ^ai-Wan, en stor Ø udfor Østkysten
af den chinesiske Pr. Fukiau , beliggende mellem 21°
58’ og
25° 15’ u. Br. og mellem 138° og 140°
ø. L. Øen ligger imellem det Østlige og
det Sydlige Hav, der forbindes vedFukian
Strædet, og den skilles fra Bafchi Øerne mod S. ved
Formofa Strædet. Dens Længde fra S. t. N. er omtrent
50 M., dens største Bredde noget over 20 M. og
dens Areal c. 700 [_] M. Neppe 1/2 M.
fra Sydenden hæver sig en Bjergkjæde, der uafbrudt
fortfættes mod N. næsten midt igjennem Øen til dens
nordligste Punkt, hvor den ender i høje Klipper. Denne
Bjergkjæde har Punkter, der naae op til 12,000 F. og
mange af dens Toppe ere sneedækkede. Den indeholder
flere virksomme Vulkaner og har paa mange Steder Spor
as tidligere vulkansk Virksomhed. Bjerg-masfen sænker
sig stejlt mod V. og mellem
dens Fod og Kysten strækker sig et bølge-
sormigt frngtbart Land; paa Østsiden synes Bjergene
derimod at opfylde hele Landet
lige til Kysten, der er høj, stejl og klippe-fuld;
denne Kyst beføges fjeldent af Skibe
Formosa.
og er derfor næsten ganske ubekjendt. Tal-rige Floder
flyde fra begge Sider af Bjer-. gene til Kysten ;
deres Vand benyttes meget til Jordens Vanding; men da
de h^veBar-rer i Mundingen, ere de ikke af fynderlig
Nytte for Skibsfarten. Klimaet er i For-hold til Øens
Beliggenhed paa Grændsen af den hede Zone tempereret;
men den hjemsøges ofte af heftige Orkaner og har
hyppig lidt ved Jordskjælv. Jordbunden
i Vestsidens Dale og i Lavlandet er meget frugtbar
og frembringer navnlig Overflø-
dighed af Ris, der udføres til Chinas Fast^
land. Desudeu dyrkes Hvede, Hirfe, Majs,
Sukker, Køkkenurter, alleflags Frugter og mange
Krydderier. Husdyrene ere Horn-
kvæg, Bøffeler, Heste, Æsler og Geder,
men kuu faa Svin og Faar. Tigere, Leo-parder og Ulve
skulle findes Ø. f. Bjergene, men forekomme ikke i den
vestlige Deel. Befolkningen bestaaer af indvandrede
Chine-fere og Urbeboerne. Disfe sidste beboe hel^e
den østlige Deel af Landet og man kjender dem kun,
forfaavidt mange have nedfat sig iblandt Chineserne
paa Vestsiden. Disse sidste maa erlægge en Tribut,
hvorimod Beboerne paa Østsiden have bevaret deres
Uafhængighed og ofte ligge i Krig med
Chineferne. Antallet af Befolkningen
au-flaaes til c. 21/2 Mill., hvoraf henved 1
Mill. Chinefere. Handelen indskrænker sig næsten
udelukkende til den ligeoverfor liggende Pr. Fukian;
der udføres Ager-dyrkningsprodukter, Tømmer, Svovl og
Salt og indføres Thee, Raasilke, Uld- og
Bomuldstøjer og andre Manufakturvarer. Øens
Hvst. er Taiwanfu, hvis Havn skal kunne rumme
1,000 Skibe; men deu er paa Grund af en Barre i
Mundingen kuu tilgængelig for Fartøjer af 8 ^ 9
F. Dybgaaende. St. har en chinesisk Garni^ fon. Den
bedste Havn paa Øen er K e-luug ell.Pekiaug mod N. ^
Hollænderne
byggede i Aaret 1634 et Fort ved Taiwan-
fus Havn. Kort efter denne Tid begyndte
Chi-nefernes Indvandring og allerede 1662 for^
dreves Hollænderne. 1682 tog en chinesisk Flaade Øen
i Besiddelse for Hoffet i Pe-king, hvis Autoritet
den fenere, uagtet mange^ Oprør, altid har maattet
erkjeude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
