Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fouillouse, La ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
816 Frankrig.
(59 M.), Tydskland (57 M.), Schweiz (37 M.) og Italien
(56 M.), og har i det
Hele en Længde af 209 M. Her har Frank-rig ogsaa sin
største Udstrækning fra Hav
til Hav; thi fra Nordføen (Belgiens Grændfe) til
Middelhavet (Italiens Grændse) er den
120 M. Vestligere er der mellem Kanalen og
Lionerbugten næsten 100 M.; men da
Middelhavskysten gaaer mod V. og Atlan-
terhavets Kyst mod S. Ø. og S., nærme Havene sig saa
betydelig, at der mellem Gascognebugten og Middelhavet
paa det
Smalleste ikkun er 50 M. Noget læn-
gere er i lige Liuie Fraukrigs Landgrændse mod
Spanien, som vi træffe her; Bugt-ningerne medregnede,
bliver den 75 M., saa at hele Landgrændsen er 284
M. Denne dannes mod Spanien, Jtalien og Schweiz
af Bjerge, og paa 28 M. fuoer Rhinen sig mellem
Tydskland og Frankrig, der alt-
saa har naturlige Grændser over-alt, med Undtagelse
af mod Nord-øst.^ Symmetrisk svarende til de to
Land-grændser ere de to Havgrændfer, af hvilke den
største indbefatter Nordvest^ og Vestsiden^ den
mindste Sydøstsideu. Alle Krumnin-ger iberegnede er
den første 337 M^ og
den sidste 90, tilfammeu 427, eller henved
150 M. længere end Landgrændfen , der naturligvis ikke
har saa store Krumninger. Af den første har Nordføen
h. 1^ M.; Ka-ualen med St. Michaelsbugteu 148 og det
Biscayiske Hav 178. - K y f t e n er fra Dnn-
kerque til Sommes Munding kun en lav Sandstrækning,
der danner lige Linier; fra Tréport til Seines
Munding bestaaer deu derimod af høje, næsten lodrette
Skrænter; hinsides Seine bliver den igjen fandet,
men beskyttes mod Havet ved en Række af Klip-per
(Calvados), der ligger parallel med den i en ringe
Afstand og kun frembyder enkelte Gjennemfejlinger
til de smaa og
maadelige Havne. V. f. Calvados ligger
den Normannifke Halvø (Cotentin)
med Kap de la Hogue (Søslag 1692);
deu er firkantet, har mange smaa Bugter
agtige ^ort.naalinger af forfatteren^ .n^n ^emn.e
...n lidt .ned den., n.an al.nindelig fender.
og en klippefuld Kyst, men Havnene ere kun maadelige;
Cherbourgs er anlagt med overordenlige Bekostninger. I
det Hele er den franske Kanalkyst langt ringere
udstyret end den engelske. Den vestligste Deel as
Frankrig er den trekantede Halvø Bre-tagne (omtrent
350 [_] M.), paa hvilken
Nordkysten er fuld af Sandspidfer, Skær og Øer;
Vestkysteu høj og dybt iudskaareu
ved Brest og Douarnenezbugten; Sydvestkysten,
med Halvøen Quiberou og den flade Morbihanbugt,
bestandig lavere mod Sydøst. Fra Loires Munding
ogBugteu vedBourgneuf til den fpanske Grændse er
Kysten en Asvexling af flad Strand og Dyner, hvor
der kun i Flod-mundingerne er Havne. Dog danner den
Deel en Undtagelse, som ligger Ø. f. Øerne
R^ og Oléron, thi der er Bugter, gode Havne (fom
Rochelles) og paa enkelte Ste-der høje Skrænter. Langs
Middelhavet og Lionerbugten er Kysten, lige fra Port
Ven-dres til Kap Couronne, der ligger ^. s.
Rhonedeltaet, lav og i Almindelighed mo-
radsig. Der er ingen ordenlige Bugter, men vel flade
Brakvandssøer (ét^^ se uedens.). Den øvrige Deel
af S. Ø. K^-sten er derimod høj og har udenfor sig
utallige Smaaøer. Her ere Forbjergene la
Canaille (1,300’), Sicié (1,100^) og Rou^
(1,500’); og her fiudes Havnene ved Mar-seille og
Toulon. ^ Frankrigs Øer i At-
lanterhavet ligge i en Række langs Kysten;
de ere Ouessant, Sein, Groix, ^el-leisle, Noirmoutier
og Bouin (skilte fra Fastlandet ved snevre Havarme),
Dieu, R^ og Olérou, der er den største af disse lave
Smaaøer (som Møen). I Mid-
delhavet ligge de Hyerifke og Lerinske
Grupper af bjergrige Smaaøer og deu store Corsica,
hvis mindste Afstand fra
Frankrig er 22 M., og hvis Kystomfang
m^d all^ Krumninger er c. 85 M. (fe iøv-
rigt Pag. 561 flg.). ^ Lige til den fidste
Tid har man haft forskjellige Angivelser as Frankrigs
og Corsicas Størrelse; efter deu
officielle Bekjendtgjørelfe af 1855 er Fast-
landet med de til samme hørende Øer
52,153,000 Hektarer eller 9,504,^ [_] M.^
af Corsica er kun en Deel opmaalt, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
