Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiksværk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Freiburg.
taller har St. de rigeste Sølvværker i Kgr., hvis
Opdagelse den ogsaa skylder sin Til-
blivelse og Opkomst. Omtrent 1190 kom
Bjergmænd fra Harzen og nedsatte sig her. St. led
meget i Trediveaarskrigen, da dens
Befolkning sank fra 30,000 til 10,000, og ligeledes
i Syvaarskrigen.
^reiburg, St. i Baden, Hvst. i Kr. Øvre Rhin og
i Bz. as s. N., 16 M. S. S. V. s. Karlsruhe, ved
Fl. Drey-
sam , i en smuk Egn ved Schwarzwald.
16,441 J. (1852). St. er Sæde sor en
romersk katholsk Erkebiskop og en Hofret, har en meget
smuk gammel Domkirke, Frei-burger Munster, med et 356
F. højt Taarn, grundlagt i det 12te Aarhundrede, den
evan-geliske St. Ludvigskirke, et katholsk Univer-
sitet med et Bibliothek paa c. 100,000 Bd.
samt en botanisk Have, et Naturaliekabinet,
en kliuisk Austalt osv.; ogsaa findes her et
Gymnasium, et Seminarium, en kvindelig
Opdragelsesanstalt ledet as Ursuliuerinder, et Museum,
et Theater, et Forstakademi, et Blindeinstitut,
et Vajsenhus og Opsost-
ringshus. St. har forskjellige Fabriker,
Koral- og Granatsliberier. F. har spillet en stor
Rolle i det 17de og 18de Aarh.s
Krige. 1/4 M. N. N. Ø. s. St. ligger Rm-
uerne as den gamle Borg ^Zahringen^,
der er de Badeuske Storhertugers Stamflot.
Freiburg, St. i Preussen, Pr. Sach-
sen, Rgbz. Merseburg, Kr. og 3
M. S. Ø. s. Querfnrt, ved Uustrut. 2,560
I. (1855). Klædefabrikation. Freiburg ell. Freyburg,
Knt. i Schweiz,
begrændset as Knt. Bern mod N. og Ø., Knt. Waadt mod
S. og V. og mod N. V. as Neufchatel Søen, der skiller
det sra Kut.
Neuschatel, indtager et Areal af 261/2 [_] M. med
99,891 I. (1850), hvoraf 87,753 Ka-tholiker og 12,133
Reformeerte. Kantonets
sydlige Deel opfyldes af Berner Alpernes Udløbere,
der her danne Vandfkjellet mellem Genfer Søen
og Aar Fl. og altsaa mellem Rh^ne og Rhinen. De
højeste Punkter ere her: Dent de Iaman og Moléson
V. s. Fl. Saane ell. Sarine og Brenleir og la Berra
Ø. f. Floden. Af disse er Bren-
leir det højeste Punkt, 7,350 F. Landet
sænker sig mod N. og hører for Størstede-
len til Aars Flodgebet. Det gjennemstrøm^
mes i næsten hele dets Længde af Fl. Saane, der
udspringer fra Sauetsch paa Grændsen as Kantonerne
Wallis og Bern, og løber fra dette sidste Knt. gjennem
Waadt ind i F. , som den sorlader ved Lau-pen sor
efter 2 Mils Løb at falde i Aar i ^Knt. Bern. Den
optager en Mængde Smaafloder, af hvilke de
betydeligste ere fra h. S. Iogne og Sense, der begge
komme fra Bern, mod hvilket den sidste i Størstedelen
as sit Løb danner Grændsen; fra v. S. Hongrin og
Glane. Broye gjennemløber Kantonets S. V. Deel og
hører, med Uudtagelse as en kort Strækning
i dens nedre Løb, til Knt. Waadt; den sal-
der i Murteu Søen, som har Afløb til Neufchatel
Søen. Disse to Søer ere de betydeligste i Kantouet;
men dette har kun en kort Kyststrækning langs
den sidste, og heller ikke den sørste tilhører
det heelt. Klimaet er koldt om Vinteren og
under-kastet pludselige Temperaturforandringer For-og
Efteraar. Jordbundens vigtigste Frem-bringelser
ere Hvede, Rug, Byg, Kartofler og Havre. Der er
gode Græsgange og Vin og andre Frugter trives
godt i Lavlandet ved Søerne, hvor der ogsaa dyrkes
Tobak. Skovene levere godt Tømmer og der er Rigdom paa
Tørv. I gode Aar kan Kan-tonet vel brødføde sig selv;
men Hovedsa^ gen i Landbruget er Kvægavlen. Køer,
Faar, Geder, Svin og Heste holdes i stort Antal og
af gode Racer, navnlig Hestene og Hornkvæget. Her
tilvirkes en stor Mængde
Ost, c. 40,000 Centner, den saakaldte
Gruy^re Ost, især i den øvre Saane-Dal. Af Vildt
findes Harer, Gemser og for-
skjelligt Fuglevildt; Ulve og Bjørne ere
meget sjeldne; Floderne og Søerne ere rige paa
Fisk. Kantouet har en stærkt udviklet Industri,
navnlig Fabrikation af Straava-rer, Læder,
Kirschwasfer og Tobak; ogsaa findes her nogle mindre
betydelige Jern-værker, Glasværker og Papirmøller. I
Belle-
garde Dalen findes Knl. Besolkningen taler
sor Størstedelen et fransk Patois, men i
den nordlige og nordøstlige Deel Schweizer
Tydsk. Kantonets Forfatning er demokra-tisk. Det
sender .^ Medlemmer til Natio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
