Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fülop Szallas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faerne.
som laae ,,fyrir norman fjall^); i Midten ligge de
tre store Øer Østerø, Strø mø og Vaagø (Austrev,
Straumey og V^ar) og de mindre Nolsø, Hestø, Kolterø
og Myggenæs (Norsey, Hestr, Skoltrog Mykines); de
sydlige Øer ere Sandø, Skuø, Store Dimon, Lille Dimon
(ikke beboet) ogSnderø (Sandey, Sk^fey, D^mun meiri,
Dimuu minui og Su^rey).
Sydligst ligger Klippen Munken (Muu-
krinn). De vigtigste Sunde ere Sundene (Suudin),
mellem Østerø ogStrømø; Vest-mannafund mellem Strømø
og Vaagø; S. f. Snderø er Sumbø Malstrøm. ^ Øerne ere
alle Klippeøer; Forbjergene hæve sig i Reglen stejlt
fra Havet indtil en Højde af 1-2,000 F.; det Øvrige
er ter-rasseformig dannet; Afsatserne, som kaldes
Hamre, ende tilsidst i høje Spidser (Tin-der). Kystens
Stejlhed besværliggjør Ad-
gangen til flere af Øerne; paa Dimon maa man lade
sig hidse op fra Baaden. De vigtigste Højder ere
Slattaretind (2^710 F.)
paa Østerø; Skellingfjeld (2,350 F.) paa Strømø;
Beinesvere (1,420 F.) paa Suderø
og Lille Dimon (1,250 F.). Færøerne ere aldeles en
Trapformation (der har stor Lighed med den islandske;
se Island). Nyttige Produkter af Mineralriget
ere Steeu-kul (paa Suderø) og smukke Opaler. Tørv
er det vigtigste Brændsel. Færøerne have aldeles
Øklima. Lufteu er taaget og
Vejrliget ubestandigt; Vinteren forholdsvis
særdeles mild, men Sommeren sngtig og kold. Derfor
er der ingen Skov og kun ringe Agerdyrkning ; der
faaes vel Byg, især paa Suderø, men det modnes ikke
hvert Aar; dog kan man antage, at der i Gjen-nemsnit
aarlig produceres c. 2,000 Tdr.
Hverkeu Ribs eller Stikkelsbær modnes;
derimod trives Køkkenurter, især Roer og
Kartofler. Græsvæxten er fortrinlig, og Iordbruget
saa godt som iudskrænket til Faareavl, der er as ikke
ringe Betydning; dog haves ogsaa Køer og Heste. Der
er i det Hele kun opdyrket lidt over ^ as Arealet (^
[_] M.). Iordegodset er deelt i omtr.
2,400Marker, as hvilke 1,150ereKongs-
gods, der med Undtagelse af nogle Gaarde eller
Gaardsdele,^ som ere Embedsgaarde eller fæstede
til Beneficiarer, besiddes af Lejlændinger; 150 ere
beneficeret Gods og
1,100 Odelgods. ^ Fuglenes Antal er sær-deles stort
(Fuglebjerge); der findes Edder-
sugle. Fuglejagten er sorbnndeu med alvor-lig
Fare; oste lader Jeegeren sig hidse ned ad de
lodrette Klipper. Havet er rigt paa de almindelige
nordatlantiske Fisk; en usik^ ker, ^men til sine
Tider betydelig Erhvervs-
kilde er Grindefangsten. ^ Indbyggerne vare i 1855 ^
8,651 (i 1850 ^ 8,137);
der levede saaledes 358 Mennesker paa
[_]M. (i 1769 = 198; 1850 ^ 337).
Af de 17 beboede Øer havde de to bedst
befolkede (Strømø og Østerø^ resp. 2,4l1 og
2,067; den flettest befolkede, Store Dimon,
kun 20. Det største af de 7 Præstegjæld, Østerø,
har 2,067, det mindste, Sandø,
707 I. I Thorshavn paa Strømø, den eneste Stad,
er der 856 J., altsaa er For-holdet mellem Stad- og
Landbefolkningen fom 1:9. De forskjellige Næringsveje
ere ikke saaledes sondrede fra hinanden, som f. Ex. i
Danmark. Jordbrug og Fiskeri ere som ostest forenede,
og Mange as Befolk-ningen sinde et betydeligt
Bierhverv ved
Fuglefangst og Uldbindiug. Ikke faa af
Iordbrugerne og Fiskerne ere derhos i Be-siddelse
af den fornødne Haandværksfærdig-hed til at betjene
sig selv og Andre som Tømrere, Smede o. s. v. I de
ossicielle Tabeller findes, at for 5,555 Personer
var Jordbruget Hoveduæringsvej ^); at 1,524 havde
deres Hovednæring af Fiskeriet; at 491 levede
af Produkternes Forædling og altsaa udgjorde de
Industridrivende i snev-rere Forstand, og at kun 22
ernærede sig ved Handel^ - Handelen er i den seneste
Tid srigiven. Udførselen af Øernes H o-vedprodukter
have i 1856 og 1857 væ-ret følgeude:
^edhiælvere, familie og Teende naturligvis medregnede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
