Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galicia - Galitsch - Galizien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget Fiskeri. Jordbunden er i det Hele
taget stenet, men omhyggelig dyrket; der
avles Hvede, Byg, Majs, Hør, en stor Mængde
Frugt og Vin. Kastanierne afgive
et vigtigt Fødemiddel for den fattigere Deel
af Befolkningen. Linnedvæveri er den vigtigste
industrielle Beskæftigelse. Galiciens Beboere,
Galejos, have mere tilfælles med Portugiserne
end med de øvrige Spaniere. De skildres som kraftige,
haardføre og paalidelige. Et stort Antal udvandrer
aarlig til andre Egne af Spanien og til Portugal;
men de vende i Almindelighed atter med
en lille sammensparet Kapital tilbage til
deres Hjemstavn. G., der i Spaniens ældre Inddeling
havde Titel af Kongerige, danner nu i militær
Henseende et Generalkapitanat; det har en fælles
Overret i Coruña og hører i gejstlig Henseende til
Erkestiftet Santiago.
Galitsch, St. i Rusland,
Gvt. og 13 M. N. Ø. f. Kostroma, ved en Sø af s. N.
5,794 I. (1854).
Handel med Pelsværk.
Galizien, et as den Østerrigske Kejserstats
Kronlande, fører Titel af Kongerige. Det er beliggende
mellem 47° 40’ og 50° 40’ n. Br. og mellem 36° 50’ og
40° 10’ ø. L. og indtager et Areal af 1,422 1/2 [_]M.
med 5,056,647 I. (1854) foruden Militær,
eller 3,555 pr. 1 [_]M.
Det er mod N. og Ø. omgivet af Polen og Rusland, mod
S. Ø. af Bukowina, mod S. af Ungarn og mod V. af
Mähren og Preussisk Schlesien. Landets sydlige Deel
er bjergsfuld og optages af Bieskiderne mod V.
indtil Dunajec Dalen og Karpatherne. (Se
Karpatherne). Det sænker sig mod N. henimod
Weichsel og Dniester. Landet N. f. Dniester hører
til den østeuropæiske Slette; det har ved Flodens
Bredder en absolut Højde af 350 til 500 F., men
hæver sig efterhaanden til et bølgeformet Plateau
af indtil 1,000 F. Højde.
De vigtigste Floder ere: Weichsel, der
i Størstedelen af sit herhen hørende 34 M. lange Løb
danner Grændsen mod Preussisk Schlesien og Polen. Den
optager i G.: Sola, Skawa, Raba, Dunajec, Wisloka
og San. Denne sidste er sejlbar i dens nedre Løb
og benyttes til Korntransport.
Bug udspringer Ø. f. Lemberg, flyder mod
N. som Grændsefl. mellem Polen og Rusland og
falder nedenfor Warschau i Weichsel. Landets anden
Hovedfl. er Dniester, hvis Løb her er 62 M. Den
optager en Mængde Smaafl., af hvilke de vigtigste
ere fra h. S. Stry, Swica, Lomnica og Bistrica,
og fra v. S. Zlota Lipa, Stripa, Sered og Podhorze,
Grændsefl. mod Rusland. Pruth udspringer i Landets
S. Ø. Deel paa Karpatherne og løber herfra ind i
Bukowina. Større Søer forekomme ikke, men derimod
mange fiskerige Damme og Smaasøer og flere
mærkelige højtliggende (indtil 5 à 6,000 F.)
Bjergsøer. De fleste af Floderne danne i deres Løb
Sumpstrækninger. Her findes 35 forskjellige
mineralske Kilder, af hvilke flere ere
temmelig stærkt besøgte Sundhedsbrønde.
Paa Grund af den høje Bjergmasse, der begrændser
Landet mod S., er Klimaet i det Hele strengere
end i de tilgrændsende Provindser. Vinteren
er som oftest lang og streng, Foraaret kommer
seent og er ustadigt. Sommeren er kort og ikke
meget varm, men Efteraaret i Almindelighed
den behageligste Tid. I Lemberg er Aarets
Middeltemperatur +5°,6 R., Sommerens +13°,7,
Vinterens -3°,2; den største iagttagne Kulde
-25°,8 og Varme +28°,3; aarlig Regnmængde
28 Tommer, Regndage 144, Sneedage 44.
G. er af Naturen rigt udrustet som
Kornland, men Agerdyrkningen staaer paa et temmeligt
lavt Trin. Det rene Trevangsbrug er endnu næsten
overalt fremherskende. Den aarlige Kornproduktion
angives til
1,120,000 Tdr. Hvede,
1,760,000 Tdr. Rug,
4,580,000 Tdr. Byg og
6,300,000 Tdr. Havre. Desuden
dyrkes Tobak (100,000 Ctr.),
Hør (266,000 Ctr.),
Hamp (485,000 Ctr.),
Raps, Kommen, Annis, Rhabarber, Urter og
Frugt. Skovene indtage et Areal af henved 300 [_]M.
og bestaae fornemlig
af Eeg, Naaletræer, Bøg, Birk, Ahorn og El; dog
have de paa mange Steder lidt ved uforsvarlig Hugst,
og enkelte Egne lide
endog Mangel paa Brændsel. Kvægavlen er ved Siden af
Agerbruget Befolkningens Hovederhverv og befordres
ved udstrakte gode Enge. Hestene ere smaa men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
