Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grønland^ træde Enen, Ellen, Rønen og tilsidst Hvid-
birken, og Vegetationen bliver tættere, højere og
frodigere. Saaledes især i den smukke Kingo ad
al. Kornavl findes aldeles ikke. Der dyrkes ved
Julianehaab Kartofler (hele Udbyttet et Par Skjepper
aarlig); Gulerødder; Hvideroer; botfeldske Roer og
Radiser (hvilke tre Arter Grønt trives me-get godt);
godGrønkaal; meget god Salat,
Spinat, Syre ogRhabarber; taalelig Kjør-vel og lidt
^etersille. Af vildtvoxende Bær
findes ifær Krækkebær; desnden Blaabær,
Tyltebær og Enebær. Islandsk Mos fin-
des i stor Mængde. ^ De Judfødtes eneste Husdyr er
Hunden; Enropæerne have nogle faa Stykker Hornkvæg,
Geder og Faar
ved Julianehaab. Af vilde Dyr mærkes
Rensdyret, Haren, Ræven, Hvidbjørnen;
en Mængde Søfugle og desuden Rypen,
Ravnen og (fjelduere) Falken, Uglen og Ørnen. Havet er
rigt paa Fisk og Sø-pattedyr (Hvalen og Sælhunden). -
Grøn-land har fire Bjergdannelser. .^) De p ri-mitive
Bjergarter (især hornblendehol-dig Gneis), uden
Sammenligning de meest udbredte. 1^) Trapdannelsen
med kul-førende Lag danner mæ lige Bjergmasser. ^)
Den røde Sandsteen findes kun ved 2 Fjorde. ^) Yngre
Alluvium af Sand og Leer. Af ædle Metaller har man
hidtil kun et eneste Sted fundet Spor, nem-
lig af gedigent Sølv. Der er fundet lidt
Kobber-, Jern- og Zinkmalm og maaske lidt Tinsteeu. Af
andre Mineralier Kryo-lith, Vægsteen og grov Blyant. -
Befolk-
ningen var i 1855 .^ 9,896, af hvilke
9,648 vare Eskimoer og 248 Europæere.
Deraf boede i Nordgrønland 3,516 Ind-fødte og 128
Europæere; de Øvrige i Syd-grønland. De Indsødte leve
af Jagt og
Fiskeri, hvis Udbytte efter et Gjennemfnit
af de senere Aar kan anflaaes til 90-100,000 Sælhunde;
4 ^ 500 Hvidfisk og Narhvaler; 2 .^ 3 Hvaler; 10 .^
20,000 Rensdyr; 1 .^ 3,000 Ræve; 30 .^ 60 Bjørne og
10^30,^00 Hajer. D^ for Missions-væsenet (ved hvilket
Grønlænderne ere om-vendte til Christendommen) og
deels for Handelens Skyld er der anlagt Kolonier,
som ere deelte i 13 Distrikter og to Jufpek^
66 Grønne Forbjergs Øer.
torater, det nordlige og det sydlige. ^ de^ sidste Aar
har man sorføgt at indføre et Slags Kommunalforfatning
med Kommu-nalraad i Sydgrønland. Beretningen om
disses Virkfomhed er trykt i Godthaab. Han-delen
drives siden 1774 af Staten ; der er r Gjennemsnit
fra 1846-55 aarlig nedsendt en
Værdi af 342,461 Rdlr. (1846^274,508; 1855 .^
494,581), hvoraf Tran har nd-gjort omtrent 70
pCt. Udsendelsen til Grøn-
land har i Gjennemsnit as 1851-55 været
164,251 Rdlr, hvormed tillige alle Koloni-
omkostningerne deroppe ere bestridte, men ikke
Besejlingen, Bestyrelsen hernede o. s. v. .^
de nævnte Aar har B r u t t o overskuddet (.^:
Overskuddet af Handelen) været tilsam-men 682,908,
men det rene Overskud
463,967 Rdlr. 58 Sk. eller om Aaret 92,793 Rdlr. 50
Sk. - Grønland blev op-daget 982 af Erik den Røde
fra Island og
fnart efter var der stiftet en Koloni, deelt r
to Bygder Vester- og Østerbygden. Den sidste var den
sydvestligste Deel af Landet,
den anden laa nordligere. 1001 begyndte Christendommen
at udbredes og en Kirke^
byggedes paa Brattelid^i Eriksfjord. 1034
lagdes Grønland under Bremens Bispestol;
1126 tog den første Biskop sit Sæde i Garde i
Einarsfjord. Mellem 1379 og 1400 gik Vesterbygden
tilgrunde i Kamp
med Eskimoerne; det Samme skete senere med
Østerbygden, og nu blev Landet i lang
Tid ikke besejlet. John Davis fandt det igjen 1585;
Christian den 4de sendte flere
Expeditioner derhen; et grønlandsk Kom-
pagni dannedes 1636; men det blev til
Intet, skjøndt der endnu i 1671 sendtes en Expedition
derhen fra Kjøbenhavn , som
imidlertid aldrig kom tilbage. Endelig drog
Hans Egede derover 1721, og siden den Tid har Landet
været besejlet. (r).
Grønsund, et Sund i Danmark mellem Møen og Falster,
sører fra Østersøen til Indrehavet mellem Sjælland
og Lolland^ Falster.
Grønne Forbjerg, C ab o Verde, Afri-
kas Vestpunkt, 14° 43’ n. Br., 0° 9’ ø. L.^
Grønne Forbjergs Øer, C apverdisk e
Øer, en Øgruppe i Atlanterhavet, c. 90
M. V. t. N. s. det Grønne Forbjerg, mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
