Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haag eller 's Gravenhage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haine Saint Pierre.
88
Haiti.
Pr. Hennegan, Arr. og 2 M. S. f. Soig.. nies. 2,000
I. Steenkulsminer.
Haine Saint Pierre, Flk. i Belgien, Pr. Hennegau,
Arr. og 1 M. N. t. V. f.
Thviu. 1,700 I. Prægtigt Glasværk. Kob-
bersmelteri. Steenkulsminer. Hainichen, St. i
Kgr. Sachsen, Rgbz.
og 9 M. S. Ø. f. Leipzig , Bz. af s. N. 6,141
I. (1855). Uldspinderier, Fabrika-
tion af Klæde, Flonel og Læder; Farverier,
Blegerier. Gellerts Fødeby.
Hainsbach ell. Hainspach, Flk. i Øster-rig, Bøhmen,
Kr. og 71/2 M. N. N. Ø. f. Leitmeritz, Bz. af
f. N. 1,600 I. Bomulds-
og Liunedvæverier, Baandfabrikation , Ble-gerier.
Haiti, ogfaa kaldet Hispa^ola, Espa-
^ola, (.^: Lille Spanien) eller San Do-mingo, er
den skønneste og frugtbareste af de vestindiske Øer,
og næst efter Kuba den
største. Den ligger mellem 17° 40’ og 20° n. Br. og
mellem 50° 50’ og 56° 50’
v. L,; mod Ø. skilles den ved Mona Passagen (16
M. bred) fra Portoriko; mod V. fra Kuba ved Wiudwards
Ka^ n al (10 M. br.); mod S. har den det Karaibiske
Hav; mod N. et Stræde, hvor-
ved den skilles sra den østlige Deel as Ba-
hamabanken. Øen har en langstrakt Form og er smallest
mod Ø., hvor den ender i Kap Engano. Paa Nordsiden
udseuder den Halvøen Samana (101/2 [_] M.) mellem
Samanabugten og den SkotfkeBugt;
paa Sydsiden er Bugten ved Neyba. Mod
V. spalter Landet sig og udsender to Halv-øer, hver
paa sin Side af den over 20 M. brede Gonavebugt. Den
nordlige er kortere (11 M.) og ender i Kap
S. Nico-las ; den sydlige er 30 M. lang og ender i
Kap Tiburon. Øens Længde er 86 M.;
Breddett højst 32 M.; Fladeindholdet 1,385 [_]M. Til
Haiti høre nogle mindre Øer, som G o n a v e (10 [_]
M.) i Bugten af f. N. ;
Tortuga m. N.; Saoua mod S. Ø. og Alta Vela Øerne mod
S. Med dem bliver Størrelsen noget over 1,400 [_] M.
- Midt i Landet omtrent ligge Cibao-bjergene
(rimel. henved 7,000 F.), i hvis
dejlige Dale Vegetationen naaer en Fylde og Pragt,
som intet andet Sted i Vestin-
dien. Fra dem udgaae sire Kjæder, den ene mod
S. (Baharuco Bjergene), hvor den falder i Havet lige
overfor Alta Vela Øerne; de andre tre mod V. faaledes,
at den nordlige og sydlige gjennemskære de to
foran nævnte Halvøer, medens den tredie ender ved
Gonavebugten i Kap Sta. Maria.^ Disse Bjergkjæder
indeholde skønne Dale, og mellem dem ligge ikke
ubetydelig^ Sletter, af hvilke den største og
nordøstlig^ har faaet Navn efter Artibonite, der
gjennemstrømmer den; den fydøstlige kaldes Cul de
Sac og har en Saltvandssø, La-^ gnna di Henriquillo,
som er over^
10 M. i Omkreds. Nordlig paa Øen, ved Kap
Montechristo, begynder en anden, be-
tydelig lavere Kjæde, der stryger langs
Kysten mod S. Ø. og opfylder Haitis øst-
lige Deel med vilde, ubeboede Bjerge. Ogfaa
disse ere omgivne af frugtbare Sletter, af hvilke
den skønneste og betydeligste, der er
11 M. lang, 51/2 M. bred og vandes af de
sammenløbende Floder Cotuy og Yuna, efter Granadas
verdensberømte Slette har faaet Navnet ,,la Vega^.
- Vinteren
synes i den sydlige Deel at være noget kol-
dere - Thermometret staaer mellem 121/2 og 17° - end i
det øvrige Vestindien, men iøvrigt er Klimaet tropisk
og Middeltem-peraturen som i Havana (201/2°^. Der-imod
frembyde Regnforholdene endeel
Afvigelser og ere desuden forskjellige N. og
S. f. Cibao Bjergene.. Mod S. haves
lette Regnbyger mod Slutningen af April,
og de vedvare 3 Uger eller en Maaned.
Derpaa har man tør Tid til ind i Inli,
da den stærke Regn begynder og vedvarer til
November. Mod N. derimod har man
lette Byger fra August til Oktober; tør Tid
i November; heftige Regnskyl i December og Januar og
mindre heftige til ind i April, da igjen den tørre Tid
begynder. -. Øen har den samme P l antevæxt svm det
øvrige Vestindien (se ,,Cuba^), og for 60-70 Aar siden
var den berømt for sine udstrakte og fortræffelige
Plantager, hvori^
der dyrkedes Kaffe, Sukker, Bomuld, In-^
digo, Kakao, Tobak o. s. v.; nu er næsten^ alt dette
forsvundet. Den udmærket frugt-. bare Jordbund og
det herlige Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
