Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havant.
113
Havre
Kajerue for at losse og lade. Indløbet til Havnen
dannes af en ^ M. lang og 500 Alen bred Kanal, der har
8 ^ 10 Favne Vand og er nden Barre eller nogen anden
For-hindring. St. ligger paa Vestsiden af Ind-løbet
og Havnen, og er stærkt befæstet mod Søsiden. Den
har en overordenlig gunstig
Handelsbeliggenhed, lige nær ved begge Indløbene til
den Mexikanske Bugt, Florida
og Yncatan Kanalen, og den besørgede ind-til
Begyndelsen af dette Aarh. næsten Cu-bas hele
Handelsomsætning med Udlandet. Uagtet Matanzas siden
den Tid har op-naaet en ikke ubetydelig Handel,
har H. dog endnu mindst ^ as Øens hele Omsætning,
der i 1852 udgjorde for Indførselen c. 60
Mill. Rdlr. og for Udførselen 50 Mill.
De vigtigste Udsørselsartikler ere Snkker
(c. 500 Mill. Pd.), Mallas, Tobak og Ci-garer (120
Mill. Stkr.), Kaffe, Kobbererts
og ædle Metaller; endvidere Mahogni og Ceder Træ,
Rum, Kakao, Bomuld, Hon-ning, Vox, Huder, Frugter,
Syltetøjer og Farvestoffer. Indsørseleu bestaaer i
Korn og Meel, saltet Kjød, Smør og Ost, alle Slags
europæiske Manusaktur- og Mo-devarer, Kryderier,
Læder, Trælast o. s. v. Stadens Industri er ikke
meget betydelig, naar man undtager Tobaksfabrikerne;
Cho-kolade og Straahatte ere dernæst dens vig-tigste
Frembringelser. H. staaer i Jernba-neforbindelse med
Matanzas. - Grundlagt
1511 af Velasquez, som kaldte den Puerto
de Carenas.
Havant, Flk. i England, Hampshire, 4
M.. Ø. t. S. s. Southampton, ved en
Bugt af Kanalen. 2,416 I. (1851). Havel, Bfl. fra
h. S. til Elben, ud-
springer i Mecklenburg Strelitz, løber der-fra
ind i den preussiske Pr. Brandenburg, hvor den ved
Potsdam og Brandenburg danner flere Søer, og falder
nedenfor Ha-velberg i Elben. Dens vigtigste Bfl. er
Spree fra v. S. H. er sejlbar og staaer ved Kanaler
i Forbindelse med Oder og
Havelberg, St. i Preussen, Pr. Bran-denbnrg,
Rgbz. Potsdam, Kr. og 4 M. S. S. Ø. f. Perleberg,
paa en Ø i Fl.
Havel. 3,152 I. (1855). Smuk Domkirke.
Sukkerrafinaderier, Flodskibsfart, Træhan-del,
Baadebyggeri.
Havelland, det Distrikt i den preussiske
Pr. Brandenburg, der mod Ø., S. og V. er omflydt af
Fl. Havel.
Haverfordwest, St. i England, Wales, Hvst. i Pembroke
Sh., 51° 47’ n. Br.,
12° 53’ ø. L., ved en Vig as Milford Haven, 45
M. V. t. N. s. London. 6,580 I. (1851). Ubetydelig
Industri og Handel.
.^ Forening med Fishguard og Narberth sender St. et
Medlem til Underhuset.
Haverhill, Flk. i de Foreuede Stater N. Amerika,
Massachusetts, Cty. Essex, ved Merrimac’s n. Br., c.
3 M. fra Havet,
7 M. N. s. Boston. 3,500 I. (1853). Fa-brikation
af Skotøj (c. 3 Mill. Rdlr. aar-lig), Uldstoffer,
Sølvtøj og Hatte. Bety-delige Teglværker.
Haverhill Corner, Tsh. i de Forenede Stater i
N. Amerika, New Hampshire, Cty. Grafton, ved
Connecticnts v. Br., 14 M.
N. N. V. f. Concord. 2,405 I. (1850).
Haverstraw, Tsh. i de Forenede Stater i N. Amerika,
New York, Cty. Rockland,
ved Hudsons h. Br., 22 M. S. f. Albany. 5,885
I. (1850).
Havnefjord, Havn og Handelsplads paa
Island, 11/2 M. S. V. f. Reikjavig. Havningberg,
Fiskerleje og Handelssted
i Norge, Finmarkens Amt, ved en Bugt af Nordhavet ,
30 M. Ø. f. Hammersest. Havre, Le, befæstet Søstad
i Frankrig,
Dpt. Nedre Seine, Hvst. i Arr., paa Nord-
siden af Seines Udløb i Kanalen, 10 M.
V. f. Roueu. 64,137 I. (1856). Stadens
Fæstningsværker have kun ringe militær Betydning,
da omliggende Højder dominere
dem. Blandt de offenlige Bygninger frem-
hæves det gamle og det nye Raadhns, Bør-sen, Kirkeu
Notre Dame, Theatret, den
kejserlige Tobaksfabrik og Tøjhuset. H. er
en betydelig Handelsstad og staaer i en overordenlig
udstrakt Dampskibsforbindelse baade med Middelhavet
og med vest- og nordeuropæiske samt transatlantiske
Havne; den er et af Hovedpunkterne i Frankrigs
Udenrigshandel, faavel med Hensyn til Ud^ førsel som
Indførsel. Udførselen bestaaer fornemlig af alleflags
Fødevarer og Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
