Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henley on Thames ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hérault.
begge Sider en Mængde ubetydelige Smaa-
floder. Hérault, Dpt. i det S. Ø. Frankrig,
mellem 43° 12’ og 43° 58’ n. Br. og mel-lem 20° 14’
og 21° 50 ø. L., og omgivet af Dptt. Aude mod S.,
Tarn mod V., Aveyron mod N. V., Gard mod N. og Ø. og
Middelhavet mod S. Ø., indtager et Areal af 113
[_]M. med 400,424 I. (1856) mod 389,286 I. (1851)
og 367,343 I. (1841).
Dpt.’s Nordgrændfe dannes af Cevenner-bjergene
(Mont. Noire, L’Espinousse og Gar-rigues) og
Overfladen sænker sig gradvis
ned mod Middelhavet, langs hvis Kyst er
en Række Saltlaguner, ^é^^ ^1é^
De betydeligste af disse ere fra V. mod Ø.
Vendres, Thau, Maguelonne og Mauguio; de skilles ved
en smal Landstrimmel fra Havet, med hvilket de staa i
Forbindelse ved en snever Aabning, ^r^.^ Dpt. har vel
en stor Mængde Vandløb, men alle smaa. De betydeligste
ere: Hérault, (se ovenfor); Orb der udspringer fra
Garri-
gues Bjergeue i Dpt.s nordlige Deel og med fydlig
Hovedretning løber til Middel-
havet forbi Béziers ; Grændsefloderne A n d e mod
S.V. ogVidourle mod Ø. Af det
hele Areal, 1,128,000 Tdr. Ld., var ved den i 1838
tilendebragte Matrikulering 289,000 Tdr. Ld. Agerland,
24,000 Eng, 190,000 Vinland, 146,000 Skov, 30,000
Kastanieplantning, 11,000 Olivenplantning,
21,000 Søplan, 368,000 udyrket Bjergland,
Heder, Morads og anden for Prodnktionen unyttig
Jord, og Resten Vandløb, Veje, Byplan o. s. v. Det
vil heraf let sees, at Vinavleu maa indtage
Hovedpladsen i Dpt.s Landbrug; af de almindelige
Sædarter dyr-kes meest Hvede, Havre og Rug. Endnu
maa af Landbrngsprodnkterne fremhæves Sydfrugter,
Houning, Vox, alleslags fine Grøntsager, aromatiske,
medicinale og Far-veplanter. Ogsaa Silkeavlen er
temmelig betydelig. Skovenes Hovedbestanddele ere
immergrønne Ege og Kastanier. Antallet
af Husdyr angives til 7,364 Stkr. Horn-kvæg, 534,131
Faar, 11,782 Geder, 7,720 Heste, 24,750 Muldyr,
11,050 Æsler, 15,442 Svin. Dpt. er rigt paa Mineral-
produkter, især ^eru^ Kobber^ Steenknl,
124 Herculanum.
Bly, Brunsteen, Salt, Gips og forskjellige
Steenarter. Indnstrien bestaaer fornemlig
i Tilvirkning af Brændevin, Klæde, Silke-og
Bomuldsvarer, Likører, Parfnmer og kemiske
Præparater. Samfærfelsmidlerne ere i god Stand og
Dpt. havde i 1854
48 M. Hovedvej, 64 M. Departementsvej, 760 M. Bivej,
17 M. sejlbare Kanaler
(Sydkanalen) og 22 M. Jernbaner. Det deles i 4
Arrondissement^, Montpellier
(Hvst.), Béziers, Lodéve og Saint Pons,
der omfatte 36 Kantoner og 330 Kommn-ner. Det
hører i militær Henseende til den 10ende Division
(Hovedkvarteer Mont-pellier) under den sydøstlige
Overkommando (Hovedkvarteer Lyon), danner i gejstlig
Heu-seende Bispedømmet Montpellier og hører i jnridisk
Henseende nnder den kejserlige Ret
i Montpellier.
Herbertingen, Flk. i Wi1rttemberg, Kr.
Jaxt, Bz. og 1 M S. S. Ø. f. Heiden-heim. 1,600
I. Betydelige Bomuldsvæ-
verier. Herbiers, Les, Flk. i Frankrig, Dpt.
Vendée, Arr. og 5 M. N. Ø. f. Napoléon Vendée. 3.400
I. Fabrikation af Papir og
Læder. Vin avl. Herbignac, Flk. i Frankrig,
Dpt. Nedre
Loire, Arr. og 4 M. V. N. V. f. Savenay. 3,600
I. Pottemagerier, Kvæghandel. Præg-
tige Slotsruiner.
Herbolzheim, Flk. i Baden, Kr. Øvre Rhin, Bz. og 1/2
M. N. t. Ø. f. Kenzingen. 2,100 I. Tobaksfabrikation;
Avl af Hamp og Vm.
Herborn, St. i Nasfau, Bz. af s. N., 9
M. N. f. Wiesbadeu. 2,400 I. Theo-
logisk Seminarium. Uldstoffer, Læder og
Papir.
Herbsleben, Flk. i Sachsen Koburg Gotha, Amt af
s. N., 3 M. N. N. Ø. f. Gotha, ved Fl. Unstrut. 1,937
I. (1852).
Herbstein, St. i Hessen Darmstadt, Pr.
Øvre Hessen, Kr. og 1 M. S. S. V. f.
Lauterbach. 1,900 I. Linnedvæverier.
Herculanum er den mærkelige under-jordiske Stad i
Neapel, 1 M. Ø. t. S. f. Neapel, ved Foden af Vesuv
og ved
Middelhavet. Den blev tilligemed Pom-peji i Aaret 79
eft. Chr. bedækket med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
