Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henley on Thames ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herzhorn. til Bosnien og var en Tidlang et uafhæn-
gigt Htgd., men blev i Aaret 1466 erobret
af Mahomet ll.
Herzhorn, et Marskdistrikt i Holsteen, mellem
G^ckstadt og Grevskabet Rantzan,
1/2 [_]M. med 1,837 I. (1855), hører i ad-
ministrativ Henseende uuder Grevsk. Rantzau.
Herzmannmiestetz, St. i Østerrig, Bøh-
men, Kr., Bz. og 11/2 M. V. f. Chrudim.
3,456 I. (1846). Uldvæverier, Brænde-
vinsbrænderier.
Herzogenaurach, St. i Bayern, Kr. ^Øvre Franken,
Dst. af s. N., 9 M. S. V. s. Bayreuth. 1,900
I. Bomuldsvæverier,
Avl as Humle og Tobak.
terzogenbusch, se Hertogenbosch. esdin, besæstet
St. i Frankrig, Dpt. Pas de Calais, Arr. og 3
M. Ø. S. Ø. s.
Montreuil sur Mer, ved Fl. La Canche.
3,400 I. Livlig Industri. Smukt Raadhus.
Hesnæsøer, uogle Smaaøer ved Norges
Sydkyst, Nedenæs Amt, udsor Grimstad,
med en god Havn.
Hesselø, en lille Ø i Kattegattet, hører under Holbek
Amt , Ods Herred, Rørvig
129 Hessen
Sogn. Den ligger udfor Indløbet tilise-
fjord, 4 M. fra Land. Blinkfyr.
Hesseløtorre, en lille ubeboet Ø i Ind-løbet til
Mariager Fjord, hører til Randers Amt, Gjerlev Herred,
Udbyneder Sogn.
Hessem, Flk. i Braunschweig, Kr. og 3
M. S. Ø. f. Wolfenbuttel. 1,500 I.
Hessen Darmstadt, et Storhertug-
dømme i den vestlige Deel af Mellem-Tydsk-
land, bestaaer af 2 næsten ligestore Hoved-dele og
18 i og mellern Nabostaterne ad-
spredt liggende Smaaparceller. Den syd-
lige Hoveodeel, Pr. Starkenburg og Rhin-hessen,
ligger paa begge Sider as Rhinen omgiven as Nassau,
Franksurt, Kurhessen, Bayern. Baden, Rhinbayern og
Rhinpreus-sen. Den uordre Hoveddeel, Pr. Øvre
Hessen, fkilles fra den svdlige ved Ku^hes-
sen og Franksnrt og er sorøvrigt omgiven as Hessen
Homburg, Nassau, Westphalen og Kurhessen. .^
Pr. Starkenburg er en Baden tilhørende Parcel og
i Øvre Hes-sen har Hessen Homburg en, Nassau en og
Kurhessen to Parceller.
Øvre Hessen Starkenburg Rhin Hessen
^^
1849.
^es^lkning 185^. ^
1855.
1855.
72,^ 54^ 25,o
308,330 318,584 225,610
309,617 319,050 225,6^7
298,939 312,630 224,855
4,101
5,705 8,994
152,^
852,524
854,314
836,424
5,478
Landet er en Asvexling af Bjerg- og Slette-land. Øvre
Hessen er væsenlig et Bserg-land, hvis østlige Deel
indtages as Vo-gelsgebirge med det 2,300 F. høje Vo-g
el s b er g. S. V. s. denne Bjergmasse firækker sig
den 6 M. lange og indtil 3 M. brede W e t t er au,
en b^lgeformet, frugtbar
Slette langs W et t er, Nidda og Nidder.
V. s. denne hæver sig et Bakkeland med Punkter af
indtil 900 F. Højde. .^ S. V. berøres Pr. af T a u n
u s og i N. V. as W e s t e r w a l^d. Rhin Hessen er
et Bakkeland med Punkter ind.il 800 F. og en rig As-
^vexling as Bakker og Dale. Det hører lige-
som den vestlige Deel as Starkenburg til Rhinfletten,
medens den nordre Deel af denne Pr. hører til
Mainfletten og den østre Deel opsvldes af Odenwald,
der bestaaer as 4 parallele Kjæder med S. N. Retning
og med Punkter, der naa op mod
1,800 F.- Den vigtigste Fl. er Rhinen.
Foruden en stor Mængde ubetydelige Tilløb optager
den her fra h. S. Main, der paa en Strækning danner
Starkenburgs N. Grændse, og Nahe, der danner Rhin
Hesfens V. Grændse. En anden as dens betydeligere
Bifloder, Neckar, berører paa en kort Strækning
Starkenburgs S. Grændse.
De vigtigste Vandlob i Øvre Hessen ere, foruden
de ovenfor nævnte W et t er, Nidda og Nidder,
endnu Lahn og Eider, der begge gjennemslyde
Provindsens N. V. Deel og af hvilke hin flyder til
Rhinen og denne til Fulda, som berører Provindsens
N. Ø. Deel. Befolkningen er foran angiven eft^r de
3 sidste Tællinger. Medens Tæl-lingen 1852 udviste
en Stillestaaen i de 3 sidst forløbne Aar, udviser
Tællingeu as
1855 en aarlig Tilbagegang as 0,^ pCt.
Fra 1834 til 1843 var derimod Gjennem-snitstilvæxten
aarlig 1,1 pCt. Landet hører sorøvrigt til Tydfklands
tættest besolkede Dele, navnlig Rhin Hessen, der har
paa det nær-meste 9,000 Mennesker paa 1 [_] M. Ester
Tællingen 1852 havde Landet 66 Stæder, 48 Flekker
og 1,014 Landsbyer. AsBesvlk-ningen levede i de 66
Stæder 230,48.^ og
i Flekker^ Landsbyer etc. 623,83.^. Ester
Religionsbeksendelsen fordeeltes Besolkningen i
1855 p^a sigende Maade: 40^,146 Lu-theranere, 29,041
Resormeerte, 154. 404 un e-
rede Evangeliske, 216,115Katholiker, 3,469
andre Christne og 28,249 Jøder. Katho-likerne
ere talrigst i Rhin Hessen (næsten Halvdelen as
Besolkningen) og Starkenburg (mellem 1/4 og ^);
i Øvre Hessen udgjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
