Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hochfelden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland.
147
Holland.
forener sig med M a as (s. u.), den anden derimod mod
N. V. under Navn af Rhin (900 F. bred). Lidt ovensor
Arnhem deler den sig i Yssel, der gaaer i en Bue mod
N. til Zuyder Zee, og tildeels er en af
Drusus (12 Aar s. Chr.) gravet Kaual, og i Rhiu,
der 6 M. derfra igjen deler sig i
Leck og Kr o mm e Rhijn. Den første, der oprindelig
er en af Corbulo gravet Ka-ual, forener sig med Maas,
og deu af disse Floder og Rhinen dannede, store og
frugtbare Ø hedder Betuwe. Deu anden afsætter ved
Utrecht Vechte (Vecht), der ved Naarden falder i
Zuyder Zee, faaer derpaa Navn af Onde Rhijn (Gamle
Rhin), gaaer forbi Leyden og er siden 1807
ved en Kanal ledet ud i Nordsøen ved Katwyk aan
Zee. Maas kommer fra Belgien, danner først Grændsen
mellem belgisk og og hollandsk Limburg og løber
forbi Maa-stricht; derpaa gaaer den ind i Holland
mod N. Ø. (til Venloo) og optager i denne Deel
af sit Løb Roer; løber mod N.V. o^V.,
forener sig med W a al, men skiller sig strax igjen
fra den, hvorpaa de danne Øen Bommelward, og Maas
optager Dommel. Efter Gjenforeningen dele de sig
atter i West Kil og M er w e. Den sørste dan-uer Bie
s b os ch, (en Slags Bugt med 120 Smaaøer, der opstod
ved en Vandflod 1421), saaer derpaa Navn af Hollands
Diep, saa af Haring Vliet og salder i
Nordsøen med to brede, sejlbare Arme (Flakke og
Krammer), der indeslutte Øen Over Flakke. Merwe gaaer
mod V.; afsætter Onde Maas; gaaer mod N. V., sorener
sig med Leck, optager igjen Oude Maas og falder under
Navn af Maas i Nordsøen S. f. Hvek van Holland. Merwe
og Onde Maas danne Øen Ysselmonde;
den sidste og Hollands Diep indeslutte Stryen og
Beyerland; Maas og Flakke
danne Voorne. Schelde kommer ogsaa fra Belgien og er
sejlbar for de største
tandelsskibe. Den deler sig snart i de to rme Wester
Schelde og Ooster Schelde, som indeslutte Øerne Zuid
Beveland, Nord Beveland og Walchereu; Ooster Schelde
i Forening med Krammer danner Tholen, Duivelaud og
Schouwen. - De vigtigste af Laudets utallige Kanaler
ere ^) den nordhollaudske Kanal, fra Amsterdam til
Havnen Nieuwe Diep ved Helder,
120 F. bred, 20 F. dyb og 12 M. lang;
d) d en frisisk-groningskeKanal, som fra Harlingen
gaaer forbt Fraueker, Leen-wardeu, Dokkum, Groningen
og Winschoten
til Dollart (omtr. 20 M.). c) Wil h el m s Kanal
(13 M.) i Brabaut. - 1539 dan-
uedes den over 3 [_]M. store Indsø Haar-lemerhavet
(meltem Leyden, Amsterdam og Haarlem), men den er nu
(fuldendt
1853) udtørret med en Bekostning af 6^
^
^
^
.^
^
^
^
^
.^
^
..^
^
^
.^
^ ^
^
^
^ ^
traneker . . msterdam
53^° 52^°
15°,^ 15°
2°,1 2°,^
8° ,8 8°,^
281/2’’ 23’’
Haag . . . Maastricht .
52°
50^
14°^ 14°,5
2°,^
2°,^
8°,^ 8°,4
261/2’’
Middelburg
511/2°
-
-
7°,4
251/2
Mill. Rdlr., og allerede beboet af 6,000 Mennesker;
de andre Indsøer ere, fom ovenfor bemærket, meget
talrige, men ikke store (Pljuss i Vrieslaud er
den største). - Paa Grund af Hollands store Rigdom
paa Vandveje skeer den langt overvejende Deel af
Transporten, saavel hvad Gods som hvad Personer
angaaer, tilvands. De bekjendte hollandske Trækskøjter
bruges endnu mange Steder.- Klimaet er i ^ høj Grad
Kystklima; Vinteren er overalt mild og Sommeren kun
lidet varm, især mod S. V.,
hvorfor den sydlige Deel af det egenlige
Holland ikke er fnldt faa varm som den
nordlige. Saaledes har Franeker under 53^° eu
Aarsvarme af 8°8, men Middel-
burg under 511/2° kun af 7°4. Følgende
Tabel vil vise disse Forhold, forsaavidt Iagttagelser
haves:
Luften er taaget og fugtig, navnlig i Kyst-landene,
hvor den tillige er usund, især for Fremmede men dog
ogsaa for selve de Ind-sødte. Saaledes hersker der
Marskfebre (Sumpfebre) hvert Aar i Zeelaud fra Juli
til Oktober. Dog er Regnmængden i det
Hele ikke stor; Regndagenes Antal er fra
150-170. Vindene ere meest vestlige; de forholde sig
til de østlige fom 4 til 3.
Alle Storme udeu Undtagelse komme fra V. Længere fra
Havet bliver Klimaet mere tørt; i Luxemburg er der
Fastlandsklima. - .^ den følgende Udsigt over Veg
eta-tioneu og Dyreriget er der ikke taget Heusyu til
Luxemburg, fom i disse Hen-
seender er lig det sydøstlige Belgien, (se ,,Bel-
gien^). Hollands Vegetation stemmer natur-ligvis i
det Hele overens med Nordtydsk^ lands. Skov findes
nn for Tiden ikke; tidligere bedækkede den store
Strækninger af Diluvium, især i Overyssel, men den
blev ødelagt ved Misbrug. .^ de midterste Pro-vindser
dyrkes en Deel Frugt ^ hvoraf ikke Lidet udføres;
Gartneriet er berømt og har været det i en endnu
højere Grad. Ager-dyrkningen staaer vel ikke faa højt
som i England og enkelte Dele as Tydskland, men
er dog hævet til et hæderligt Standpunkt.
Ved store Anstrengelser ere Hedestrækninger opdyrkede;
mange Tørvemoser ere, efter at være tømte, udtørrede
og deres Bund for-
trinlig skikket til Agerbrug; i flere Egne
dyrkes Boghvede uden Anvendelse af Plov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
