Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hochfelden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland.
151
Holland.
De lavere Undervisningsanstalter vare saa-ledes
sordeelte (Privatskolerne ikke med-regnede) :
N. Brabant ^Gelderland S. Holland
N. Holland
Zeeland . Utrecht. . Vriesland Overyssel Groningen
Drenthe . Limbnrg .
Det maa bemærkes, at de fleste Privatskoler ere netop
i de rige Provindser, Holland, Zeelaud og Utrecht,
hvor de offenlige Sko-
^l.oler.
Bærere.
Elever.
Der nn^ dervifes ^ af.^
415
801
45,271
8,^
419
764
48,274
8
475
1,264
65,920
9
520
1,156
62^200
8^
159
328
18.207
9,1
162
424
17,163
9
366
649
36,204
7^
239
477
37,732
6
253
450
29,923
6,^
146
176
14,409
6^1
221
373
22,360
9,5
397,663
8
ler forholdsvis ere slet besøgte. - Neder-landene
ere ikke et Fabrikland og kunne neppe blive det,
da de mangle baade Steen-kul og Jern. Dog har den
flittige Befolk-ning i enkelte Retninger naaet ret
betyde-lige Resultater, især hvad Fabrikaternes
Godhed angaaer. Osficielle Angivelser i denne
Henseende mangle næsten aldeles. Vigtige ere
Diamantsliberierne i Am-sterdam, som ernære Tusinder;
Krap tø r-ringsanstalterne i Zeeland og S. Hol-land;
Kattnnfabrikerne (især i Over-ysfel, der aarlig
producerer for 41/2 Mill. Rdl.); Farver terne i
Overyssel og mod S. V.; Geneverbrænderierne, der
aarlig brnge c. 640,000 Tdr. Rug og Byg;
Pibefabrikerne i Gouda; men ifærde-leshed Saugmøllerne
(400) ved Zaan, omkring Amsterdam, Dordrecht o. s. v.,
og de 600SkibsværfteriKystprovindserne. De øvrige
Fabriker ere væsenlig kun bereg-nede paa en enkelt
Egns Tarv og Forbrug. Nedenstaaende Tabel giver en
Udsigt over den tilstedeværende Dampkraft:
N. Brabant
Gelderland S. Holland N. Holland
Zeeland . . Utrecht. . . Vriesland . Overyssel
. Groningen Drenthe . .
Limburg . .
Summa
18
Antal af
.^a^iner.
^
.^este^raft.
1^
Antal af
^a^ner.
5^1
^est^aft.
18
Antal af
^a^iner.
56
^este^raft.
48
502
60
5881/2
71
708
14
268
25
308
30
529
89
1,5421/2
91
1,6^11/2
105
1,663 ^
107
2^7541/2
107
2,9811/2
94
4,12^1/2
10
139
12
180
15
196
14
200
12
171
15
252
13
1311/2
11
141
21
1951/2
21
334
26
447
36
638
12
108
12
124
19
234
1
35
1
35
1
35
35
5221/2
35
5751/2
55
820
364
6,537
392
7,193
462
9,392
Den indenlandske Handel fremmes ved Landets
Beskaffenhed, ved de mange Kanaler og tillige ved
Jernbaner. Af disse har Holland dog kun 45 M., faa
at der er 14,^ [_]M. for hver M. Jernvej. Foruden
Telegrafnettet paa Land har Nederlandene Forbindelse
med England ved 3 fubmarine Telegraftråde, hver ^69
1,400 F. - Tran-sithandelen maa naturligvis være
over-ordenlig stor, da Holland er i Besiddelse af
Mundingerne paa 3 store Floder, der ere
de naturlige Veje fra og til vigtige Dele
af de rige ^ande Frankrig, Belgien og Tydsk-land. Den
udenlandske Handel har vel tidligere været langt
betydeligere, men Nederlandene staa dog i denne
Henseende
endnu meget højt. Hvad Handelsflaa-
den (c. 2,300 Skibe med en Drægtighed
af 275,000 K. Lst.) angaaer, indtager det lille Laud
den 3die Plads mel-lem Europas Magter, og Søfolkene
ere agtede for Dygtighed, Mod og Udhol-denhed; med
Hensyn til den in t er n a-tionale Omsætning (Indf. ^
154 Mill.
Rdlr., Udførsel 116 Mill. Rdlr.) indtog
det i 1853 den sjette Plads. (Se
iøvrigt ^Europa ^). ^ de tolv Aar fra 1846
til 1857 er Omsætningen i enhver Retning næsten
uafbrudt stegen, dog gjælder dette mindst om
Gjennemsørselshandeln. Vi vælge
Aarene 1846, 1853, 1855 og 1857 til føl-
gende Oversigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
