Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland, Nord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holland,^ Nord.
153
Holmestrand.
tidlig Grevskabet Holland, Hertugdømmet
Brabant o. sl. .^ sidste Halvdeel af det
14de og første Halvdeel af det 15de Aar-hundrede
samledes næsten alle Nederlandene af de burgundiske
Hertuger. Karl den Dri-stiges Datter, Maria, bragte
ved sit Gifter-maal den rige bnrgundtske Arv til Huset
Østerrig, hvis spanske Linie ogsaa siden regerede over
det nuværende Kongerige Hol-land, indtil den store
Uafhængighedskrig og den westphalske Fred gjorde Ende
paa Spa-niens Herredømme. Allerede 1579 var Grunden
lagt til ,,de forenede Nederlandes
Republik^, som bestod til 1795, da Landet omdannedes
til en ^batavisk Republik.^ 1806 blev det et
^Kongerige Holland^, der ophævedes 1810, da Holland
indlemmedes
i det franske Kejserdømme. Paa Wiener-kongressen
opstilledes et Kongerige Neder-landene, der tillige
indbefattede det nuvæ-rende Belgien. Den belgiske
Revolution (1830) gjorde faktisk Ende paa denne For-
bindelse, og Adskillelsen blev 1839 sormelig
indrømmet.
(r.)
Holland, Nord, en Pr. af Kgr. Holland, omgiven af
Syd Holland og Utrecht mod S., Znyder Zee mod Ø. og
Nordsøen mod V., bestaaer af Fastlaud og Øerne
Wieriugen i
Zuyder Zee og Texel, Vlieland og Ter-
sehelling mellem denne og Nordsøen, 451/2
[_]M. med 544,789 I. (1858). Laudet
er lavt og fladt og gjennemskuet af en stor
Mængde Kanaler, af hvilke de vig-tigste udgaa fra
Amsterdam til Helder (Nordkanalen), til Hoorn, til
Naarden og over Harlem til Leyden. Mod Nordsøen er
Landet beskyttet ved Sanddyner og mod Zuydersøen ved
Di^er. Fra deuue sidste gaaer den lange Havbugt H et
Y mod V. N. V. forbi Amsterdam og u ærmer sig
Nordsøen paa 3/4 M. Klimaet er fugtigt og
usundt for Fremmede. Med Hensyn til Populations-
og Produktionsforhold se Ta-bellerue under
Holland. Pr. deles i 4 Arrondissementer: Amsterdam,
Harlem, Alk-mar og Hoorn , der tillige ere Valgsteder
for Valgene til ^det Kammer. Amsterdam er Provindsens
og Kongerigets Hovedstad.
Solland, Ny, se Australien. olland, Preussisch,
St. i Prenssen, Pr. Preussen, Rgbz. og 12
M. S. V. f. Konigsberg, Kr. af s. N. 3,745 I. (1855).
Klædefabrikation, Linnedvæverier, Garverier,
betydelige Ølbryggerier.
Holland, Syd, en Pr. af Kgr. Holland, omgiven af Nord
Holland og Utrecht mod
N. Ø., Gelderland mod Ø., N. Brabant
og Zeelaud mod S. og Nordsøen mod V., indtager et
Areal af .^51/2 [_] M. med
621,985 I. (1858). Pr. bestaaer for Største-
delen af de af de store Flodmundinger dau^-nede Øer
(se Hollaud). Jordbunden er deels frugtbart Marskland,
der væsenlig an^
vendes til Græsland, og deels Leer, der
benyttes til Kornavl. Pr. deles i 6 Ar-
rondissementer : ’s Gravenhage , Leiden, Rotterdam,
Dordrecht, Gorinchem ogBrtelle. Valgsted er til
2det Kammer ere: Leiden, Gouda, Delft, Rotterdam,
’s Gravenhage, Dordrecht og Gorinchem. Provindsens
^vst. er ’s Gravenhage. Hollands Diep, en af Fl. Maas
Mun-
dingsarme, se Holland.
Holleschau, St. i Østerrig, Måhren,
Kr. og 4 M. N. N. Ø. s. Hradisch, Bz. af s. N. 4,461
I. (1846). Smuk Kirke,
prægtigt Slot med vidtstrakte Haveanlæg og
Fasaneri; Linnedvæverier, Vinavl. ^ Hollfeld, St.
i Bayern, Øvre Fran-
ken, Dst. as. N., 3 M. V. f. Bayreuth.
1,100 I. Forfærdigelse af musikalske In-strumenter.
Hollidaysburg, St. i de Forenede Sta-
ter i N. Amerika, Pennsylvania, Hvst. i Cty. Blair,
ved Juniata Fl. og ved Alle-
ghany Bjergenes østre Fod, 18 M. V. t. N.
ft Harrisburg. 2,430 I. (1850). Jernbanen
fra Philadelphia til Pittsburg er henført
over Alleghanybjergene. Jern- og Kulminer.
Holliston, Tsh. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Massachusetts, Cty. Middlesex, 5
M. S. V. s. Boston. 2,428 I. (1850).
Holly Springs, Flk. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Mississippi, Hvst. i
Cty. Marshall, 38 M. N. t. Ø. f. Jackson. 4,000
I. (1853). Berømte Undervisnings-
anstalter.
Holmegaard, et betydeligt Glasværk ved Hovedgaarden
af s. N., Præstø Amt, Ty-bjerg Herred, Fensmark Sogn,
paa Sjæl-
land.
Holmestrand, Ksvbst. i Norge, Jarls-berg og Laurvigs
Amt, ved Christiania Fjord,
7 M. S. S. V. f. Christiania 1,837 I. (1855) ; 1,708
I. (1845). Øvrigheden er
en Byfoged, tillige Byskriver og Postmester.
H. hører til Drammens Tolddistrikt og har
en Toldkasserer og en Overtoldbetjent. Samtlige
Bygningers Forsikringssum ult.
1855 var 197,000 Specier. .^ Spareban-
ken indestod til samme Tid 76,786 Specier. Handel og
Søfart ere de vigtigste Erhvervs-
grene. De vigtigste Udførselsartikler i 1857
vare: 5,604 Stkr. Sælhundeskind og^4,412
K. Lst. Trælast. Der indførtes 4,200 Pd.
Bomuldsmanufakturer^, 55,300 Pd. Kaffe,
9,300 Pd. salt og røget Flesk, 1,934 Skpd. Rusern,
283 Skpd. Stangjern, 173,000Pd. Pladejern, 165
Skpd. Ankere, Kettinger og Ambolte, 49,000 Pd. salt
Kjød, 6,700 Tdr.
Kornvarer, meest Rug, 1,653 Lispd. Hve^
demeel, 23,808 Pd. Sejldug, 27,800 Pd. Olie, 40,000
Pd. Papir, 7,360 Pd. Ris, 700 Tdr. Salt, 38,000
Pd. Smør, 12,000 Pd. Staal, 35,300 Tdr. Steenkul,
6,600 Pd. Sukker, 3,500 Pd. uldne Varer. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
