Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holland, Nord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Homonna.
158
Honduras, Briti^.
28 M. V. f. Albany. 1,500 I. Livlig In-dustri.
^omonna, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
Zemplin, Bz. af s. N., 8 M. N. N. Ø. s. Ujhely. 3,040
I. (1846).
Honda, St. i Rpbl. Ny Granada i
S. Amerika, 12 M. R. V. f. Bogota, ved Magdalene Fl.s
v. Br. 5,000 I. Livlig
Handel, da Floden herfra er sejlbar. Guld-miner i
Nærheden.
tondo, Rio, se Honduras, Britisk. ondschoote,
St. i Frankrig, Dpt. Nord, ^rr. og 2
M. Ø. S. Ø. f. Dunkerque. 3,800 I. Hørspinderier,
Bryggerier, Gar-
verier.
Honduras, en af Mellemamerikas Re-publiker, strækker
sig fra det Karaibiske Hav (Hondurasbugten) i N. (hvor
Kysten er mindst 37 M. i lige Linie) .til det Store
Ocean, hvor Kysten vel kun er 10 M. i lige Linie, men
ligger ved Fonsecabug-ten, der afgiver en af Jordens
ypperste Havne og vistnok er udseet til at spille
en stor Rolle i den kommende Tid. Asstanden mellem
de to Have er 35-40 M. Jøv-rigt grændser Landet mod
S. til San Sal-vador; mod V. til Guatemala; mod S. Ø.
til Nicaragua og mod Ø. til Mosquitoky-
sten. Her er Grændsen usikker; almindelig antager man
dog, at den dannes af Roman-floden. Honduras ligger
da mellem 68°
og 72° v. L. og mellem 13° 5’ og 16° n. Br.
Størrelsen angives meget forskjellig , fra
930 til 3,700 [_] M. (.). Det rimeligste
Tal synes at være 17-1800. Fra Kysten ved det
Karaibiske Hav, med Kap Hondu-ras og de to temmelig
ubetydelige Havne ved Omoa og Truxillo, stiger mau
over en Bjergkjæde, som synes at være den højeste
iLandet(Congrehoy^7,000F.; Serra
Omoa 6,600F.), op til Honduras Pla-
teau, der har en Højde af 3-4,000 F. og er deelt i
to Dele ved den fra N. til
S. gaaende Indsænkning, som kaldes L la-u ur a de
Comayagua; gjennem den har man paatænkt at anlægge
en Jernbane. Plateauet er gjennemskaaret af flere
lavere Kjæder, af hvilke en danner Vandskjellet mellem
Havenes Tilløb. Dalene mellem disse Bjergkjæde ere
aabne, brede, lange og frugtbare; de vigtigste mod
N. gjennem-løbes af Chamelicon og Ulua og ere tæt
bevoxede med prægtige Skove af Ma-hogny, Ceder og
Farvetræ. Mod N. løbe desuden Caballa og Roman;
mod S. Choluteca til Fonsecabugten. - K li-m a e t
er i Højlandet i det Hele fundt, især i de Dele,
hvor de fugtige Vinde fra Havet og Kysten ikke
have let Adgang. Regnti-den varer fra Inni til
Oktober. Pro-dukterne ere de for det tropiske Amerika
sædvanlige; de vigtigste ere Tømmer og Farvetræ. -
Manufakturvirkfomhed
findes faa godt som ikke; men Bjerg-værksdriften
er ikke ringe. Der er fun-det Guld, Sølv, Kobber,
Bly og Jern. Der er ^dog nogen Handel; In d f. an-
slaaes til 1,900,000 Rdlr. i Gjennemfnit; Ud f. til
1,400,000 Rdlr. - Befolknin-
gens Antal kjendes ikke; den højeste An-
givelse er c. 360,000, den laveste 200,000 I.
Af disse ere 3/4 L ad in o s (se
Guatemala). Religionen er den romersk katholske,
men der hersker Religionsfrihed; Undervis-ningen er
meget forsømt. - Den lov gi-vende Magt er i Hæuderue
paa to Kamre
- hvert paa 14 Medlemmer - , der vælge Præsidenten,
som har den ndøvende Magt. Højesteret i Comayagua
(3 Med-lemmer) har der øverste dømmende Myn-dighed.
Statsindtægterne skulle ud-
gfore c^ 300,000 Rdlr. ^ Gjælden c. 670,000
Rdlr. Landets Historie er som Guatemalas.
^
Honduras, Britisk. .^ Begyndelsen af det 18de Aarh.
nedsatte Briter sig ved
Hondurasbugten, i den sydøstlige Deel af
Halvøen Yucatan, deels for at fælde de ædle Træsorter,
paa hvilke Landet er faa rigt, deels for derfra at
drive Smughandel. Artikel ^1 i Versaillerfreden af
3die Sept.
1783 bestemte, at England skulde have Ret til at
stifte Etablissementer og fælde Træ i
Distriktet mellem Floderne H ond o og B e-lize,
der efter et temmelig parallelt Løb mod N. Ø. falde
i Hannoverbugten, paa Østkysten af Yucatan, hver paa
sin Side af den 18° n. Br. og den ene 15 M. S. f. den
anden. Men Spanien
forbeholdt sig suldstændig Høj-
hedsret over Distriktet. Dette udvi-
dedes ved Traktat af 14de Inli 1786 hen-ved 4 M. mod
S. til Floden Sibun, der
ligeledes løber mod N. Ø. parallel med Belize. Endnu
medens det spanske Herre-dømme varede , udvidede
Briterne deres Etablissementer meget betydelig,
saavel mod V., som især mod S. til Floden Sars-tun,
hvis Munding ligger S. for 16° u. Br. Det hele
okkuperede Laud kan an-slaaes til omtr. 500 [_]
M. Da Central-amerika løsrev sig fra Spanien, og da
dette Rige aldeles opgav Mellemamerika, blev Belize
Britisk Ejendom; Guatemala protesterede, men, som det
let vil sees, uden en Skygge af Ret. - Det udmærket
frugt-bare og rige Land har en lav Kyst, men
hæver sig ikke ubetydelig mod V. Klima
og Produkter ere som i Naboegneue. Havet
er rigt paa Skildpadder og Fisk; Kysten er fortrinlig
skikket til alle Slags Plantager,
men endnu kun lidet opdyrket; de lavere
Skovstrækninger have Overflødig-hed paa Farvetræ; i de
højere voxe Mahogny, Ceder og andre kostbare Træer.
- Befolkningen, meest Karaiber og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
