Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Housatonic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hndsonsbaj Lande.
164
Hudsonsbaj Lande.
paa Gruud af Is. Det er desuden stærkt opfyldt med
Sandbanker og Rev og har en stor Mængde Smaaøer.
Hudsonsbaj Lande er det sædvanli-ge Fællesnavn paa de
umaadelige Land-strækninger omkring Hudsonsbugten ,
der indeflutles mellem Rocky Monntains mod
V., det Nordlige Ishav mod N., Atlanter-
havet mod Ø. og Canada og de Forenede
Stater mod S. Landet ligger mellem 49° og 72°
n. Br. og mellem 37° og 124° v. L. og deles naturlig
i 4 Regioner. 1) Den
nordøstlige, paa begge Sider af Hudsons
Bugtens nordlige Deel, er et meget øde
Land, for Størstedelen kun besøgt af Rens-dyr og
Moskusoxer, men fattigt paa Pels-
dyr. Øst for Hudsons Bugten til Belle Isle Strædet
kaldes det Labrador; mod
Vest derimod Barren Grounds, ,,Øde
Land^. 2) Strækningen Syd for dette ind-
til Canada og mod V. til de store Søer. Kysterne
langs Hudsons Bngten ere for en stor Deel moradsige;
men Landets Indre har derimod gode Skove, der ere
rige paa
t elsdyr. 3) Vest sor Skovlandet indtil ocky Mountains
mod V. og Peace Fl. og Athabasca Søen mod N. strækker
sig Sa-vannernes Region, et udstrakt Slettelaud,
gjennemfuret af dybtliggende Strømme. Jordbunden
er temmelig sandet og tør, blottet for Skov, men
bedækket med et tæt Græsteppe, der ernærer store
Flokke af Bøf-
ler og Rødvildt. 4) Den fjerde Region
faaer sin Karakteer af Mackenzie Floden. Øst sor denne
hæver Landet sig rask op mod Barren Grounds og danner
Kjæder
as 1,000 til 1,500 F. Højde, der løbe pa-
rallel med Floden. Selve Floddalen dan-ues sor
Størstedelen af Allnvialjord og er i dens sydlige
Deel ingenlunde sattig paa
Skov. Ved sit Udløb danner Floden et henved 20
M. langt og indtil 8 M. bredt Delta.- Talrige og
tildeels betydelige Flo-
der gjennemstrømme disse Landstrækninger, og danne
i deres Løb en Mængde Søer. De vigtigste af disse
Floder og Søer ere: K aks o ak i Labrador, der salder
i den as Hudsons Strædet dannede Ungava Bugt. Lille
og Store Hvalslod, Øst Matn og Rupert, der falde fra
Øst i Hudsons-bugten og James Bugten. Denne Sidste
optager desuden Moose og dens Bfl.
Abbitibbi, der er Afløb fra Søen af s. N., samt Albany
og Equan, Wainuskee
Søens Afløb. Mellem Kap Henrietta Ma-
ria og Kap Churchill ligge Mundingerne as
Severn, Hayes og Nelson. Ved Hayes Munding
ligger Fort York, Hudsonsbaj-kompagniets
Hovedetablissement. Nelsons Kildefloder udspringe
paa Rocky Mountains
og samle sig i de to Hovedløb, Nordlige
og Sydlige Saskatschavan, der forene sig og salde i
Winipeg Søen. Vest sor
denne store Sø ere de mindre Søer Wi-nipigoos og
Manitoba, der staa i Forbindelse med hinanden og have
Afløb til Winipeg gjennem Dauphin Fl. Den egenlige
Nelson Fl. forlader Søen i dens N. Ø. Hjørne og
udvider sig i sit Løb
slere Gange til Søer; den har sit Udløb i
^Nærheden af Hayes Floden. Churchill
Fl. har sit Udløb Vest f. Forbjerget af s. N.
.^ sit øvre Løb hedder deu Mi s si nip p i. As
de mange Søer, den danner, er In-di aner Søen den
største; den modtager
fra v. S. Afløbet sra de betydelige Søer
Wollaston og Deer (Hjorte Sø). Til Polarhavet løbe:
Mackenzie, hvis øvre LøbAthabasca ell. Athapeskow er
be-skreven i en egen Artikel. Afløbet fra Atha-basca
Søen hedder først Stone men efter Foreningen med
den fra Rocky Mountains kommende Peace (Freds Fl.),
faaer det Navnet Slavefloden, der løber mod N. til
deu Store S l av e s ø. Fra dennes
Vestspids løber Mackenzie med N. N. V.
Hovedretning til Polarhavet. Blandt dens mange Tilløb
er den Stor e Bjørneflod
fra Søen af s. N. det betydeligste fra h. S.
og Mountain og Peel fra v. S. Ko b-bermine Floden
udspringer i den vestlige Deel af Barren Grounds og
falder i Co-ronation Bugten. Backs eller den Store
Fl skeflod har sit Udspring Ø. f. Kobber-
mineflodens Kilder og løber mod Ø. N. Ø.
til Polarhavet. Af de Søer, forn høre til
dens Løb, ere Aylmer og Garry de
be-tydeligste. Klimaet i disse Landstrækninger er
meget strengt og i den øde Region endog koldere end i
Grønland under samme Bredde. Det, som drager Mennesket
herhen, er Dyr-verdenens Rigdom, fornemlig Rensdyr,
Mo-skusoxer, Elsdyr, Bjørne, Ulve, Ræve, Bævere,
Oddere og Grævlinger, der jages enten for Kjødets
eller Pelsenes Skyld. Desudeu findes her talrige
Vandfugle og i Søerne en stor Mængde Fisk. Den
oprin-delige Besolkning bestaaer af Eskimoer, navn-
lig t den øde Region paa begge Sider af
Hudsons Bugten og langs Polar.havet, og Judianere, der
ere spredte over de øvrige Egne.. De leve udelukkende
af Udbyttet af Jagt og Fiskeri og behøve derfor store
Strækninger til deres Underhold. De ere deel te i en
Mængde Smaastammer, af hvilke neppe nogen er over 100
Familier stærk. Antallet af Europæere beløber sig
til nogle saa Tusind, der enten leve i Kompagniets
Stationer for at modtage Pelsværk og sende det til
Udskibningsstederne, eller rejse om mellem Stammerne
for at indfamle det.
.^ Aaret 1857 udførtes til England 641,924
Stkr. forskjellige Skind til en Værdi af 21/2
Mill. Rdlr. Hele Udførselen til Eng-land havde en
Værdi af 2,^ Mill. Rdlr. og Indforselen derfra af 1
Mill. Rdlr^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
