Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Housatonic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Ille et
Ilchester, Flk. i England, Somerset Sh., 61/2
M. S. S. V. f. Bath. 900 I. St. var
i Oldtiden en vigtig romersk Station. Ildefonsø, San,
St. i Spanien, Gam-
mel Castilien, Pr. og 1 M. S. Ø. f. Se-
govia , ved Foden af Sierra da Guadarama.
4,000 I. Stor kgl. Spejlfabrik. Det præg-
tige Slot La Granja tjener Spaniens Her-skere til
Sommerresidents. Ildlandet, Tierra del Fuego, ogsaa
kaldet Magelhaens Arkipelag, er den
store Øgruppe, der flutter sig til Sydenden af
S.Amerikas Fastland. Foruden Hovedøen,
almindelig kaldet Kong KarlsSydland,
der udgjør over Halvdelen af den hele Gruppe ,
bestaaer Arkipelaget af en stor Mængde mindre Øer,
af hvilke de betyde-ligste ere fra Ø. mod V.: Nav a
ri n, Wollafton, Hoste, Gordon,Londou-
derry og Stewart, samtlige S. f. Kong
Karls Sydland, Dawson og Clarence i Magelhaens
Strædet, og Desolation mellem dette Stræde og
Sydhavet. Arki-
pelaget ligger mellem 52° 30’ og 56° s. Br. og mellem
47° 30’ og 58° 30’ v. L. Reg-nes Staten Island med,
ligger d.l østligste Punkt omtrent under 46° v. L. Den
sydligste Gruppe, hvortil Kap Hoorn
hører, kaldes ogsaa H e rmit e Øerne. Samt-lige
Øer ere bjergfulde og daune Andes-kjædens Sydende
(se Andes); kuu i deu nordlige Deel af Hovedøen
findes Sletter af ringe Udstrækning. Kysten mod
Atlan-terhavet har kun faa Indskæringer; mod
Magelhaens Strædet og det Store Ocean ere disse
derimod overordenlig talrige, og danne en Mængde
Stræder og Bugter, -
Klimaet er meget koldt og regnfuldt og Ve-
getationen, naar undtages den nordre skov-
bevoxede Deel af Kong Karls Sydland,
temmelig ringe, fordetmeste indskrænket til Græsland
og Krat. De faa Beboere til-høre forskjellige
Indianerstammer og staa paa et meget lavt
Kulturtrin. De opholde sig næsten Alle ved Kysterne
og leve meest af Fisk og Skaldyr. Antallet af Landdyr
er meget ringe; derimod Sælhunde og Hva-ler talrige
ved Kysterne.
Ile de France, en af Frankrigs gamle Provindser,
omfatter nu Dptt. Seine, Seine et Oise og Oise
tilligemed Dele af Seine et Marne, Aisne og Eure et
Loire.
Ilezkaja Ssschtschita, Flk. i Rusland, Gvt. og 10
M. S. V. f. Orenburg, ved
Ilek. 2,424 I. (1849).
Ilfracombe, St. i England, Devon
Sh., ved Bristol Kanalen, 9 M. N. N. V. f.
Exeter. 2,919 I. (1851). Havnen er til-
gængelig for Skibe paa 115 K. Lst. Stærkt
beføgte Søbade. Ilhavo, St. i Portngal, Pr.
Beira,
1 M. S. f. Aveiro. 5,000 I. Ili, se Guldscha.
Ilkeston, Flk. i England, Derby Sh., 1
M. N. Ø. f. Derby. ^6,122 I. (1851) i Byen og
Sognet. Strømpe- og Kniplings-
manufakturer. Kulminer.
Ill, 1) Bfl. til Rhinen fra h. S., i
Østerrig, Voralberg, falder i Rhinen neden-
for Feldkirch. 2) Bfl. til Rhinen fra v. S.,
i Frankrig, Dptt. Øvre og Nedre Rhin, har sit Udløb
ved Strasburg. Illanø, Flk. i Spanien, Asturien,
Pr.
og 10 M. V. t. S. f. Oviedo. 2,273 I. (1852).
Illas, Flk. i Spanien, Astnrien, Pr.
og 2 M. N. f. Oviedo. 2,660 I. (1852). Illasi,
Flk. i Østerrigsk Ilalien, Vene-dig, Dlg. og 2
M. Ø. N. Ø. f. Verona. 2,346 I. (1846).
Illava, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
og 21/2 M. N. Ø. f. Trencsin, Bz. af f. N. 1,800 I.
Ille, St. i Frankrig, Dpt. Øst Pyre-næerne, Arr. og
2 M. Ø. t. N. f. Prades,
ved Fl. La Tet. 3,300 I. Silkemanufak-
turer. Fortrinlige Frugter.
Ille et Vilaine, et Dpt. i Frankrigs
N. V. Deel, omgivet af Kanalen og Dptt.
C^tes dn Nord, Morbihan, Nedre Loire, Mayenne og la
Manche, indtager et Areal
af 122,.^ [_]M. med 580,898 I. (1856) mod 574,618
I. (1851). Dpt. har en ujevn
Overflade med en Mængde adspredte Bakke-partier;
det hele hviler paa et Underlag af Granit, bedækket
med Skiferlag, ovenover hvilke er en forholdsvis tynd
Skorpe af Jord. Kysten mod Kanalen er lav og san-
det^ især i Saint Michel Bugten. Længer
mod V. er paa mange Steder foran den nuværende Kyst
fritstaaende Klipper, som den voldsomme Sø og Strøm
efterhaanden har skilt fra Landet. Vandløbene gaa
deels til Kanalen (Rance og Couesnon), og deels til
Atlanterhavet (Vilaine og dens
Bfll. ^lle, Men og Oust fra h. S. og
Seiche, Samnon og Cher fra v S.). En Kanal forbinder
Ille med Rance og Dpt. berøres desnden mod S. V. af
Ka-nalen fra Nantes til Brest. Større Søer forekomme
ikke, men derimod en Mængde Damme og Moradser. Af
det hele Areal,
1,224,000^ Tdr. Ld., er 733,000 Tdr. Ld. Agerjord,
132,000 Tdr. Ld. Eng, 77,000 Tdr. Ld. Skov , 192,000
Tdr. Ld. Hede, Morads, ød^ Land o. s. v., Resten
Hvve.^
Veje, Vandløb, Byplan o. s. v. Der dyr-kes fornemlig
Hvede, Boghvede, Havre,
Rug, Byg og Kartofler; desuden Hør,^
Hamp, Tobak og en Mængde Frugt. Sko-venes
Hovedbestanddel ere Eg, Bøg, Esp
og Birk; de ere rige paa Vildt, Hjorte,
Raadyr, Harer, Kaniner og paa nogle Ste-der
Vildsvin. Fuglevildt er tilstede i stor Mængde og For-
og Efteraar indfinde sig
store Flokke af Trækfngle. Ved Kysten dri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
