Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isernia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Issoudun.
Issoudun, St. i Frankrig, Dpt. Indre, Hvst. i
Arr., 4 M. Ø. N. Ø. f. Ch^tean-roux. 13,320
I. (1856). I. bestaaer af en
nedre D^eel, der endnu har et meget mid-delalderligt
Præg, og en øvre nyere Deel.
Uld- og Bomuldsmanufakturer, Bryggerier,
Læderfabriker. Handel med Korn Vin
Uld og Kvæg.
Issy, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine, Arr. og 1
M. N. f. Sceaux, ved Seinens v. Br., 1/2 M. fra
Paris. 4,300 I. Smukke
Landsteder.
Issy l’Ev^que, Flk. i Frankrig, Dpt. Sa^ne et Loire,
Arr. og 5 M. S. V^ f. Autun. 2,000 I.
Istambul, fe Konftantinopel.
Istanos, St. i det Asiatiske Tyrki, Lille-asien,
Ejalet og 28 M. Ø. N. Ø. f. Kn-tahija. 8,000 I.
Isted, Ldsb. i Danmark, Htgd. Sles-vig, Gottorp Amt,
1 M. N. f. Slesvig.
Den kongelige Armees Sejer over den
slesvig-holsteenfke Infurgentarmee den 24de oa
25de Inli 1850.
Istib, St. i det Europæiske Tyrki, Eja-let og 7
M. S. Ø. f. Uskiup. 15,000 I., ^ for Størstedelen
Christne. Livlig Industri.
Istmø, se Panama.
Istres, St. i Frankrig, Dpt. Rh^ne-
mundingerne, Arr. og 5 M. V. f. Aix, ved
en Kanal, der forbinder Etang d’Olivier med Etang
de Berre. 3,400 I. Fabrika-tion af Soda. Istrien,
se Li t orale.
Iszak, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Pesth Solt,
Bz. og 4 M. S. V. f. Kecs-kemet. 4,120 I. (1846).
Itabira, St. i Brasilien, Pr. Minas
Geraes, 4 M. N. V. f. Ouro Preto. 4,000 I.
Guldminer.
Italien, er Navnet pan den store Halvø i det sydlige
Enropa, der fra Alperne stræk-ker sig mod S. Ø. mellem
det Adriatiske Hav paa den ene og Middelhavet og det
Tyrrheniske Hav paa den anden Side. ^ denne Betydning
hører altsaa den sardi-uiske Pr. Savoyen egenlig ikke
herhen; men da den i politisk Henseende er knyttet
til Sardinien, vil den her blive medtagen. Foruden
Halvøen hører i geograsisk og, med
Undtagelse af Corsica, ogsaa i politisk Be-tydning
til Jealien de 3 store Øer Sicilien,
Sardinien og Corsica og en stor Mængde mindre. Det
famlede Areal udgjør om-
trent 5,776 [_]M. med en Befolkning af 26 ^ 27
Millioner. Med Undtagelse af de
Tremitiske Øer i Adriaterhavet og nogle Smaaøer
ved Tarent ligge alle Øerne i Middelhavet og det
Tyrrheniske Hav. De ere alle bjergfulde og Sicilien
og de Lipa-riske Øer vulkanske (Ætna, Stromboli,
Vol-cano, Volcanello). Fastlandet udstrækker sig
mellem 37° 50’ og 46° 40’ u. Br. Læng-
190
Italien.
den i lige Linie fra Montblanc til Kap Spartivento
er c. 160 M., fra N. V. Hjør-
net af Savoyen til Kap Leuca c. 170 M.;
den største Bredde af den kontinentale Deel
80 M. ^og af Halvøen c. 30 M. Dets
Karakteer bestemmes af de to Bjergkjæde^ Alperne og
Apenninerne (Se disse Artikler og Europa). Alperne
fænke sig stejlt ned ^nod den udstrakte Slette, der
gjennem-strømmes af Po og dens talrige Bifloder. Denne
begrændfes mod S. af Apenninerne, der strække
sig langs med Kysten af den Genuesisk^ Bugt og
derefter gjennem Mid-ten af Halvøen ned mod dennes
Sydende. Under 41° n. Br. dele de sig og danne de to
Halvøer, der omslutte Taranto Bugten. Apenninernes
talrige Udløbere danne en stor Mængde tildeels snevre
Dale, og Halvøen har knn faa slade Strækninger. De
bety-deligste af disse ere Floddalene for Arno, Tiber,
Garigliano og Voltnrno, alle S. f. Apenninerne,
og Apuliens Slette N. f. Bjerg-kjæden. Halvøens
Kyststrækning ved det Adriatiske Hav er 140 M.,
ved det Joniske
Hav 112 M., ved det Tyrrheniske Hav 146 M. og ved
Genua Bugten 72 M.,
ialt 470 M. Kysten ved det Adriatiske Hav har kun
saa Krumninger; dens eneste be-tydelige Fremspring
er den Halvø, der dan-nes af Gargano Bjerget, Sporen
paa den italienske Støvle. N. s. Rimini^ til Triester
Bugten er denne Kyst lav og indsluttet af Laguner og
Moradfer. Kysten langs det Joniske Hav er langt mere
asvexlende. Kun i det Indre af Taranto Bugten er den
lav og moradsig. Endnu mere afvexlende er Vestkysten,
der i Almindelighed er høj med mange Fremspring. Kun
paa Toskanas og Kirkestatens Kyst gfore Maremmerne
ved Arnos Munding og de Pontinske Sumpe herfra en
Undtagelse. De mærkeligste Bug-ter ere: Venedig og
Manfredonia vedAdri-aterhavet; Taranto og Sqvillace
ved det Joniske Hav; Santa Eusemia, Policastro,
Salerno, Neapel, Gaeta og Piombiuo ved det Tyrrheniske
Hav og endelig den store Genua Bugt. Ilalien har en
stor Mængde Floder; men med Undtagelse af Po, der
optager talrige Floder fra Alperne og Apenninerne ,
ere de næsten alle intet andet end Bjergstrømme,
der ere af ringe Betydning for Samfærdselen. De vig-
tigste ere. 1) til Adriaterhavet Tagli-amento,
Piave, Brenta, Po, Pes-cara, Sangro og Ofauto; til
det Jo-niske Hav B rad an o; til Middelhavet og det
Tyrrheniske Hav Arno, Ombrone, Tiber, Garigliano og
Volturuo. Rh^ne berører Savoyens Vestgrændse. Ilalien
indeholder nogle af Europas største Bjergsøer: Genser
Søen berører Sa-voyens Nordgrændse og ved Alpernes
Fod dannes en Række Søer, af hvilke de bety-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
