Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jean de Mont, Saint ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Jerusalem.
for det Meste betegne Mundingerne af
Flo-der. Pr. deles i 5 Kredse og dets Befolk
ning angives sor 1851 til 251,778. As de
indfødte Stammer ere Samojeder og Tun-guser de
talrigste; de leve fornemlig af Fi-
skeri, Jagt og Pelshandel. Hvst. Krasno-
jarsk.
Jenissejsk, St. i Rusland, Gvt. af s. N., ved Jenisej,
35 M. N. t. V. f. Krasnojarsk, 58° 27’ u. Br., 109°
45’ ø. L. 5,937 I. (1850). Betydelig Handel. ^August
Maa-ued afholdes en stærkt besøgt Messe.
Jenotajewsk, Flk. i Rusland, Gvt. og 18
M. N. V. f. Astrachan. 1,455 I. (1849).
Jepifan, St. i Rusland, Gvt. og 10 M. S. Ø. f. Tula,
ved Don. 3,124 I. (1850).
Icrba ell. Dscherba, en Ø i Middel-havet ved Kysten
af Tunis. Frugtbar og
stærkt befolket.
Icrez de la Frontera, St. i Spanien,
Andalusien, Pr. og 3 M. N. Ø. f. Cadix, i Nærheden
af Guadaletes h. Br. 34,988 I. (1852). Den egenlige
St. er gammel og
flet bygget, men Forstæderne smukkere. Vel
vedligeholdt maurisk Borg. Prægtigt
Stut-teri. ^Uldmanusakturer, betydelig Vinhandel;
Viuene udskibes fra Havnen Puerto de Santa Maria,
ved Guadaletes Munding. St. er mærkelig ved Maurernes
Sejer over
Vestgotherne 711.
Jerez de los Caballeros, St. i Spa-nien, Estremadura,
Pr. og 7 M. S. f.
Badajoz. 6,120 I. (185^).
Jerica, Flk. i Spanien, Valencia, Pr. og 7
M. V. f. Caftellon de la Plana.
2,687 I. (1852).
Jerichow, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. Magdeburg, Kr. Jerichow 11^ 2
M. N. V. f. Genthin, ved Elben. 1,730 I. (1855).
Jersey, en af de engelske Kanaløer, lig-ger 31/2
M. fra Kysten af det franske Dpt. la Manche, 4
M. S. Ø. f. Guernsey. Dens
største Længde fra Ø. t. V. er 21/2 M., dens
største Bredde 11/2 M., dens Areal 3 [_]M. med
57,020 I. (1851); 47,544 I. (1841); 36,582
I. (1831). Nordkysten af Øen er stejl, indtil 200
F. høj og stærkt indskaaren;
fra den hælder Landet jevnt mod S. Paa Sydsiden ere
Bugterne St. Brelade, St. Aubin og St. Helier, hvor
der findes god Ankergrund. Overfladen er i det Hele
stærkt
bølgeformet, frugtbar og vel dyrket. Hvede
er Hovedsædarten. Kartofler dyrkes me-get til Udførsel
og Pastinakker til Svine-
føde. Tang benyttes meget til Gødning. Betydelig
Frugtavl. Øeu deles i 12
Sogne; den har sin egen Lovgivning og
Retsvæsen. Livlig Handel. .^ Aaret 1857
udgjorde Indførselen til England fra Ka-
naløerne, hvoraf vel over Halvdelen falder
paa Jersey, en Værdi af 377,738 £st., (Æbler 33,351
£st., Steen 71,493 £st.) og
Udførselen til Øerne 709,435 £st. Øernes Handelsflaade
udgjorde ved Udgangen as
1857: Fartøjer under 25 K. Lst. 209 af 2,718 K. Lst.;
over 25 K. Lst. 313 af 24,887 K. Lst. og 5 Dampskibe
af 140 K. Lst. Øen
har sin egen Milits paa 6 Batailloner, og
alle Indvaanere fra 16 til 60 Aars Al-
deren ere tjenstpligtige , men kunne fritages mod en
aarlig Afgift af 1 £st.
Jersey, New, se New Jorsey.
Jersey City, St. i de Forenede Stater i N. Amerika ,
New Jersey , Hvst. i Cty. Hudson, ved Hndsons h. Br.,
ligeoverfor
New Y^rk. 18,456 I. (1853). Smukt byg-
get Stad med levende Industri. Glasværk,
Blyantssabrik, Porcelænfabrik, Jernstøberier. I. er
det amerikanske Udgangspunkt for den Cunardske
transatlantiske Dampskibslinie. Dens Havn fryser ikke
til om Vinteren. Jersey Shore, Flk. i de Forenede
Sta-
ter i N. Amerika, Pennsylvania, Cty. Ly-
coming, ve.d Susquehannas vestre Arm,
16 M. N. t. V. f. Harrisburg. 700 I.
Tømmerhandel.
Jerta, se C h er t a.
Jerusalem, Jodernes Hovedstad og Skue-pladsen for de
mærkeligste Begivenheder, der
ledsagede Indstiftelsen af den christelige Re-
ligion, er nu en temmelig ubetydelig tyr-kisk St. og
Sæde for en tyrkisk Pascha.
I. ligger i det Asiatiske Tyrki, Ejalet og 30
S. S. V. f. Damaskus og dens Befolk-uing angives
forskjellig fra 12,000 til 30,000 I. Den besøges
endnu bestandig
af en stor Mængde christne Pilgrimme, og det er disse
Besøg, der endnu^ vedligeholde
noget Liv og Virksomhed. St. er bygget
paa 4 Høje, der indeslutte 2 hinanden skæ-rende
Dale, og omgiven med en Mur. Gaderne ere krumme,
snevre og uden Bro-lægning og Hufene af et fattigt
Udseende. Blandt dens 15 Kirker er den mærkeligste
den hellige Gravs Kirke, opført af Kejser-inde Helene;
den gamle Kirke afbrændte
1811, men blev gjenopført 1812. Blandt
Moskeerne fortjener Omars Moskee, der ligger paa samme
Plads som Salomons Tempel, den største Opmærksomhed;
den ansees sor den skønneste i det tyrkiske
Rige. Desuden have de forskjellige orientalske
Christne Kirker og Klostere i I., der til.^ deels
er Sæde for deres højeste Gejstlige. Befolkningens
vigtigste Industri bestaaer i Forfærdigelse af
Rosenkrandse og Relikvier, hvormed der drives en
temmelig betydelig Handel med de talrige Pilgrimme. -
I., der har spillet en saa overordenlig Rolle i
Oldtidens og Middelalderens Historie, tabte ester
Slutningen af Korstogene sin Betyd-ning; men den
har i den allernyeste Tid ved den mellem den græske
og latinske Kirke rejste Strid om de hellige Steder
vundet ny Interesse, da heras blev taget den sørste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
