- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Andet Bind. G - Ø /
214

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kadom.

214

Kairo.

Kadom , St. i Rusland, Gvt. og 27
M. N. t. Ø. f. Tambow. 5,662 I. (1851).

Kadschaga, en ^andstrækning i det nord-lige
Senegambien i Afrika, N. V. f. Fulahdu,
gjennemstrømmes af Senegal og dens
Bfl. Faleme. Befolkningen dyrker Ris, Majs, Bomuld,
Tobak og Indigo og driver Han-del med de franske
Etablissementer ved Se-uegal.

Kasfa, se Feodofia.

Kasfa, en Landstrækning i det østlige Afrika,
S. s. Habesch. Den har flere høje, ved brede Dale
adskilte Bjerge og en Mængde Vandløb, hvis Vande for
Største-

delen optages af Fl. Godscheb. Landet er

frngtbart og tildeels vel dyrket. Bomulds-avlen
er betydelig og Kaffetræet voxer vildt som
Skovtræ. Kasfraria er et almindeligt Navn for

Afrikas S. Ø. Kyst fra Kap Kolonien til

Delagoa Baj eller vel endog til Zambese Fl. Det kaldes
saa efter dets Beboere Kaf-ferne (se Afrika 1. S. 23),
af hvis forskjel-lige Stammer navnlig Znlu Kafferne
have

gjort sig bekjendte ved deres blodige Krige. ^ den
nyeste Tid ere talrige Missionssta-

tioner oprettede her.

Kasfraria, Britisk, en engelsk Koloni i det
sydøstlige Afrika mellem Floderne Store Kei og
Keiskamma, Øst for Kap Kolo-men. Englænderne have
bemægtiget sig denne Landstrækning efter den i 1847
ud-brudte Kafferkrig, som det først efter flere
Aars Anstrengelse lykkedes dem at dæmpe. Landet
er bjergsuldt og har mange Floder, af hvilke de
betydeligste, foruden Grændse-floderne, ere Gonnbie og
Bnsfalo. Be-folkningen angives ved Udgangen af 1857

til 52,186 Indfødte, 2,119 tydske Militær-

kolonister og 1,792 andre Enropæere. Ko-

loniens Hvst. er King Williams Town,

midt i Landet ved Buffalos øvre Løb med

2,752 I., hvoraf 1,198 Europæere. Ved

Buffalos Udløb ligger East London med

2,513 I., hvoraf 708 Europæere.

Kafiristan, en Landstrækning i Asien N. f. Afghanistan
mellem Hindnkofch og Himalaya. Den er meget bjergfuld
og har kun meget smaa, snevre Dale;^ talrige Flo-der
sende deres Band til Kabulsloden. Ka-firerne
(,,Vantro^) ere en smuk Menneske-race med lys
Ansigtsfarve, som det aldrig er lykkedes Muhamedanerne
at o.n^ende til Islamismen; deraf det dem tillagte
Navn. De deles i Stammer med egne Høvdinger,
der vel ofte ligge i indbyrdes Fejder, men .dog i
Almindelighed ere forenede mod deres muhamedanske
Naboer, hvis Indfald i Lan-

det har til Hensigt at forsyne sig med Sla-

ver. De tro paa en øverste Guddom og et
tilkommende Liv , men tilbede tillige en Mængde
Underguder og Skytsaander. Kagilnik, se Bessarabien.

Kagul, Fl. og Sø, se Bessarabien.

Kagul ell. Formosa, St. i den af Rus-

land i 1856 til Tyrkiet afstaaede Deel af Bessarabien,
9 M. N. V. f. Ismail. 2741 I. (1849).

Kahla, St. i Sachsen Altenburg, Kr. Saal
Eisenberg, 11/2 M. S. V. f. Roda,

ved Fl. Saale. 2,507 I. (1854). Porce-

lænfabrik, Maskinbyggeri, betydelige Gar-verier og
Limkogerier. Paa den anden Bred

af Fl. Saale er Fstn. Lenchtenburg. 166 I. (1854)
med en Straffeanstalt.

Kahlenberg, se Østerrig.

Kahnpur, se Cawnpur.

Kainsk, St. i Siberien, Gvt. og 55 M.

V. S. V. f. Tomsk. 2,497 I. (1850).

Kaipha, Havn og opblomstrende Han-

delsst. i det Asiatiske Tyrki, Syrien, ved

Middelhavet og ved Foden af Bserget Kar-mel. Kaira,
St. i Engelsk Ostindien, Prs.

Bombay, Pr. Guznrate, 41/2
M. S. S. Ø. f. Ahmedabad. Engelsk Militærstation.

Kairo, St. i Afrika, Hvst. i Ægypten,

ved Nilens h. Br., 30° 2’ n. Br., 48° 55’
ø. L. 300,000 I. St. ligger paa en Sand-slette og
strækker sig ikke umiddelbart til

Nilens Bred, men efterlader en ubebygget

Strækning af henved 1/4 M. Bredde. Mod N.

har den Havnen Bulak, mod S. Gammel Kairo. Gaderne
ere for det Meste krnmme, fnevre og uden Brolægning;
Husene to til

tre Etager høje med fladt Tag. ^ Staden

ere slere aabne Pladser, af hvilke to ved Nilens
Stigning oversvømmes. Af de tal-rige Moskeer (henved
400) ere slere, der udmærke sig ved deres Størrelse og
herlige Arkitektnr. ^Næst dem ere de offenlige Bade

de mærkeligste Bygninger. Vicekongens Pal-

lads ligger i det af Sultan Saladin op-førte Citadel
S. f. Staden; her er ogsaa Arsenalet, et Kanonstøberi,
en Geværfabrik og en Mønt. Forskjellige christne
Sekter have i K. henved 30 Kirker og Jøderne
10 Synagoger. Udenfor Staden ligge 3 storartede
Kirkegaarde, der indeholde en stor Mængde pragtfulde
Mindesmærker. Inden Søvejen til Indien omkring det
Gode Haabs Forbjerg blev opdaget, var K. en overor-

denlig vigtig Handels^ og Fabrikstad; men

efter deune^ Tid sank Handel og Industri
efterhaanden ned til en Ubetydelighed. Me-herned
Ali søgte at hæve Industrien ved Anlæg, navnlig
af Bomuldsmanufakturer; men disse ere efter hans
Død geraadede i Forfald. Anlægget af Jernbanen fra
Alex-andria til Snez har imidlertid atter oplivet
Stadens Handel. K. er et Hovedsæde for den arabiske
Kultur og en Højskole for mu-hamedansk Theologi og
Inrisprudents. Den af Saladin stiftede Højskole samler
endnu Studerende fra hele Orienten, hvis Antal

ofte stiger til 1,500. - K. er anlagt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:28:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free