Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kalnga.
218
Kampen.
middelmaadig Frugtbarhed. Rug, Byg,
Havre, Hvede, Hør og Hamp ere de vig-tigste
Sædarter. Næsten Halvdelen af Gvt. er bedækket
med Skove, der for Størstede^ len tilhøre Kronen
og levere fortrinligt Tømmer. Af Mineralter er
Jern det vig-tigste. Industrien omfatter fornemlig
Fa-brikationen af Sejldug, Lærred, Klæde, Pa-pir og
Læder. Gvt. deles i 11 Kredse. Hvst. Kaluga.
Kaluga, St. i Rusland, Hvst. i Gvt. af
s. N., ved Okas v. Br., 54° 30’ n. Br., 53°
55’ ø. L., 22 M. S. V. f. Moskau. 31,733
I. (1855). Bispesæde. St. har 35
Kirker, et Nonnekloster, et Siminarium, et Gymnasium,
et Vajsenhus, en Artilleripark med betydelige
Krudtmagaziner, vigtige Læder-og Sejldugsfabriker.
Kalusz, St. i Østerrig, Galizien, Kr. og 6
M. S. Ø. f. Stry. 5,295 I. (1846). Saltsyderi;
Tørveproduktion.
Kalvorde, Flk. i Brannschweig, Kr. og
31/2 M. N. Ø. f. Helmstedt. 1,800 I.
Kalw, St. i Wurttemberg, Kr. Schwarz-
wald, 6 M. N. V. f. Reutlingen. 4,500 I. Livlig
Industri, Handel med Træ.
Kalwaria, St. i Rusland, Kgr. Polen,
Gvt. og 9 M. N. t. Ø. f. Augustowo. 8,137
I. (1856). Halvdele^ af Befolknin-gen er Jøder. Vigtig
Handel.
Kalwaria, Flk. t Østerrig, Galizien,
Dst. og 4 M. S. S. V. f. Krakau, Kr.
Wadowice. Bernhardinerkloster med en præg-
tig Valfartskirke, der aarlig beføges af hen-ved
300,000 Valfa.ere.
Kalø Vig, en Bugt af Kattegattet, der fra Aarhus
Bugten strækker sig mod N. Ø.
op i den lille jydske Halvø. Sommerhavn
af 1ste Klasse. Kama, Fl i Rusland, v. Bfl. t. Volga,
udspringer i Gvt. Wjatka, løber ind i Perm, paa
Grændsen af Wjatka og Orenburg, ind i Kafan, hvor den
falder i Volga. Sejlbar. Af dens mange Bsll. ere de
vigtigste: fra h. S. Wjatka og fra v. S. Tschussowaja
og Bjelaja.
^ Kamaran, en Ø i det Røde Hav, ved
Kysten af Jemen, 14 M. N. N. V. f. Ho-deida, c. 2
M. lang og 1/2 M. bred. For-trinlig Havn med godt
Drikkevand. Rigt Perlefiskeri.
Kamberg, St. i Nassau, Bz. og 1
M. N. t. Ø. f. Jostein. 2,000 I. Døvstum-
meinstitut.
Kambodscha, se Anam. Kambodscha, en stærkt forfalden
St. i
Bagindi.^n, Kgr. Anam, Pr. af f. N., 30
M. V. t. N. f. Saigun. K. var engang Hvst.
i et mægtigt Rige og viser endnn Spor af
dens tidligere Betydning. Kamburg, St. i Sachsen
Meiningen
Hildburghausen, Amt af f. N., 7 M.
N. N. Ø. f. Saalfeld. 1,700 I. Fabrika-
tion af Rnukelroesukker. Kamen, St. i Preussen,
Pr. Westpha-
len, Rgbz. Arnsberg, Kr. og 2 M. S. V. f. Hamm. 3,206
I. (1855).
Kamengrad, St. i det Europæiske Tyrki, Bosnien,
6 M. V. f. Banjaluka. 3,000 I.
Jern- og Sølvværker.
Kamenez Podolskij, St. i Rusland,
Hvst. i Gvt. Podolien, ved Smotritseha, i
Nærheden af dens Udløb i Dniestr, 145
M. S. V. f. Moskan, 48° 40 n. Br., 44° 40’
ø. L. 18,017 I. (1855^. St. er Sæde for
en græsk katholsk Erkebisp og en romersk katholsk
Biskop, har 17 Kirker, hvoriblandt en prægtig
Kathedralkirke, et Gymnasium
og flere gejstlige Skoler. Indtil 1813 var
K. en Fæstnmg. Kamenitz an der Linde, St. i Østerrig,
Bøhmen, Kr. og 41/2 M. Ø. S. Ø. f. Ta-bor. 2,750
I. (1851). ^ den herværende
prægtige Slotshave er et mærkeligt Linde-træ,
hvorefter St. har sit Tilnavn. Kamenize, Flk. i
Østerrig, Vojvodina,
Kr. Nensatz, 3 M. N. t. Ø. f. Ruma,
ved ^onau. 1,800 I. Mineralkilde.
Kamenskaja, Flk. i de Donske Kosak-kers Land i
Rusland, ved Donetz, 15 M.
N. f. Nowo Tscherkask. 10,585 I. (1850).
Kamenz, St. i Kgr. Sachsen, Kr. og 3
M. V. N. V.f. Bantzen, ved Schwarze
Elster. 5,000 I. Klædefabrikation. Korn-
markeder. St. afbrændte næsten ganske 1842.
Lessings Fødeby.
Kamerun, se Guinea.
Kamiesch, en Bugt af det Sorte Hav,
der skærer sig ind i den S. V. Deel af Halvøen Krim,
V. S. V. f. Sebastopol,
blev uuder de Allieredes Feltog paa Krim benyttet
som Udskibningssted af Franskmæn-dene. Kamiunka
Strumilowa, St. i Øster-
rig, Galizien, Kr. og 8 M. N. V. f. Zloc-zow, ved
Fl. Bug. 3,554 I. (1846).
Kamm, se Cham.
Kammin, 1) St. i Preussen, Pr. Pom-
mern, Rgbz. og 8 M. N. t. Ø. f. Stet-tin, Kr. af
s. N., ved Fl. Divenows Udløb
1 Østersøen. 4,820 I. (185^). Gammel
Domtirke, Seminarium. Handel med Hør. 2) Flk. i
Pr. Preussen, Rgbz. Marienwerder,
Kr. og 5 M. Ø. N. Ø. f. Flatow. 1,048 I. (1852).
Kamnitz, Vøhmisch, St. i Østerrig, Bøhmen,
Kr. og 5 M. N. N. Ø. f. Leit-meritz. 2,472
I. (1846). Maskinhørfpinderi,
Væverier, Papirfabrik. Kamøran, se K am ar a
n. Kamorta, se Nik o b ar Øer. Kampen, St. i Holland,
Pr. Overyssel,
2 M. V. N. V. s. Zwoll, ved Fl. Ysfel,
over hvilken her er en mærkelig Bro.
11,629 I. (1853). Laxefiskeri. Tilvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
