Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaplitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karpatherne.
227
Kasan.
og Theiss, og hvor Siebenbitrgen begynder.
Denne 50 M. lange Kjæde kaldes Skov-
karpatherne; den er mod N. V. lav, bliver højere mod
S. Ø. og naaer sit højeste
Punkt i Tscherna Gora (4,800 F.). Paa
Skov K. udspringe, foruden de nævnte Flo-der,
San, Dniestr, Bodrog og Bifloder til Hernad. Hele
Bjergmassen har altsaa en Længde af 96 M.; den
bestaaer af en Sand-steensvold, ovenpaa hvilken der
hæver sig kuppeldannede Bjerge. Paa den ydre Side
falder den brat ned mod March og
Weichsel; sænker sig mod N. Ø. jevnt til
Østgaliziens Slette og udsender længst mod
S. Ø. et lille Bjergland, Buk o vin a .^: Egeskoven,
der skal have Toppe paa 6,000 F.
Paa den indre Side as Bnen falde Skov K ned til Theiss
med flere lave Kjæ-
der, blandt hvilke Hegyalla (1,500 F.) er bekjendt
for sin Vin (Hegyalla. Tokai). Men S. f. Babia Gora,
skilt fra den ved Flo-
derne Arva og Dnnajec, hæver sig Karpa-thernes højeste
Deel, Tatra, ogsaa kaldt de høje Karpather, der med
en Længde as 18 og en Bredde af 2 til 3 M. gaaer fra
V. t. Ø. Her ere Gerlsdorfer-
spitze (8,130 F.), Lomnitzerfpitze (8,078 F.),
Eisthalerfpitze (7,986 F.) og Krivan (7,660 F.),
og Kilderne til
Waag, Dunajec, Poprad og Hernad. Fra Tatra sænker
Bjerglandet sig i to Terras-ser ned til Donau og den
lave Slette mel-lem denne Flod og Theiss. Det vandes
af Gran, Nentra, Jyoly og Sajo. De fleste Kjæder
have Retning fra V. t. Ø. parallel med Tatra, men de
vestlige strække sig fra N. Ø. t. S. V. Den nordlige
Terrasse hedder Fatra, men kaldes almindelig de
uugarfke Erzbjerge, fordi den er rig paa Metaller. Den
Nøjeste Kjæde i denne Terrasse er Kralova Hola
(Kongebjerg 5,000 F.). Den anden Terrasse ligger kuu
lidt N. Ø. for Donauknæet. Den er ikke høj (3,500 F.),
bærer Navn af Matra og
falder stejlt ned til Lavlandet. Mellem Ma-
tras Fod og Øvreweichsel har Bjergmassen
sin største Bredde, nemlig 33 M. ^Mine-
ralrigdommen er maaskee større end i nogen anden
europæisk Bjergkjæde, men langtfra tilstrækkelig
benyttet, ja ikke engang
tilbørlig undersøgt. Salt haves i overor-
denlig Mængde, især mod N. (deraf Nav-net Galizien .^:
Saltlandet); der sindes præg-tige Opaler, Chalcedoner
og andre ædle Stene; Gnld og Sølv i Erzbjergene
(i Al-
mindelighed resp. 2,200 og 70,000 Mark aarlig),
Kobber, Jern, Bly, Soda, Salpe-
ter o.s.v. Hvad Vegetationen angaaer danner Bøgen
Skovene paa den lavere Deel as Bjergene; efter
Wahlenberg gaaer
den til 3,935 F. Højere oppe findes N a al e-
træskove; Krumholz og Gran naa højest op; efter den
nævnte Forfatter til 5,600 F.
(enkelte Smaastammer til 6,100 F.) Snee-grændsen
berører netop Toppen af de tre højeste Bjerge; paa
Eisthalerspitze er der en lille Gletscher. K. danne
Polar-
grændsen for Majs og ligeledes for Vin
der ikke findes i Galizien, men derimod paa
Bjergenes Sydside er af fortrinlig Styrke og
Godhed. Den voxer til en Højde af 900 F.. over
Havet. - Med Hensyn til
Dyreriget have K. intet fra de øvrige
mel-lemeuropæiske Bjerge Forskjelligt. (r.)
Karpenist ell. Øekhalia, St. i Græ-keuland
Pr. Akarnanieu og Ætolien, 8 M. N. f. Lepanto. 1,000
I. Den tapre Mar-
kos Bozzaris faldt her 1823.
Karpfen, St. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Sohl, 3
M. S. t. Ø. f. Altsohl. 3,820 I. (1846). Kgl. Fristad,
Gymnasium.
Karrak, en lille Ø i den Persiste Bugt,
V. f. Abuschehr.
Karrakal, St. i Walachiet, 6
M. S. Ø. f. Krajowa. 7,000 I. Tyrkerne seglede her
sejerrig mod Rusferue den 30te Maj 1854.
Karrebeksminde, se Neftved. Kars, befæstet St. i det
Asiatiske Tyrki, Ejalet og 24 M. N. Ø. f. Erzerum,
ved
Fl. af f. N. 30,000 I. St. er Sæde for
en armenisk Biskop. Den besøges meget af muhamedanske
Pilgrimme, da den har mange Helgengrave. Livlig
Handel med Persien. St. er vigtig i militær
Henseende for Lilleasiens Forsvar mod Ruslaud og
Persien. Paskewitsch erobrede den 1828 efter en blodig
Kamp, og Mnrawiew lige-ledes i 1855 efter et glimrende
Forsvar. Karschi, se Bokhara.
Karssun, St.iRnsland, Gvt. og 16
M. V. N. V. s. Simbirsk. 8,060 I. (1851).
Karysto ell. Karistos, St. i Græken-land, paa Øen
Euboea, 12 M. S. Ø. s. Chalkis. 2,500 I. Bispesæde.
Kasan, Gvt. i det Europæiske Rusland, mellem 54°
og 56° 50’ n. Br. og mellem
64° og 69° ø. L. og omgivet as Wjatka
mod N., Orenbnrg mod Ø., Simbirsk mod S. og Nischnej
Nowgorod mod V., indtager
et Areal af 1,128 [_]M. med 1,347,352
I. (1851). Gvt. hører til Vol g as Flodgebet,
som her sørst flyder mod Ø. S. Ø. og der-efter mod
S. Foruden en Mængde min-dre Fl. optager den fra
v. S. K am a, som selv optager Wjatka. Landet er i
det Hele en Slette; dog har det nogle Steder langs
Wolga Punkter, der naa op mod 1,000 F., ligesom
ogsaa Udløbere fra Ural hæve sig i dets østlige
Egne. Klimaet er strengt med lange, kolde Vintre,
men varme Sommere. Befolkningens Hovederhverv er
Agerdyrkning og Kvægavl. Den industrielle Virksomhed
omfatter især Tilvirkning af Læder og Vævning af
Bomnldstøjer. Be-folkningen bestaaer , fornden Rnsser
, af
c. 360,000 Tatarer og mindre Afdelinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
