Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kerigo.
237
Kesmark ell. Kåsmarkt.
Kerigo, se koniske Øer.
Kerigotto, en lille Ø i Middelhavet,
8 M. S. Ø. s. Kerigo, beboet af nogle græske Familier;
hører til de Joniske Øers
Republik.
Kerkena, en Gruppe af 4 Smaaøer i
Kabesbugten i Middelhavet, ved Kysten af Tunis. De
ere klippefulde og kun bevoxede
med faa Palmetræer..
Kerkrade, Flk. i Holland, Pr. Limburg, paa Grændsen
af Rhinpreusfen, 11/2 M. N.
s. Aachen. Betydelige Steenkulsbrud.
Kerkuk, St. i det Asiatiske Tyrki, Eja-let og 34
M. N. f. Bagdad. 13,000 I.
Stærkt Kastel. ^ en af Moskeerne vises profeten
Daniels Grav. Kermadek, en Øgruppe i det Australiske
Arkipelag, mellem Ny Zeeland og Venskabs-
^erue. Frugtbare og vel befolkede.
Kerman, en Pr. af det Persiske Rige i Asien, omgiven
af Kuhistan mod N., Farsi-stan mod V., Laristan mod
S. V., Ormus
Strædet mod S. og Beludschistan mod S. Ø.
Den nordlige Deel af Pr. optages for Størstedelen af
øde Ørkenstrækninger, den
sydlige Deel er derimod bjergfuld, men lider
Mangel paa Vandløb. Bjergene indeholde imidlertid en
stor Mængde Kilder, hvis Vand i den midterste Deel af
Provindsen benyttes til Overrisling, hvorved Jorden
bliver istand til at frembringe rigelig Korn, Bomnld,
Tobak, Safran og forskjellige Frug-
ter, hvoriblandt herlige Druer. Hvide Ro-ser dyrkes
i stor Mængde. Af Husdyrene er Faaret det vigtigste;
dets Uld staaer i høj Anseelse. Kameler og Geder ere
talrige. Bjergene ere rige paa Mineralier; Jern, Svovl
og Kobber er Gjenstand for Bear-bejdelse. Industrien
bestaaer fornemlig i Vævning af Bomulds- og
Uldstoffer. Ind-vaanernes Antal anslaaes til 600,000.
Hvst. Kerman, 75 M. S. Ø. f.Isfahan. Befæstet. Vel
forsynet Bazar. Schawls-
væverier, Geværfabrikation. 30,000 I.
Kermanschah ell. Karamstn, St. i Persien, Hvst. i
Pr. Knrdistan, 60 M.
N. V. f. Isfahan. 30,000 I. Befæstet.
Vaabenfabrikation, Væverier. Kerns, Flk. i Schweiz,
Knt. Unterwal-
den, 11/4 M. S. V. f. Stanz. 2,509 I. (1850).
Kerpen, Flk. i Preussen, Rhinprovind-
sen, Rgbz. Køln, Kr. og 11/2
M. S. S. Ø. s. Bergheim. 2,540 I. (1852). Brunkuls-
gruber.
Kerry , Shire i deu S. V. Deel af Ir-
land, Pr. Munster, begrændset af Shan-nons Munding
mod N., fom skiller det fra Clare, af Limerick og Cork
mod Ø., af Cork mod S. og forøvrigt af Atlanterhavet,
87 [_] M. med 238,239 I. (1851) mod 293,880
(1841). Kysten ved Atlanterhavet
er indskaaren i en stor Mængde Bugter, af
hvilke de vigtigste ere Kenmare, Ballyns-
kellig, Valentia med Øen af f. N., Dingle,
Brand on, Tralee og Cashen. Foran Kysten
ligge en Mængde ^ smaa Klippeøer, Hogs,
Skelligs, Pusfin, Blasquets ell. Ferriters Øer og
Seven Hogs. Af Forbjergene ere de mærkeligste Brea
Head, Dnnmore Head og Kerry Head. Den nordlige Deel
af Shiret er et frugtbart, temmelig jevnt Land,
der kun mod N. V. hæver sig op tilKerrr^
Head; Midten og den sydlige Deel er der^
imod opfyldt af Bjerge, der ere Fortsættelse af
Bjergene i Limerick og Cork og danne en Mængde
temmelig fnevre Dale og inde-holde talrige Søer. Den
betydeligste af disse er Killarney , berømt for sin
skønne Natur og omgiven med skovklædte Bjerge af
indtil 3,000 F. Højde ; den har gjennent Fl. L a u
n e
Asløb til Dingle Bugten. Af de øvrige
Floder ere de vigtigste Kenmare, der sal-der i den
efter den benævnte Bugt; Main, der falder i Dingle
B., og Cafhen, der falder i Bugten af f. N. Klimaet
er fug-
tigt og stormfuldt, hvor ikke Bjergeue yde
Beskyttelse mod Atlanterhavet. ^ den S. V. Deel
findes store Mosestrækninger, hvorimod den midterste
og nordlige Deel er vel skikket
til Agerdyrkning og har gode Græsgange. De sidste
spille den største Rolle i Land-
bruget, der fornemlig har sin Indtægt
af Mejeriet. Væveri og Fiskeri ere vigtige
Beskæftigelser. Bjergene ere rige paa Jern og Kobber,
der dog kun i ringe Udstrækning er Gjenstand
for Bearbejdelse. Industrien er ubetydelig og
væsenlig indskrænket til Husflid. Shiret deles i 8
Baronier. Hvst.
Tralee. Det sender 2 Medlemmer til Un-
derhnset for Shiret og 1 for Tralee.
Kertsch, St. i Rusland, Gvt. Taurien, paa Halvøen
Krim, ved Strædet mellem
det Sorte og det Afowske Hav, 23
M. Ø. N. Ø. f. Simferopol. 13,106 I. (1851).
Før den orientalske Krig var K. den vig-tigste
Handelshavn paa Krim, og besøgtes aarlig af et
stort Antal Skibe. ^ Inni 1855 blev St. besat af de
allierede Eng-lændere og Franskmænd efter at være
for-ladt af den Garnison, der skulde have for-svaret
den.
Kesanlyk, St. i det Europæiske Tyrki, Ejalet
Edirne, 19 M. N. V. s. Adriano-pel, ved Foden af
Balkan. 10,000 I. Ro-senolie.
Keschin, Havnest. paa Arabiens Sydkyst,
Pr. Hadramaut, ved det Indiske Ocean.
Kescho, St. i Riget Anam i Bagindien, 70
M. N. t. V. f. Hu^, ved Fl. Tongking. 100,000
I. Livlig Handel med Guld, Silke-
stoffer og lakerede Sager. Kesmark ell. Kasmarkt,
St. i Øster-
rig, Ungarn, Gsp. Zips, 2 M. N. V. f. Leutfchau,
ved Fl. Poprad. 4,390 I. (1846). Protestantisk Lycæum
med Bibliothek; smukt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
