Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestaten.
247
Kirkestaten.
nedig er i lige Linier 12 M.; mod Modena
13; mod Toskana 43; mod Neapel 33.
Kirkestaten har aldeles ingen Øer, men ejer to
Enklaver i Kongeriget Neapel, nemlig
Sontecorvo (^ M. fra Grændsen) ved arigliano og
Beuevento (131/2 M. fra Grændsen) ved Volturnos
Biflod Calore. .- Størrelsen angives endnu meget for-
skjellig; sor nogle Aar siden aufloges den osficielt
til 821,.^ [_]M., hvilket aabenbart
var altfor højt. Senere, ogsaa officielle An-givelser
ere 756 og 753,^ [_] M., hvilken sidste er den
rigtigste. Heraf indtager Pon-tecorvo over 2 og
Benevent 4 (3) [_]M. - Beskassenhed. ^) Den nordligste
Deel (Romagna) hører til Pofletten og har samme
Beskaffenhed som den. Paa Nord-grændsen løber Pos Hov
ed ar m, og nær-mere Adriaterhavet den Flodmunding,
som hedder P o di G o ro. Paa Kirkestatens
Gebet løbe de tre sydligste Mundinger (Po
.di Volano, di Magnavacca og diPrimaro), og
Landet omkring dem bestaaer af vidtud-bredte
Sumpstrækuinger, som kaldes Valli di Comacchio. Fra
Apeninerne løbe Smaafloder til Po (som Reno og Joici)
og til Havet (som Ronco og Savio. d) Gjen-nem den
midterste Deel gaaer Apeni-nernes Hovedkjæde fra
Mte. Luna til Mte. Vittore. Det er en graaagtig, tæt
.Kalksteensmasfe uden Forsteninger; dens Middelhøjde
er 4-5,000 F.; de højeste Punkter M. Cimone (6,645
F.), M. Si-
billa (6,766 F.) og Vittore (7,600 F. ^); de
vigtigste Passer ere Pietramala (3,000 F.) længst
mod N. V. og Castelluccio (4,500 F.) tæt ved
Sydgrændsen. Bjergmassen, der ligger omtrent 8-9
M. sra Adriaterhavet ^men 20 fra det Toskanske,
deler Landet i to
ulige store Dele, en nordøstlig og en syd-vestlig. Den
nordøstlige er opfyldt af
lavere Sidekjæder, der fra Apeninerne gaa næsten
til Havet, saa at den ganske lave ^Kyst er meget
smal. Mellem Bjergkjæderue sno sig en Mængde smaa
Floder, som Ma-recchia, Metauro (den længste, c. 13
M.), Esino, Potenza, Chienti og Grændfefloden
Tronto. Det sydvestlige Bjergland er
ligeledes opsyldt med Udløbere sra Apeni-nerne, og her
ligge desuden isolerede Bjerg-masser, som M. Albano
(3,000 F.) og den poutinske Kjæde. Her vise sig mange
Spor af Italiens vulkanske Natur; de mange større og
mindre Søer (som Bolsena, Brac-ciano, Gandolfo) ere
Kratere af 15 ud-brændte Vulkaner. Næsten hele dette
Bjerg-land hører til Tibers (Tevere) Gebet. Denne
Flod træder ind i Kirkestaten 4 M. fra sin Kilde og
gjennemstrømmer Landet i bugtet Løb mod S. og S. V.,
idet den ^gaaer ikke laugt fra Perugia og igjennem
Rom. Den optager i højre Bred^ Chiane ^ned Paglie;
i venstre Nera (med Velino)
Bologna Rom. .
bredde.
^
^
^
441/2^
næsten 42°
250’ 150’
19°4
2°8 6°4
11° 12°4
og Teverone. o) Den sydvestligste Deel as Kirkestaten
er en Slette, der i sin større, nordvestlige Deel
hedder den Romerske Campagna, og i sin mindre,
sydøstlige dePontinske Sumpe. Den er
16 M. lang og i Gjennemsnit 3 M. bred;
enkelte Dele as den ligge meget lavt. Kyst^
floderne til det Toskanske Hav ere meget smaa
(Marta er Bolsenasøens Afløb); mod S. Ø. løber
Garigliano. Foruden de nævnte Indsøer mærkes Lago di
Perugia (fordum
1^^ ^^^^^) omtrent 2 M. lang
og ligesaa bred. - Temperaturforhol-d ene ere, hvad
følgende Tabel viser, ikke
lidet forskjellige paa Nord- og paa Sydsiden
as Apeuinerne:
Det er strax iøjnefaldende, at der N. f. Apeninerne
er Fastlandsklima, S. f. dem
Kystklima. Bologna har den hedeste
Sommer i hele Italien; men Vin-teren er koldere
endiEdinburgh, der dog ligger 170 M. nordligere,
og Forskjel-len paa Vinter og Sommer er 16°.^. Rom
derimod har en Sommervarme, der er over 1° ringere end
Bolognas og ikke større end Majlands eller Venedigs;
men Vinteren er varm og Forskjellen mellem Vinter og
Som-mer ikkuu 11°,.^. Eu anden betydelig For-skjel
mellem de to Sider af Bjergene er den, at S. s. dem
tiltager Vintervarmen betydelig, Sommervarmen slet
ikke, Middel-varmen kun langsomt, men Efteraarsvarmen
betydelig, det vil sige, at Sommeren rykker længere
ud paaAaret. Regn-
mængden er ikke synderlig forskjellig (Bo-logna vel
26^; Rom 29^), men derimod
Regntiden, der mod S. skydes ud paa Efteraar og
Vinter. Det vil sees klart as
Følgende. Kalde vi den i de to Stæder faldende Regn
for 100, da falder i:
Bologna .
Rom. . .
Foraar
^fteraar
^..^
Vinter
20 24
33 35
28 11
19 30
Snee og Kulde ere sjelden vedvarende i Lavlaudet (især
i deu sydlige Deel), men derimod vel i Bjergegnene;
dog naaer intet Puukt Sneelinien. Ubehagelige
Vinde er^ Scirocco, der bringer Hede fra
Afrika, og Tramontane, der fører Kulde fra
Apeninerne. Bjergegnene have et særdeles behageligt
og sundt Klima, men de lave Kyststrækninger ere uden
Undtagelse plagede
af usund Luft (.^ ^^i^ ^1^). der
hersker sra Inli til September. - Jordbun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
