Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kildare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestaten.
249
Kirkestaten.
^lalefiskeriet i Comacchios Sumpe (for c. 60,000
Rdlr. aarlig). Biavlen er af Vig-tighed i Forli og
Macerata; der udføres
Honning og Vox. Silkeavlen (30-40,000
.^d. aarlig) er ikke stor; men Silken fra Fosfombrone
i Metaurodalen ansees sor den fineste i Europa. -
Mineraludbyttet er ikke stort, og Bjergværksdriften
staaer meget lavt. Der vindes noget Svovl (Puzzolan
ved Rom); ved Tolfa er der etAllunværk; der udsmeltes
as Jernsteen aarlig c. 46,000
^tr. Jern, og paa begge Kyster tilvirkes
noget Salt af Havvandet. - Befolknin-
gens Antal er (1855) 3,124,668. ^ 1850 var det
3,019,359 (altsaa voxet med c. ^ pCt. aarlig), as
hvilke omtr. 1,872,000 boede N. Ø. s. Apeninerne;
1,117,000 i den mod detToskanske Hav vendte Deel;
7,000
i Pontecorvo og 23-24,000 i Benevento.
Paa c. 10,000 (efter Andre 16,000) Joder
nær ere Alle af italiensk Herkomst og have
den romersk -katholske Religion. Gejstlig-
heden er den herskende Stand. Her residerer Paven
i Spidsen for Kardinal-kollegiet (skal bestaa af 70
Mænd); des-uden er der 8 Erkebispedømmer , 79 Bispe-
dømmer, 4,055 Præstekald, 13 Abbedier, 1,824 Munke-
og 612 Nonneklostre. Til
Gejstligheden hører i det Hele omtrent
60,000 Individer eller 1 af 50 Mennesker.
Denne privilegerede Stand ejer den største Deel af
Jordejendommen og har uhyre Indtægter. Den udgjør
største Delen as Embedsstandeu ; ikke alene de
juridiske Em-bedsmænd men endog Militærvæsenets
øverste Ledere ere Gejstlige. Det er det allerstørste
af Laudets Onder. Adelen ejer den øvrige Deel
af Jordegodset og besidder ligesom Gejstligheden
overordeulige Rigdomme. De adelige Slægter bære gamle
Navne, men nedstamme ikke fra de gamle, berømte
Fa-milier ; de skylde derimod den h ø j e r e G e
j s t-lighed deres Oprindelse eller Ophøjelse. Den
talrige Bondestand ejer, med ringe Uudtagelser, ikke
den Jord, som den dyr-ker; og dog maa den tilligemed
Borger-standen bære næsten alle Statens Byrder. Derfor
er den store Mængde af Kirkestatens Beboere yderst
forarmet og elendig, skjøndt de vistnok udgjøre
den kraftigste Deel af det højt begavede italienske
Folk. Ingen-steds i Europa er Bonden faa flet næret
og klædt som her, og dog maa han, da han endnu
betj.^ner sig af de raaeste Agerdyrk-mngsredskaber,
arbejde strengt i Forhold til fit Resultat. Derfor
er der ogsaa flere Rø-vere og Tiggere i Kirkestateu
end andensteds. ^ Gejstligheden holder desuden Folket
saa meget som muligt i Uvidenhed; den offen-
lige Undervisning er her (og i Neapel)
endnu flettere end i andre Lande, hvor den er i
Gejstlighedens Hænder. Der er 7 saa-Universiteter
(soruden
i Rom) , nemlig i Bologna (stiftet
1119); Rom ^(1248 eller 1303); Ferrara (1264); Perugia
(1307); Macerata (1548); Fermo (1589) og Cameriuo
(1727), med i
Almindelighed henved 2,500 Studerende, men
Undervisningen er ufri, slet og især-deleshed
udeu nogensomhelst Forbindelse med den store Masse
af Folket. Fremdeles er der i hvert Dioces i det
Mindste et Semina-rium til at danne unge Gejstlige. ^
Rom og flere andre Stæder er der Akademier og l^erde
Selskaber; desuden er der Anstalter og Samlinger til
de skønne Kunsters Udvik-
liug; endelig er der det umaadelige Vati-
kanske Bibliothek med vel omtrent 700,000 Bind
og 23,000 Manuskripter. Men alt dette er for de
privilegerede Klasser med deres Anhang og sor
Fremmede. Paa Pa-piret er der rigtignok indfort
Lancasterskoler til Elementarundervisningens Fremme,
men, medens Gejstligheden paastaaer, at der s. Ex. i
Rom er 394 Elementarskoler med 15,000 Elever, er det
et Faktum, at ikke ^ af
Stadens Befolkning (Gejstligheden sraregnet)
kan læse. Den store Masse, der paa den ene
Side frygter, paa den anden foragter og hader
Gejstligheden, er derfor ikke alene fattig og uvidende
men naturligvis raa og baade overtroisk og meget
irreligiøs. ^ 1855 (30te Inni) sad ester osficielle
Augivel-ser 4,133 Personer i Fængsel. As dem var^e
645 (.^: 15^16 pCt.) anklagede sor
M o r d e l l e r D r a b. Under saadanne Forhold
kunne hverkeu Industri eller Handel tri-ves,
og det seer ogsaa jammerlig ud med dem. Der væves
noget gro^vt Klæde til eget Forbrug; der findes ret
ordenlige Garverier^ Strengesabrikationen
er sortrinlig; desuden sabrikeres lidt Silke-
tøj, Handsker, Perler o. desl., men dermed er ogsaa
det Hele sagt. Den indenland-ske Handel er i den
usleste Forfatning; Kommunikationsmidlerne ere meget
daarligt -^ 1856 var der kun 3 M. Jernbane, men 112
M. concessionerede -, og Apeninerne dele desuden i
denne Henseende Staten i to Dele, hvis Forbindelse
er meget ringe. Saaledes har den sydvestlige Deel
Olie, fom Romagna mangler, men dennes Be-boere hente
den hellere fra Toskana end fra Tiberlandet. Vel
er der en stor aarlig Messe i Sinigaglia ved
Adriaterhavet, men den er as større Vigtighed sor
Transithan-delen (især sra Schweiz til Levanten)
end sor den indenlandske. Den ndenlandske Handel
søres især fra de to Havne Civtla Vecchia paa Vest-
ogAncona paa Østkysten. Dog maa det vel mærkes, at
en ikke ringe Deel af Kirkestaten har Livorno til
Han-delsplads. Statens Handelsflaade er knn
16,000 K. Lst. drægtig, saa at en stor Deel
af den iøvrigt ringe Handel drives ved fremmede
Skibe. .^ 1852 indløb der i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
