Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langeligbjerg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonischehr.
Larissa, Icnisch.^hr, St. i det Enro-
^pæiske Tyrki, Ejalet, og 16 M. S. S. V. s. Saloniki,
ved Salambria. 25,000 I. Er-
kebisp^sæde. Bomulds.^ og Silkevæverier,
Farverier. Vinavl. St. er omgiven med en Jordvold og
Grav.
Laristan, den sydvestligste Pr. af det
Persiske Rige i Asien Kysten langs den Persiske Bngt
tilhører Itnanen af Maskat. Det Indre af Pr. er
et goldt Bjergland, der kun har enkelte frugtbare
Dale. Hvst. Lar.
Larne, Søstad i Irland, Pr. Ulster, Antrim Sh.,
4 M. Ø. N. Ø. f. Antrim, ved Nordkanalen. 2,728
I. (1851). Udfør-sel af Kalk.
Larnika, St. paa S. Ø. Kysten af
Øen Cyern i Middelhavet. 5,000 I. L. er med Hensyn
til Handelen Cyperns anden Stad. H^r er dog ingen
Havn, men Ski-bene maa ankre paa Rheden. Larrat,
en bjergfuld Ø i det Store Asi-
atiske Arkipelag ved N. Ø. Kysten af Ti-
morlaut.
Laruns, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Pyrenæerne, Arr. og 31/2 M. S. Ø. f. Qloron. 2,000
I. Kobberværk.
Las A^uilas, St. i Spanien, Pr. og 10
M. S. V. f. Murcia, ved Middelhavet. 4,470 I. (1852).
Lasalle, Flk. i Frankrig, Dpt. Gard,
Arr. og 3 M. Ø. N. Ø. f. Le Vigan. 2,500
I. Silk^spinderier.
Lassan.. St. i Preussen, Pr. Pommern,
Rgbz. Stralsnnd, Kr. og 5 M. S. Ø.
f. Greissw^lde, ved Fl. Peene. 2,360 I.
(1855). Skibsbyggeri.
Lassay, St. i Frankrig, Dpt., Arr. og
2 M. N. Ø. f. Mayenne.^ 2,700 I. Gam-melt befæstet
Slot. Lasseube, ^lk. i Frankrig, Dpt. Nedre
Pyrenæerne, Arr. og 11/2 M. Ø. N. Ø. f.
Oloron. 3^000 I.
Lassigny, Flk. i Frankrig, Dpt. Oise, Arr. og 21/2
M. N. f. Compiegne. 1,200 I.
Lastra, Flk. i Toskana, Pr. og 1 M.
V. f. Florents, ved Arnos v. Br. 4,000
I. Straafletteri. Lastres, Flk. i Spanien, Asturien,
Pr.
og 7 M. Ø. N. Ø. s.Oviedo, ved C^lun-gas Udløb i
Atlanterhavet. 1,000 I. Sar-dinsiskeri.
Latakieh, se Ladikieh.
Latera, Flk. i Kirkestaten, Pr. og 4 M.
N. V. f. Vilerbo. 1 200 I.
Laterza, Flk. i Neapel, Terra d’Otranto, Dst. og 5
M. N. V. f. Tarent. 3,500 I.
Lat.sana, Flk. i Østerrigsk Italien, Ve^
uedig, Dlg. og 5 M. S. S. V. f. Udine, ved ^Tag^mentos
v. Br. 4, 078 I. (1846).
Linnedvæverier. Latour d’Anvergne, St. i Frankrig,
Dpt. Puy de D^me, Arr. og 6 M. V. f. Issoire. 2,000
I.
Latronico, St. i Neapel, Basilicata,
3 M. N. Ø. f. Lagonegro. 3,700 I.
Latta, en Gruppe af Smaaøer i det
Store Asiatiske Arkipelag, V. f. Gilolo.
Laubach, St. i Hessen Darmstadt, Pr.
Øvre Hessen, 3 M. Ø. t. S. f. Giesen. 1,984
I. (1852). ^ Nærheden et stort
Jernværk.
Lauban, St. i Preussen, Pr. Schlesien,
Rgbz. og 81/2 M. V. S. V. f. Liegnitz, Kr. af
s.^N. 6,573 I. (1855). Gymnasium,
Vajsenhus. Bomulds- og Linuedvæverler. Laucha,
St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. Merseburg, Kr. og 21/2 M. S. S. Ø. f. Querfurt,
ved Unstrut. 1,701 I. (1855).
Lauchstadt, St. i Preusseu. Pr. Sach-
sen, Rgbz., Kr. og 11/4 M. V. N. V. f. Merseburg,
ved Fl. Laucha. 1,599 I. (1855). Mineralkilde.
Lauder, Flk. i Skotland, Berwick Sh.,
5 M. S. Ø.f.Edinburgh.1,10^I.(1851).
^ Forening med 4 andre Smaastæder sen-
der L. et Medlem til Underhuset.
Landun, Flk. i Frankrig, Dpt. Gard,
Arr. og 3 M. Ø. N. Ø. f.Uz^s.2,400I.
Lauenburg, 1) et Htgd. i det nordlige
Tydskland, udgjør en Deel af det Danske
Monarki. Det er omgivet af Staden Lu-
becks Gebet, Fstd. Ratzeburg, Mecklenburg
Schwerin, Elben, Han^horgs Gebet og Hol-
steeu. 19 [_]M. med 49,475 I. (1855) mod 46,486
(1845). Indenfor Htgd.s Grændser
tilhøre nogle Smaaenklaver Lubeck, Ham-borg og
Mecklenburg Strelitz. Landet har omtrent samme
Naturbeskaffenhed som det østlige Holsteen, nten er
dog nog^t mere jevnt og fladt. De vigtigste Vand.^b
ere:
Elben og dens Bsll. Bille og Steck-nitz. Ratzeburg
Sø og Schall Sø
ligge mod N. og Ø. og desuden findes i den vestlige
Deel en Mængde Smaasøer. Befolkningens Hovederhverv
er Landvæsen, der drives paa samme Maade som i Hol-
steen. Handel drives væsenlig kun i Stæ-derne
Lauenburg (livlig Flodsk^.^art) og
Molln (Transithandel). Berlin - Hamborg Jernbanen
gaaer gjennem Landets sydlige Deel; fra Buchen gaaer
en Bane mod N.
til ^uheck og mod S. til Lauenburg.
Provindsens Stilling i Fællesstat^n er for Øjeblikket
uafgjort. ^ Forvaltningssager staaer den under
Ministeriet for Holsteen
og Lanendurg. Ved Forfatning af 20de
December 1853 er Hertugdømmets R.^præ-sentation for
dets særlige Anliggender ordnet. Den bestaaer af 1
Arvelandmarschal, 15 paa
6 Aar valgte Medlemmer, nemlig 5 af Rid-
dergodsbesidderne, 5 af Stæderne og 5 af Besidderne
af Bondejord, samt 2 Landraa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
