Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Libourne.
Mod S. støder den til Palæstinas Højland,
mod hvilket Floden Leon t es, der løber
mod S. og S. V. til Middelhavet, kan
antages at danne Grændsen (under 33° 20^ n. Br.)^
mod N. ophører den eg e n li g e Libanon ved den
Indsænkning, hvori Kl-
b ir løber (c. 34^° n. Br.) og i denne Ud-
strækning er altsaa Libanon 20 M. lang, men i
Almindelighed regnes den lave Kystkjæde mellem Kihirs
og Asislodens Muu-
ding (36° n. Br.) til Libanon, hvorved Bjergkjæden
bliver 40 M. lang. Den høseste
Gruppe i denne Kjæde er M a km e l, hvis højeste Top,
Fym el Me^reb, angives
forskellig, fra 12,000 F. (Ehrenderg) til
8,800 F. (Rnssegger) , og rimeligvis er 9,000
F. Dschebel Kuneyisehermaaskee
6,800 F. og det højeste Pas, mellem Balhek og Tripoli,
ligger endog 7,100 F. over
Havet, medens andre Bjergpasser ere 3-
5,000 F. Mod Øst falder ^banon ned til
C o el es y ri a (det hule Syrien), en
smal .Indsænkning , der skiller den fra
Antilibanon. Coe.efyrien , ogfaa kaldt Bal heks Dal
(eller Buka, Beka), er berømt ved siu Skøu-hed ; mod
S. gjennemstrømmes den af Leon-tes, mod N.^ as Asi;
dens højeste Deel, Leontes Kildeland, ligger henved
4,000 F., Ba.bek 3,500 F. over Havet. - Antili-banon
stiger under 341/2° op af Sletten ved Hems, omtrent
5 M. Ø. f. Libanon, og gaaer derfra mod S. V. indtil
den un-
der 33° 26’ n. Br. og 53° 29^ ø. L. nær-
mer sig saaledes til Libanon, at der kun er Jordans
Kildeland og Leontes smalle Judsænkning mellem
dem. Her er ogsaa
det højeste Punkt Ds^ehel el Scheik ^:
Bjergkongen, ogsaa kaldt den store Her-
mon. Efter Ehrenherg er det 12,000 F.,
efter Russegg^r 9,500, efter Scott 8,800 F., men
efter den sidste og dygtigste Rejsende,
Roth, kun 6^975 F. ^ den angivne Udstræk-
uing er Anti.ibanon 20 M., m^n fra store Hermon
strækker en Bjergkjæde sig mod S., ned i Medans
Slette, og ender Ø. f. den nordligste Deel af
Genezareth
Sø i Tel el Faras (maaskee 5,000 F.).
Den h^der Dschebel Heifch og er 8M. lang. Mod
Ø. falder Antilihanon og Heisch ne^ til
Damafkus Plateau, der er 2,000^2,500 F. højt og
gjennemstrømmes af de Smaafloder, der løbe sammen
ved Damaskus. Lihanon i videst Forstand stræk-
ker sig saaledes fra 3.^ 55^ n. Br. til 36°,
altsaa henved 50 M. - Vegetationen er ikke
tilstrækkelig undersøgt, men syne.^ ikke at fremhyde
noget Særegent; paa Midten er Fyrren ^^^ i..^^^^)
fremher-skende. Dog mærkes de fra Oldtiden be-rømte
Cedre; der er nu kun een Skov af dette Træ, og den
ligger 5,800 F. over Havet. Den egenlige Libanon med
Coele-syrien og en Deel af Antilibanon beboes
af Druferne og Maroniterue. Dru-^ ferne ere efter de
sidste Beretninger henved
100,000 i Tallet (5,000 Indviede, 95,000 Uindviede);
se iøvrigt ^. S. 649. Maroni-tern es Antal angives
til 180^200,000; de ere en Slags Christne. ^ Bekas
fydlige Deel bo de krigerske M eta vel i s (^0,000^),
der ere muhamedanske Schiiter. .^ Kyst-bjergene
mellem Klbir og Asi bo de mu-hamedanske Æ s a ri
e h e r og Is m a j e l i h e r. Disse Folk ere,
maaskee med Undtagelse af Druserne, hvis Herkomst
er uvis, af den semitiske Stamme. Libanon hører til
det Asiatiske Tyrki, men Druser og Maroniter ere saa
godt som uafhængige og betale i det Høieste en Tribut.
(r.)
Libau^. Søstad i Rusland, Gvt. Kurland, 22
M. V. f. Mitau, ved Østersøen. 8,961 I. (1852). God
Havn. Handel med Korn,
Hørfrø og Huder. Libawa ell. Libau, St.
i Østerrig,
Måhren, Kr. og 5 M. V. N. V. f. Neu-tltschein. 3,779
I. (1846).
Libenau, St. i ^sterrig, Bøhmen, Kr.
Bunzlau, 4 M. N. N. Ø. f. Jung Bunz-lau 2,641
I. (1846). Liberia, en uafhængig Negerrepublik paa
Guineakysten i Afrika, paa begge Sider as Kap
Mesnrado. Den er stiftet af det Ame-rikanske
Kolonisationsfelskab 1822, har rime-
ligvis henved 100,000 I., deels frigivne, deels
indfødte Negere og blev i 1848 af Frank-
rig, England og flere Stater anerkjendt som Stat. Dens
Gehet strækker sig fra Kap Palmas langs Kysten til
Sierra Leone Kysten i en Bredde af 4 til 10 M. og
be-skrives fom frngtbart og rigt paa Skov. Klimaet
er hedt og kun taaleligt for Negere,
men egner sig godt til Dyrkning af Kaffe,
Sukker, Bomuld og Indigo, naar den for-nødne
Arbejdskraft kommer tilstede. Der udføres nu ifær
Palmeolie, Frugter, salte Provisiouer, Farvetræ,
Elfeubeen,^Ris, no-
get Guld og Skilp^deskaller. Hvst. Mon-
ro via, ved Kap Mesurado, med Havn,
livlig Handel og et Par Tusind Indbyggere.
Liberty, 1) Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Virginia, Hvst. i Cty. Bed-sord,
25 M. V. t. S. f. Richmond. 1,000 I. 2)
Flk. i Indiana, Hvst. i Cty. Union, 14
M. Ø. t. S. f. Indianapolis. 3) ^lk. i Missouri,
Hvst. i Cty. Clay, 1 M. N. f. Misfouris Bred, 28
M. V. N. V. f. Jef-ferfon City. 1,500 I. Kvæghandel.
Lib^then, St. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Sohl, 3
M. Ø. f. Neusohl. 2,000 I.
Libochowitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 2
M. S. S. V. f. Leitmeritz, ved Fl. Eger. 2,000 I.
Libourne, St. i Frankrig, Dpt. Gironde,
Hvst. i Arr., ved Dordogne, 31/2 M. Ø. t. N.
f. Bordeaux. 13,2.^0 I. (1856). Bomulds-spinderi,
Glasværk, Garverier, Skibsbyggeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
