Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
Lilleasien.
Højden kjende vi kun længst mod Ø., mel-lem Lykos og
det Sorte Hav, hvor den er
9-10,000 F., og længst modV., nærSta-
det^ Brussa, hvor Keschisch Dagh .^: Munkebjerget
(Olympus) er 6,800 F. (eller 8,000 F., ester
Moordtmann). Landskaberne langs det Sorte Hav
ere Bit h y n i en, Paflagonien og Pont u s. Den
østligste Deel af Pontus (Trebisond og Lasistan)
er Højarmeniens Affald mod det Sorte Hav; her er
den ikke ubetydelige Flod Tschorok (c. 40 M.). .^
Længst mod V., i de be-rømte Landskaber Mysien, Lydien
(Jo-nien) og Kar i en gaa tre Bsergkjæder fra
Ø. t. V., heelt henstil Arkipelagus. Den
første er Demirdschi Dagh, der danner Vandskjellet
mellem Marmorhavets Tilløb
(Syssyrly) og det Ægæiske Havs (K e-
di s Tschai ell. Kodos) , og ender ved
Dardanellerstrædet med det verdensberømte Bjerg Jo
a. Den anden skiller Kedis fra M en d er e s Tschai
(Mæander) og gaaer ud paa Smyrnas Halvø; dens højeste
Deel er Bos Dagh. Den tredie, S. f. Men-deres, er
Taurus nordlige Sidekjæder (B a b a Dagh). .imellem
disse tre Bjergmasser
findes det frugtbare, afvexlende Land, der fra
Oldtiden til nu har været prist for fin Skønhed. -
Den midterste Deel af Lilleasien er Landskaberne
Kappado-kien, Lykaonien, Pisidien, Joan-rien, Frygien
og Galatien. Vort Kjendskab til Landet er, som sagt,
utilstræk-keligt, men vi vide dog, at det bestaaer
as temmelig udstrakte Højsletter, tildeels skov-løse
Stepper, der i alle Retninger ere gjen-nemfkaarne af
(ofte adskilte ved) isolerede
Bjergmasser (hyppig med udslukte Vulka-
ner) af vexlende, paa sine Steder betydelig Højde. De
største Sletter ere den Kap-
padokiske (over 4,000 F.) omkring Kisil
Jomaks Øvreløb ; den Karamanske, midt i Landet med
Saltsøerne B e i s ch e r (3,550 F.),
Højran og Tusgøl (12 M. lang^); den frygisk-galatiske
(c. 3,000 F.) omkring
Sakaria. Jøvrigt findes en Række Ind-søer mod N. V.,
ved Marmorahavet, font
Jo nik, U lab a d og Manijas; de andre
ere smaa. Følgende giver en Udsigt over
Højderne i Lilleasiens Dele, forsaavidt vi
kjende dem:
A^tall^ af
n^aa^te ^nn^ter^.
^este ^nn.t.
^ave^ .^n^t af de n.aalte.
^iennen.lnit.
landskaber:
Fod.
Fod.
Fod.
Bithynien . .
49
4,600 (S. f. Mundurln)
..^
1,170
Mysien . . .
50
3,530 (Forts. asOlympus)
-
1,900
Frygien . . .
35
4,300
1,270
2,880
Lydien ....
45
3300
.^
820
Karten ....
15
3,500
^...^
880
Troas ....
22
3580
.....^
830
Galatien . . .
154
6,420 (Ala Dagh)
450(5M.N.V.f.Kaifarieh)
3,650
Lvkaonien . .
26
5,850 (Karamau)
2,580
3,360
Ilaurien . . .
17
6l44(^)
1,600
3,900
Pamsylien . .
5
4400
^...
1,940
Pisidien . . .
15
6 834 (Budschak)
1,140 (Sletten ved Melikler)
3,450
Lykien ....
7
4,^00
.^.
2,380
Kllikien . . .
12
5,2^0
^
1,740
Kappadokien .
87
11,8^0 (Arfidsch)
3,100
4,640
Pontus . . .
11
3,3^0
.^
2,300
Paflagonien .
56
5,940
-
3,010
^ ^en al^e af
Klimaet er naturligvis meget forskjelligt efter
Højden, men det synes ikke at være mildere ^od V. end
mod Ø., hvi^ man dog skuede form.^ e^er de almindelige
Love ; saaledes er især Kysten l^.nas det Sorte
Hav meget mild. En anden S^ er det, at der inde paa
Højsletterne er Fafna.^s-klima. Nøjagtige iagttagelser
have vi kun fra to Stæder, nemlig Trebisond ved det
Sorte Hav og Kaisarieh i Kappadokien, men vi kunne
supplere dem ved at tage
tensyn til Konstantinopels og til Damasks
emperatur. Trebisoud ligger under samme
Bredde som Koustautinopel og Neapel, og dens
Middeltemperatur er netop saa stor som den
sidste Stads (13^5) , men 1°.^ højere end den
førstes. Kaisarieh ligger under samme Bredde
som Lissabon, men langt højere, de have derfor
forskjelligt Klima:
Kaisarieh
Lissabon
^^de
^red^
d^
^n.^ n.^
tinter
Aar
3,500 F.
381/2^ 381/2°
l8°1 17° 4
-2°^ ^9°.^
7°^ 13°.^
Damaskus har famme Middelvarme (14°5)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
