Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
ske ubet.^ Trebison
med Udl
dens Ha handel, Persiet til europ
(dog ogs^
derfor k. var Om^
Samsun Sinope Skutari Smyrna Rhodos
delig; Skanderum har det Meste. ^ havde i
1856 en Omsætning andet af 51 Mill.
Rdlr., men ndel er næsten udelukkende
Transit-idet den hovedsagelig indfører
til t europæiske Fabrikat... og udfører
æiske Havne persiske Produkter ^a armeniske).
Den vedkommer os .tn lidet her. ^ de
øvrige Havne ætningen i 1856 saaledes:
indførsel. t udførsel. ^ Total.
Rdlr. 6,950,000 150,000 7,500,000 25,400,000
1,200,000
Rdlr. 6,400,000 1^0,000 700.000 25,600,000
300,000
Rdlr. 13,350,000 260,000 8,200,000 51,000,000
1,500,000
41,200,000
33,110,000
74,310,000
Lilleasien har i historisk Tid sørst været en Deel
af det Persiske Rige (Kysten var besat med helleniske
Kolonier), derpaa hørte det
til Alexander den Stores Rige, dernæst til
det Syriske, men blev ved dettes Forsald deelt i
forskjellige Stater, der alle bleve Dele af det
Romerske Rige. .^ det 8de Aarh. erobrede Araberne
Kilikien og en Deel af Kappadokien; i det 11te
bemægtigede de feleucidiske Tyrker sig den østlige
og mid-terste Deel. Ved Aar 1200 ejede Østro-
merne det Vestlige og Nordlige; Kilikien
var et christent Rige, der kaldtes Armenien;
det Øvrige udgjorde det tyrkiske Rige Ilo-
nium eller Rum. .^ det fjortende Aarh. tog de
osmanniske Tyrker hele Halvøen medUndta-gelse af det
Nordøstligste (Kejserdømmet Tra-pezunt ell. Trebisond)
og det Sydøsttigste, der hørte til de circassiske
Mamelukkers Rige. 1461 faldt Trapezunt, 1547 bleve
Mame-lukkerne overvundne og 1^2 bleve Johan-niterue
fordrevne fra ^odos og deres smaa Besiddelser paa
Fastlandet. Siden den Tid har hele Lilleasien hørt
til det
Osmanniske Rige. (^.)
Lillebonne, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine,
Arr. og 4 M. Ø. f. Havre. 5,200 I. Bomulds- og
Uldmanufakturer, Garverier. Mærkelig gammelt Slot.
Lillehammer, Kjøbst. i Norge, Christians
Amt, ved Longens Udløb i Mjøsen, 18
M. N. t. V. f. Christiania. 1,256 I. (1855) mod 695
I. (1845). Lærd Skole, Spare-
bank, Bogtrykkeri. Bygningernes Assurau-
cesum, der i 1850 udgjorde 112,050 Spe-cier, var ved
Udgangen af 1855 stegen til 158,760 Specier.
Lillers, St. i Frankrig, Dpt. Pas de Calais, Arr. og
11/2 M. V. N. V. f. Bé-
thune. 5,500 I. Lærred, Fajence, Olie og
Skotøj. Lillesand, Ladeplads i Norge, Nedenæs
Amt, 5 M. S. V. f. Arendal, ved Ska-
gerrak. 734 I. (1855) mod 571 I. (1845).
Sparebank. Skibsbyggeri. Nogen Handel.
1857:
^ Drægtighed.
Indg. Udg.
219 237
K. Lst. 34681/2 4,3101/2
.^ 1857 var her hjemmehørende 42 Far-tøjer af 2,399
K. Lst., hvoraf 15 over
50 K. Lst. med famlet Drægtighed af 2,0761/2 K. Lst.
Lillo, 1) Fstn. i Belgien, Pr. og 11/2
M. N. V. f. Antwerpen, ved Scheldes h. Br. 1,200
I. 2) St. i Spanien, Ny Castilien, Pr. Toledo. 2,398
I. (1852).
Lima, Hvst. i Rpbl. Peru i Syd Ame-rik^, ligger i
Rimac Dalen, 11/2 M. fra Flodens Udløb i Sydhavet,
12° 3’ f. Br.,^ 59° 23’ v. L. 80,000 I. Jernbane til
Callao, der er dens Havn. Prægtig byg-get
Stad. Erkebispesæde, herlig Kathedral-kirke,
Universitet, Arsenal, Theater, Arena for
Tyrefegtning. Livlig Industri; Fabri-
kation af Glas, Sæbe, Lys, Krudt, Uld- og
Bomuldstøjer, Læder osv. Udførsel af Kob-ber, Tin,
Sølv og Læder. Lima, 1) Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, New York, Cty. Livingston, 45
M. V. t. N. f. Albany. 700 I. 2) Flk.i Ohio,
Hvst. i Cty. Allen, 17 M. N. V. s. Columbus, ved
Ottawa. ^1,000 I. Jern-støberi, Dampmøller.
Limacapan, en lille Ø i det Store
Asiatiske Arkipelag, hører til den mindre
Gruppe Calamiauerne blandt Philippinerne.
Liman Pascha ell. Aloni, en lille
bjergfuld Ø i Marmora Havet, hører til
Lilleasien. Limanowa, Flk. i Østerrig, Galizien,
Kr. Neu Sandec. 1.300 I. Limasol, St. paa S. Kysten
af Øen
Cypern t Middelhavet. Bispesæde. Taale-lig god Rhed.
Limatola, Flk. i Neapel, Terra di La-voro, ved
Volturno, 1 M. N. f. Caserta.
1,800 I.
Limburg, Pr. af Kgr. Belgien, omgi-ven af de belgiske
Prr. Antwerpen og Syd
Brabant mod V. og Liittich mod S., Hol-landsk Limburg
mod Ø. og Nord Brabant mod N. 43,^ [_] M. med 193,160
I. (1858^.
Østgrændsen dannes af den sejlbare M a as :^ af de
øvrige^ Floder er den vigtigste De-m e r. Pr. er et
Sletteland, der har enkelte Højder mod S. Ø. Maasdalen
er meget^ frugtbar og har gode Enge. Resten af Pr. er
sandet og har store Hedestrækninger og Moser. Kvæg-
og Hesteavlen er fortrinlig;
der tillægges mange Svin. Betydelig Bi-
avl. Jern- og Zinkminer; vigtige Steen^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
