Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limburg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lippehne.
306
Lissabon...
Biavl. As Mineralprodukter forekommer især Salt. ^De
^vigtigste Industrigrene ere Garnspinderi og
Lærredsvæveri, Garveri, Olie- og Saugmøll.^r,
Fabrikation asMeer-skumspibehoveder, Glas og
Papir. Mange af Befolkningen udvandre om Sommeren
som Teglværksarbejdere. Fstd. har en land-stændersk
Forfatning. Statsindtægterne ud-
gjøre c. 600,000 Rdlr. Den væbnede Magt
bestaaer af en Infanteribataillon.
Lippehne, St. i Preusfen, Pr. Bran-
denburg, Rgbz. og 10 M. N. N. Ø. s. Franksurt. 2,915
I. (1855).
Lippspringe, Flk. i Preussen, Pr. West-phalen,
Rgbz. og 71/2 M. S. t. V. f. Min-den. 1,823
I. (1855). Sundhedsbrønd.
Lippstadt, St. i Preussen, Pr. West-phalen, Rgbz. og
5 M. N. N. Ø. f. Arns-berg. 5,443 I. (1855). Tobak,
Stivelse og Lim.
^Liré, Flk. i Frankrig, Dpt. Maine et
Loire, Arr. og 3 M. N. V. f. Beaupréau. 2,300 I.
Liria, St. i Spanien, Pr. og 4 M.
N. V. f.. Valencia. 8,524 I. (1852). Fa-
brikation af Sæbe, Læder og Olie.
Lisbourg, Flk. .i Frankrig, Dpt. Pas
de Calais, Arr. og 2 M. N. N. V. f. Saint Pol. 1,300
I. Lisburn, St. i Irland, Pr. Ulster, ved
Fl. Lagan , paa Grændsen af Antrim og
Down Sh., 2 M. S. V. f. Belfast. 6,569
I. (1851). Hørspinderi, Linnedvæ-
veri. St. sender et Medlem til Underhuset. Lischau,
Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
og ^11/2 M. Ø. N. Ø. f. Budweis. 2,632 I. (1851).
Lisieux, St. i Frankrig, Dpt. Calvados, Hvst. i Arr.,
6 M. Ø. s. Caen. 12,993 I.
(1856). Uld-, Bomulds- og Linnedmanu-sakturer.
Bispesæde, gothisk Kathedralkirke, Theater. Liskeard,
St. i England, Cornwall Sh.,
21/2 M. Ø. t. S. s. Bodmin. 4,386
I. (1851). Bjergværksdrift. St. sender et Medlem til
Underhuset.
Lisko, Flk. i Østerrig, Galizien, Kr. og 21/2
M. S. Ø. s. Sanok. 2,564 I. (1846).
Lisle, St. i Frankrig, Dpt. Dordogne, Arr. og 2
M. N.V.s.Périgueux.1,400I.
Lismore, St. i Irland, Pr. Munster,
Sh. og 7 M. V. t. S. f. Waterford, ved
Blackwater. 2,340 I. (1851) foruden 896 i
Distriktsarbejdshuset. Skiferbrud, Laxe-
fiskeri. Prægtigt Slot.
Lisnaskea, St. i Irland, Pr. Ulster, Fermanagh Sh.,
3 M. S. Ø. f. Ennis^ killen. 882 I. (1851).
Lissa, polsk Leszno, St. i Preusfen,
Pr., Rgbz. og 9 M. S. S. V. f. Posen. 9,510
I. (1855). Smukt Raadhus. Fa-
brikation af Læder, Tobak og Likører.
Lissa, Flk. i Preussen, Pr. Schlefien,
og 11/2 M. N. V. f. Breslau. Fre-
derik 1.1.s Sejer over Østerrigerne d. 22de
Novbr. 1757.
Lissa, 1) St. i Østerrig, Bøhmen, Kr.
og 3 M. S. t. V. f. Jung Bunzlau.
3,076 I. (1846). Fabrikation af Roesukker.
2) F.k. i Dalmatien, Kr. og 71/2 M. S S. V.
f. Spalato, paa Øen af s. N. 3,851 I.
(1846). God Havn, Avl af Vin og Syd-
frugter.
Lissabon (Portugisisk: Lisboa), Hoved-staden i
Kongeriget Portugal, har en over-raskende skøn
Beliggenhed paa den højre Bred af Floden Tejo,
der her, over 11/2 M. fra dens Munding, trækker sig
sammen til en Bredde af 1/4 M., medens den ovenfor
Staden udvider sig til eu Bredde as uæ-sten 1 M. Byen
led overordenlig ved det frygtelige Jordskjælv 1755,
men blev der-paa, især ved den bekjendte Minister
Pom-bals Bestræbelser, opbygget langt skønnere end
tilforn; den ligger amfitheatralsk fra Floden opad
Bjergsiden. Fra Beato An-tonio i Ø. til det Yderste af
Belem i V. strækker der sig en sammenhængende Række
af Huse i en Længde af 13/4 M., men det egenlige
Lissabon udgjør den midterste Deel heraf og indtager
henved 1/2 M. langs Flo-den. Den ligger under 38°
42’ 24^ n. Br. og 8° 31’ 15^ ø. L. Staden er ikke
be-fæstet, men Havnen dækkes af flere Forter, saavel
nedenfor som ovenfor Staden, og desuden findes her
fra Middelalderen det mauriske Kastel, som ligger
paa det højeste Sted i Lissabon, og hvorfra man har
den herligste Udsigt over Staden, den med talrige
Landskaber og Haver bedækkede Omegn og den livlige
Havn. .^ dette Ka-stel gjemmes Rigsarkivet og her
findes e^
Tugthus. Den nye, siden 1755 opbyg-
gede Deel af Staden ndmærker sig sor-deelagtig fremfor
den ældre, der kun har smaa og lave Huse og snevre
Gader, men i begge Dele ere Gaderne meget svinske og
tildeels gjennemstrejsede af herreløse Hunde ^ dog er
der i denne Henseende skeet nogen Forbedring i vore
Dage. Staden ^ar for-trinligt Vand, som tilsøres den
fra Bjer-gene gjennem en over 1 M. lang Vand-ledning,
der hviler paa Buer, som paa eer Sted ere 230
F. høje. Den store Vandbe-holder (Mai d’ A go a)
paa Pladsen das Amoreiras kan modtage 200,000 Knbik-
fod Vand. - De vigtigste Pladslog Byg-
ninger ere:Handelstorvet
med de smukke Kaier; det er
paa de tre Sider omgivet af prægtige Byg-
ninger, som Børsen, Bibliotheket,
Toldboden, Regeringsbygninger-
ne, Arsenalet o.s.v.; paa Pladsen Ro-cio er den
prægtige Bygning, som fordum var Juquisitionens Sæde;
paa da F i gu-eira (omgivet med Butiker og Træer) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
