Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lobos de Tierra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lombardiet.
317
Lonoon.
mer 18° og Efteraar 10 .^ 11°. ^ det Hele aftager
Varnten mod V. Regnmæng-
den er betydelig ved Alpernes Fod, 54 Tom-
mer, men aftager paa Sletten, hvor den N. f. Po i
Gjennemsnit er 34 Tommer aarlig. Af den hele Overflade
er paa det Nærmeste ^ produktiv og fordeelt som
føl-ger: Agerland 122,4 [_] M. Rismarker
7,1 [_]M., Vinland 14,1 [_]M., Enge og
Haver 39,^ [_] M., Olivenlunde 0,^ [_] M., Laurbær-
og ^aftanielnnde 4,^ [_] M., Græs-
gange 37,.^ [_] M., Skov 55,^ [_] M. Land-
hrug^t staaer i Lombardiet paa et høit Trin;
Markerne ere overalt omgivne med Rader af Træer,
mellem hvilke Vinrankerne flynge fig. Engkulturen
er overordenlig udviklet og Landet er gjennemskaaret
af en talløs Mængde Vandingskanaler; fra Februar til
September afmejes disse Enge i Alminde-lighed indtil
6 Gange. Frugtavlen leverer især Kastanier, Nødder,
Ferskener ^g Fig-ner. Avlen af Hør og Hamp er meget
betydelig. Ogsaa Vin avles i stor Mængde,
men den er ikke holdbar og komnter kun lidt i udenrigs
Handelen. Af overvejende Betydning for Landet er
Silkeavlen; den lombardiske Silke er af fortrinlig
Godhed. .^ 1851 udgjorde Produktionen af Korn-
varer .c. 1,054,000 Tdr. Hvede, 288,000 Tdr. Rng,
27,000 Tdr. Byg, 170,000 Tdr. Havre, 1,534,000
Tdr. Majs, 256,000 Tdr. Ris, 164,000 Tdr. af andre
Sædar-ter, 130 Mill. Potter Vin, 111,000 Cent-ner
Hør, 35,000 Ctr. Hamp, 107,000 Ctr. Hørfrø, 21,000
Ctr. Humle, 96,000 Ctr. Olie, 4,000 Ctr. Uld, 700,000
Favne
Brænde. Kvægstanden udgjorde i s. A.:
66^500 Heste, ^27,600 Muldyr og Æsler, 144,700 Tyre
og Oxer, 252,000 Køer, 121,800 Faar, 65,400 Geder,
116,700 Svin.
Antallet af Køer er størst i Pr. Lodi, der er
Hovedsædet for Tilberedelsen af Parme-sanosten,
hvoraf aarlig forsendes over 20,000 Etr. til
Udlandet. Bjergværksdriften er ube-
tydelig; i 1851 indvandtes 177,000 Ctr. Raajern,
56,000Ctr. Støbegods og 177,000
Ctr. Steenkul. Industrien er stærkt ud-viklet; den
leverer fornemlig Silkevarer, ordinære Bomuldstøjer,
Papir, Vaaben, ^Bijouterier, Jeru- og Broncevarer,
Straa-
^atte, Glasperler, Læder osv. ^ 1850 var Antallet af
Silkefilatorier 551 med 1,241,000
Spindler, der leverede fileret Silke til en
Værdi af 28 Mill. Rdlr. Den meste Silke udføres til
Udlandet; dog leverer Majland
aarlig Silkevarer for c. 31/2 Mill. Rdlr. og Como
for c. 21/2 Mill. Rdlr. Antallet af Bomuldsspinderier
var i 1854 31 med 475
^Finspindemaskiner med 104,473 Spindler.
Handelen er meget betydelig, saavel inden-rigs som
udenrigs. Hovedudførselsartiklerne
ere Ost, Silke og Silketøjer. Kommunika-
tionsmidlerne ere fortriulige. Længden af
Hovedveje udgjorde ved Udgangen af 1853 387 M.,
Længden af færdige Jernbaner er over 30 M. Po
er sejlbar paa den hele Strækning, der berører
Lombardiet; Mincio fra Udløbet af Mantua Søen og
Secchia fra Grændsen af Modena. Foruden Po og Ticino
befares Lago Magiore, L. di Como
og L. di Garda med Dampskibe. - L. tæller 13 Stæder,
116 Flk. og 1,980 Ldsb.; det deeltes hidtil i
Provindserne Majland,
Brescia, Mantua, Cremona, Lodi-Crema, Pavia, Como og
Sondrio. Hvst. Majland
(ital. Milano). Lombardiet har siden 1815 ^
tilligemed Venedig været under Østerrigs
Herredømme. Lombez, St. i Frankrig, Dpt. Gers,
Hvst. i Arr., 41/2 M. S. Ø. f. Auch. 1,680 I. (1856).
Lomblem, en af Sunda Øerne i det Store Asiatiske
Arkipelag, N. f. Timor. Den er beboet af Malajer og
staaer under
hollandsk Højhed.
Lombok, en af Snnda Øerne i det Store Asiatiske
Arkipelag, skille^ ved Lombok Strædet fra Bali og
ved Allas Strædet
fra Sumbava, c. 12 M. lang fra N. t. S.
og c. 8 M. bred. Øen er bjergfuld og skovrig, Kysterne
klippefuloe og vanskelig til-gængelige. Øen staaer
under en Rajah, der er afhængig af Hollænderne.
Lommatsch, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 41/2
M. V. N. V. s. Dresden. 3,000 I.
Lomnitz, 1) St. i Østerrig, Bøhtnen, Kr. og 3
M. Ø. N. Ø. f. Budweis. 1,767^. (1851). 2) Flk. i
Bøhmen, Kr. og 11/2 M. N. f. Gitschin. 2,000
I. 3) Flk. i Måhren, Kr. og 31/2
M. N. N. V. f. Britnn. 1,800 I. Klædefabrikation,
Steen^
kulsgruber.
Lomond, Loch, Indfø i Skotland mel-lem Stirling og
Dumbarton Sh., 4 M. lang og 1/2 M. br.
Lomsha, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 12
M. S. V. s. Augustowo, ved Narew. 5,881 I. (1856).
Lonato, Flk. i Lombardiet, Pr. og 3
M. Ø. S. Ø. f. Brescia, 1/2 M. fra Lago di
Garda. 6,694 I. (1846).
Londiniéres, Flk. i Frankrig, Dpt.
Nedre Seine, Arr. og 11/2
M. N. t. V. s. Neufch.^tel. 1,200 I.
London, Hovedstaden i det Britiske Rige,
ligger i det sydøstlige England ved Floden
Thames (Themsen). Den største Deel hø-rer til
Grevskabet Middelsex; det Øvrige
deels til Kent, deels til Surrey. Centrum i St. Pauls
^Kathedralkirke ligger under 51° 30’ 48^ u. Br. og
under 17° 33’ 50^
ø. L. Floden, der strømmer igjeunem Sta-den med store
Krumninger, afskærer omtrent en fydlig Fjerdedeel,
fom er bygget paa en meget lav og flad Gruud, medens
den nordlige Deel hæver sig amfitheatralsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
