Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malembe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Manaeor.
345
Manchester.
det Indiske Ocean, som strækker fig ind mellem
Forindiens S. Ø. Kyst og Øen ^
Ceylon, (se Ceylon).
Manacor, St. i Spanien, paa Øen
Mallorca, 6 M. Ø. s. Palma. 10,484 I.
(1852). Brændevinsbrænderier.
Managua, St. i Nicaragua i Mellem Amerika, ved
S. Enden af Søen af s. N.
10,000 I.
Manayunk, St. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennsylvania, Cty. og 11/2 M.
N. N. V. s. Philadelphia , ved Shuylkill. 6,158
I. (1850). Bomulds- og Uldmanu-
sakturer, Papirmøller. Mancha Real, St. i Spanien,
Anda-
lusien, Pr. og 2 M. Ø. s. Jaen. 3,966 I. (1852).
Manche, La, 1) det franske Navn paa den Deel as
Atlanterhavet, som vi kalde Kanalen, og som skiller
England fra
Frankrig. 2) Dpt. i det N. V. Frankrig,
omgivet mod N. og V. as Kanalen, mod S. as Dpt. Ille
et Vilaine og Mayenne og mod Ø. af Orne, Calvados og
Kana-
len. 108 [_]M. med 595,202 I. (1856) mod 600,882
I. (1851). Overfladen er
bølgeformet og har mange Enge. Kysterne ere fom
oftest stejle med Forstrand af jevnt voxende Dybde,
der afgiver mange gode Rhede. Dpt. har flere
Smaafloder, der for det meste udspringe i selve
Dpt. De vigtigste ere C ouesnon, Selune, Sien-ne,
Douve og Vire. Landbrug er Hovederhvervet. Af den
hele Overflade
1,079,000 Tdr. Ld. angives at være 706,000 Ager,
169,000 Eng, 44,000 Skov, 37,000 Plantager og Haver,
72,000 Hede og øde
Land. De vigtigste Sædarter ere Hvede,
Byg, Boghvede, Havre, Kartofler og Rug. Hamp og Hør
dyrkes i stor Udstrækning og kunstig Eugvanding er
meget udbredt. An-tallet af Husdyr angives til 92,000
Heste, 3,200 Æsler og Muldyr, 213,000 Stkr. Hornkvæg,
319,000 Faar og 84,000 Svin.
De vigtigste Mineralprodukter ere Jeru, Bly, Steenkul
og mange gode Steenarter.
Skibsbyggeri, Linned-, Bomulds- og Uld-
manufakturer ere de vigtigste
Industrigrene. Kommunikationsmidlerne ere 22 M. Flod-
sejlads, 6 M. Kanaler, 50 M. Hovedvej,
86 M. Departementsvej og 820 M. Bivej og 9
M. Jernbane. Dpt. deles i 6 Arr.,
Saint Lo (Hvst.), Avrauches, Cherbourg, Coutances,
Mortain og Valogne, med 48 Kantoner og 643 Kommuner;
det udgjør i gejstlig Henseende et Bispedømme under
Erkestiftet Rouen, og hører i militær Hen-seeude
til den 16de Division (Rennes) un-der den vestlige
Overkommando. Manchester, St. i England, Sh. og
10 M. S. S. Ø. f. Laucaster, 36 M. N. N. V. f. London,
61/2 M. Ø. t. N. f. Liverpool, ved Jowell. 316,213
I. (1851,
mod 240,367 I. (1841). Regnes Forstaden S alford med,
har den 452,158 I. (1851) mod 353,390 I. (1841). M. er
Englauds
betydeligste Manufakturstad. Tidligere
var Klædefabrikationen den vigtigste
Industri-green, men denne er nu traadt i Skygge for
Bomuldsindustrien. Størstedelen af den overordenlige
Mængde Bomuld, der ind-føres til Liverpool,
bliver i M. spunden og vævet til alle Arter af
Tøjer samt sarvet og trykket. Der er over 200
Bomuldsma-nusakturer, hvoraf nogle ere udelukkende
Spinderier, andre tillige Væverier, og mange af dem
ere as et overordenligt Omfang. Silkevævuingen har
i de senere Aar taget
betydeligt Opsving; desuden findes her stor-
artede Maskinfabriker, chemiske Fabriker,
Jernstøberier, Bryggerier og Brænderier. En saa
vidtstrakt industriel Virksomhed giver naturligvis
Anledning til en betydelig Han-delsomsætning ,
der lettes ved en Mængde Banker og ved et System as
Jernbaner og Kanaler, der sætter M. i let Forbindelse
med alle betydeligere Stæder i England og
Skotland. - M. har indtil den senere Tid ikke udmærket
sig ved smukke Bygninger og
disse have som oftest et lidet tiltrækkende Udseende^,
da de sværtes af den uafbrudte Kulrøg, der vælter
ud af Stadens Tusin-der as^Fabrikskorstene. De
mærkeligste offen-lige Bygninger ere den engelske og
den ka-
tholske Kathedralkirke, Royal Institution,
Blinde- og Døvstummeinstitut^, Raadhuset,
Børsen, Athenæum, Frihandelshallen, Thea-tret,
Jernbanegaardene og det nye Fængsel. Trods Stadens
reent industrielle Karakteer findes her talrige
videnskabelige Anstalter og Foreninger og mange
saavel højere som Folkeskoler. - M. skylder sin
overordenlige
industrielle Udvikling til de rige Kullejer i
dens Omegn. Der sendes 2 Medlemmer til Underhuset for
M. og 1 for Salsord. - M. gav det vigtigste Stød til
den en-gelske Frihandelsbevægelse ved Stiftelsen af
Antikornlov Liguen, og den saakaldte Man-
chester Skole, der i det politiske Liv tillæg-
ger Handelens og Industriens Interesse den overvejende
Vigtighed, har sit Hoved-sæde her.
Manchester, 1) St. i de Forenede Sta-ter i
N. Amerika, New Hampshire, Cty.
Hillsborough, ved Merrimack, 4
M. S. t. Ø. s. Concord. 13,932 I. (1850). Betydelig
Industri, navnlig Klæde- og Bomuldsma-
nufakturer , Papirmøller , Maskinsabriker,
Jernstøberier. 2) Flk. i Massachusetts, 5
M. N. Ø. f. Boston, ved Atlanterhavet. Havn.
3) Flk. i New York, Cty. Ontario, 40
M. V. t. N. f. Albany. 2,940 I. Uldmanu-
faktur. 4) Flk. i Penusylvauia, Cty. Al-
leghany, vcd Ohio, 36 M. V. t. N. f.
tarrisbnrg. 1,755 I. 5) Flk. i Virginia,
ty. Chesterfield, ved James River, lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
