Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Malembe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mariazell.
351
Marie Galante.
virksomme Vulkaner (det skulde da være paa Guguan),
men der har siden Spa^ niernes Ankomst sundet ikke
saa Udbrud Sted. Efter engelske Opmaalinger er Rota
750 F.; Saypan 1880 F.; Assumption 1900 F. og Grigan
2160 F. (^). Klimaet er
tropisk, men overordenlig sundt og beha-geligt;
Heden afkøles af Søvindene; Mid-deltemperatureu er
vel e. 20^ og Forskjel-len mellem den varmeste og
deu koldeste Maaned naaer neppe 4°. Jordbunden er
særdeles frugtbar, men meget slet benyttet. Der
er de almindelige australisk - tropiske Planter,
navnlig Taro, Kokuspalmen, Pau-
danen, (^.^ri^ .^.^^1^ bladløs med
tungt Ved, ogsaa Yams, Batate og Pia, desuden
Papirmorbærtræet. Desuden er as Spanierne overført
til Øerne Majs,
Ris, Sukker, Indigo, Bomuld o. s. v.,
men de dyrkes, som sagt, kuu i ringe Grad. Oprindelig
havde Øerne den samme Man-gel paa Pattedyr , som
de fleste andre Australøer, men nu er der tilført
europæiske Husdyr, ja selv Lamaen fra Sydamerika er
bragt hertil. Det paastaaes, at Øerne tidligere have
havt en talrig Befolkning; der nævnes endog 150,000,
hvilket er alde-les utroligt. Nu skal den være sunken
til
6,000 (5,000), idet den oprindelige Be-
solkning næsten er udryddet af Spanierne. Paa tre nær
skulle Øerne være ubeboede. Befolkningen er deels
Efterkommere af Spa-niere, dels Blandede og dels
Malajere. Disse, Urbeboerne , høre til den vestlige
malajiske Stamme og have altsaa stor Lighed med
de asiatiske Malajere. Deres Middelhøjde er nnde^
den europæiske, Hud-sarven er især kastaniebrun,
de ere langt fra saa smukke som de østaustraliske
Malajere, navnlig have de hyppig sklaat liggende Øine
og fremstaaende Kindbeen. Af nogle paa Tinian sundue
Ruiner har man villet
slutte, at de tidligere have udviklet sig til
nogen Kultur; nu have de en Slags euro-pæiske Sæder og
ere Alle Christne. Øerne opdagedes allerede 1521, idet
Magelhaens traf paa dem paa den sørsteJordomsejling;
senere tog Spanierne dem i Besiddelse. Guvernøren
boer i Staden San^gnacio de Aganja, der ligger paa
Guam og skal
have 3 til 4,000 Judv. ^r)
Mariazell, Flk. i Østerrig, Steyermark, Kr. og 51/2
M. N. f. Bruck, ved Salza.
Stærkt besøgt Valfartskirke. Maria Theresiopøl
ell. Theresienstadt,
St. i Østerrig, Vojvodina, 7M. N. Ø. s.
Zombor. 33,918 I. (1851). Gymnasium.
Lærredsvæveri, Garveri, Haudel med Heste, Horukvæg,
Faar og Uld.
Maribo, St. i Danmark, paa Lolland, Amt af s. N.,
Musse Herred, ligger mellem den større Maribo Sø
(1,897 Tdr. Ld.) og den mindre Grimstrup- eller Nørre
Sø
(86 Tdr. Ld.), 31/2 M. Ø. S. Ø. s. Nak-skov. 1,960
I. (1855) mod 1,667 I. (1850).
Stor Kirke med Leonora Christine Ulfeldts Begravelse;
Raadhus opført 1856-57,
Sygehus, Hospital, Skole. Øvrigheden er
en Byfoged, tillige Byskriver samt Birke^
dommer og Skriver i Maribo Birk; 6
Bor-gerrepræsentanter. Kommunens Udgifter i
1856 7,470 Rdlr., hvoraf 1,878 Rdlr. til Skolevæsen
og 1,900 Rdlr. til Fattigvæ-
sen. ^ Overformynderiet indestod i 1857 12,060
Rdlr. .^ 1854 er her oprettet en Diskonto- og
Laanekasfe. .^ gejstlig Hen-
feende udgjør M. tilligemed Hillested Sogn
et Pastorat og har en Sognepræst og en ordineret
Kateket. Af Etnbedsmænd bo des-uden i Byen
Amtsforvalteren for Lolland,
Distriktslægen sor Maribo Distrikt og en
Postmester. ^ Bandholm, der er Byens Havn, bo
Toldembedsmændene (se Band^. holm). Under denne
Artikel er angivet Udførselen for 1855; den udgjorde
i 1858
31,690 Tdr. Byg, 734 Tdr. Ærter, 31,777 Tdr. Hvede
og 325 Tdr. Raps, alt til Ud-
laudet. De vigtigste industrielle Etablisse-menter
i M. vare i 1855 5 Ølbryggerier,
10 Brændevinsbrænderier (487,941 Potter 8° Brændevin
i 1858) , 1 Chokoladefabrik,
2 Garverier, 1 Kalkbrænderi, 4 Pottema-
gerier, 1 Vatfabrik, 2 Tøjfabriker. ^ 1856
blev her anlagt et Teglværk. - M. skylder sin
Oprindelse til et i Begyndelsen af det
15de Aarhundrede stiftet Kloster; den fik først
Kjøbstadret henimod Midten af det 16de Aarh.
Maribo , Amt i Danmark , omfatter Øerne Lolland
og Falster med tilliggende Smaaøer. Se Lolland og
Falster.
Marie , Sainte , 1) Flk. paa N. Ø.
Kysten af den franske Ø Martinique i Vest-
indien. 5,000 I. 2) Flk. paa den franske Ø Réunion
(Isle Bourbon) Ø. f. Mada-gaskar. 4,000 I. 3) en
Frankrig tilhørende Ø ved Madagaskars Østkyst, c. 6
M. lang og 1 M. bred. 4) M. aux Mines,
Sainte, ell. Mariakirch, St. i Frank-
rig , Dpt. Øvre Rhin, Arr. og 3
M. N. N. V. f. Colmar. 12,000 I. Fabrikation af
Bomulds-, Silke- og Uldstoffer, Læder og
Papir. 5) M. du Mønt, Sainte, Flk. i Frankrig,
Dpt. la Manche, Arr. og 3 M.
S. Ø. f. Valognes. 1,600 I. 6) M.
Leguyon ell. M. d’Oloron, Sainte,
St. i Frankrig, Dpt. Nedre Pyrenæerne, Arr. oa
ligeoverfor Oloron, ved Gave d’Afpe.
4,000 I.
Marie Galante, en af de franske An.^
tiller i Vestindien, 5 M. S. Ø. f. Guade-
loupe. Øen er lidt over 2 M. lang fra N. t. S. og
næsten ligesaa bred og tæller
14,000 I. Den er bjergfuld og skovrig og
har næsten overalt stejle utilgæugelige Ky-
ster. Sukkerrør, Kaffe og Bomuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
