Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mauron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mauron.
363
Maynooth.
vulkansk Oprindelse og har en meget ujevn Overflade,
der paa flere Punkter hæver sig
indtil 3,000 F. over Havet. Langs Kysten
og parallel med denne løber et Koralrev, der for
det Meste ligger tørt ved Lavvande og gjennem hvis
Aabninger, 10 til 12 i Tallet, Skibene maa søge ind
til Øen. Klimaet er sugtigt en stor Deel as Aaret;
den aarlige Middeltemperatur er c. 20° R. Orkaner ere
hyppige. Snkkeret er Øens Hovedprodukt og Produktionen
tiltager aar-lig. Udførselen heraf udgjorde i 1857
ikke mindre end 210 Mill. Pd. og af Rom 1,250,000
Potter. Værdien af Udførselen
udgjorde 161/4 Mill. Rdlr. og af Indførse-len 19^
Mill. Rdlr. .^ denne sidste ere de betydeligste
Artikler Ris (107 Mill. Pd.), Bomuldstøjer
(15Mill.Alen)^ Hvede (65,000
Tdr.). Øens Handelsflaade bestod i f. A.
af 112 Sejlskibe af 4,700 K. Lst. og 2 Damp-
skibe af 227 K. Lst. M. staaer under en Guvernør og
et lovgivende og et udøvende Raad. Da Negerslaveriet i
de engelske Ko-lonier blev ophævet, led M. mindre end
de vestindiske Øer, idet Planterne indførte Ku-lier
fra de indiske Havne, hvis Arbejde de endog havde
billigere end Negernes. Øens Hvst. er Port Louis paa
N. V. Kysten med 35,000 I., besæstet Havn, Kaserner,
Theater. Bibliothek paa 60,000 Bd., bota-uisk Have. -
M. blev opdaget af Portn-giserne 1505; den var i
Hollændernes Be-
siddelse fra 1640 til 1708,^ og i Franskmæn-
denes, der kaldte den Isle de France, fra
1715 til 1810, da Englænderne bemægtigede
sig den. Den hvide Befolkning er meest af fransk
Herkomst.
Mauron, St. i Frankrig, Dpt. Morbi-han , Arr. og 3
M. N. t. Ø. f. Plo^rmel.
4,000 I.
Maurs, St. i Frankrig, Dpt. Cantal,
Arr. og 4 M. S. V. f. Aurillac. 3,300 I. Maury,
Flk. i Frankrig, Dpt. Øst Pyre-
næerne, Arr. og 4 M.fraPerpignan. 1,400 I.
Mauth, Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 8
M. S. V. f. Prag. 1,600 I. Bety-delige Glasværker.
Mauves, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Loire, Arr. og
2 M. N. Ø. f. Nantes. 1,600 I. 2) Flk. i Dpt. Orne,
Arr. og
1 M. S. Ø. f. Mortagne. 1,400 I. Mauvezin, St. i
Frankrig, Dpt. Gers,
Arr. og 4 M. S. Ø. f. Lectoure. 3,000 I. Mauzé,
St. i Frankrig, Dpt. Deux
Sévres, Arr. og 2 M. S. V. f. Niort.
2,000 I.
Maximin, Saint, St. i Frankrig, Dpt.
Var, Arr. og 2 M. V. N. V. f. Brigno-les. 3,600
I. Prægtig gothisk Kirke.
May, en lille Ø i Skotlaud, i Indløbet til Frith of
Forth.
Maybole, St. i Skotland, Sh. og
2 M. S. f. Ayr. 3,862 I. (1851). Væveri.
Mayen, St. i Preussen, Rhinprovindsen,
Rgbz. og 31/2 M. V. t. S. f. Koblenz. 5,956
I. (1856). Klædefabrikation. Mølle-
steensbrnd. Mayenburg, St. i Preussen, Pr. Bran-
denburg , Rgbz. og 16 M. N. N. V. f. Potsdam. 1,775
I. (1855).
Mayenne, Fl. i Frankrig, udspringer i Dpt. Orne,
løber med sydlig Retning gjen-nem det efter den
benævnte Dpt. ind i Maine et Loire, sorener sig med
Sarthe N. s. Angers og danner Main e, der 1 M.
S. s. denne St. salder i Loires h. Br.
Fl. er sejlbar fra Laval, Hvst. i Dpt. Mayenne.
Mayenne, Dpt. i Frankrig, omgivet af La Manche og
Orne mod N., Sarthe mod Ø., Maine et Loire mod S.,
Nedre Loire og Ille et Vilaine mod V. 941/4 [_]M. med
373,841 I. (1856) mod 374,566 I. (1851).
Dpt. har en meget ujevn Overflade, gjen-nemsuret
af talrige Dale og Kløfter. Det gjennemstrømmes
fra N. t. S. af Mayenne, der har givet det Navn og
som her optager talrige smaa Bifloder. Her er flere
jern-hold.ge Kilder og af Mineralter forekomme Jern
og Steenkul. Agerdyrkning er Hoved-erhvervet. Af den
hele Overflade, 941,000
Tdr. Ld., er 644,000 Agerland, 132,000 Eng, 58,000
Skov, 18,000 Plantning og
Haver og 46,000 øde Land. Den vigtigste Kornsort er
Hvede; Hamp og Hør dyrkes
i temmelig stor Udstrækning. Antallet af Hnsdyr
angives til 51,000 Heste, 600 Æs-ler og Muldyr,
182,000 Stkr. Hornkvæg, 141,000 Faar, 4,700 Geder og
48,000
Svin. Linnedvæveri og Jernstøberi ere de vigtigste
industrielle Beskæftigelser. Hande-len
drives fornemlig med Korn, Kvæg og
Lærred. Kommunikationsmidlerne ere 11 M.
Flodsejlads, 33 M. Hovedvej, 48 M. Mi-
litærvej, 40 M. Departementsvej, 412 M. Bivej og 18
M. Jernbane. Dpt. deles i 3 Arr.: Laval (Hvst.),
Ch^teau Gonthier og Mayenne, med 27 Kantoner og
274 Kommuner; det hører i gejstlig Henseende under
Bispedømmet Le Mans og i militær Henseende til
den 16de Division (Hoved-kvarteer Rennes) under den
vestlige Over-kommando. - Dpt. er en Deel as de gamle
Prr. Maine og Anjou.
Mayenne, St. i Frankrig, Dpt. af s. N.,
§vst. i Arr., 4 M. N. N. Ø. s. Laval, ved
l. Mayenne. 10,130 I. (1856). Linned-
manufakturer, Garverier, vigtige Kvæg- og
Korntnarkeder. Forhen en stærk Fæstning.
Mayet, 1) Flk. i Frankrig, Dpt. Sar-the,
Arr. og 3 M. Ø. N. Ø. f. La Fl^che. 3,800
I. Sejldugsfabrikation. 2) M. de
Montagne, Flk. i Dpt. Allier, Arr. og
3 M. S. t. Ø. f. La Palisse. 2,200 I. Jern- og
Blyminer. Maynooth, St. i Irland, Pr. Leinster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
