Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meuselwitz.
373
Klimaet er mildt i Dalene, men temmelig
koldt i de højere Egne. As hele Arealet, 1,133,000
Tdr. Ld. angives at være 629,000 Ager, 89,000 Eng,
24,000 Vinland, 265,000 Skov, 20,000 øde Land. Hvede
er den
vigtigste Sædart, derefter Havre og Byg.
Antallet af Husdyr: 63,000 Heste, 96,000
Stkr. Hornkvæg, 214,000 Faar, 7,000 Ge-der, 99,000
Svin. Jernets Bearbejdelse er
den vigtigste Industrigreen; desuden tæller Dpt. flere
Bomuldsmanufakturer, Brygge-rier, Fajencefabriker og
Glasværker. M. er et af de Departementer, der aarlig
udsende endeel af Befolkningen paa midlertidig Van-
dring. Kommunikationsmidler: 13M.Ka-naler, 12
M. Flodsejlads, 74 M. Hovedvej,
60 M. Departementsvej, 1,300 M. Bivej, 11
M. Jernbane. Dpt. deles i 4 Arr., Bar le Duc
(Hvst.), Commercy, Montmédy og Verdun med 28
Kantoner og 588 Kom-muner. Det hører til den 5te
Militærdivi-fion under den østlige Overkommando
og danner i gejstlig Henseende et Bispedømme under
Erkestiftet Besau^on. Med Hensyn
til Almeenoplysning er dette Dpt. det første i
Frankrig, idet af 100 i Udskrivningsalderen
74 baade kunne læse og skrive. Dpt. er en Deel af
det gamle Lothringen.
Meuselwitz, Flk. i Sachsen Altenburg, 11/2
M. N. V. f. Altenburg. 1,700 I.
Mewar, se Udeypur. Mewe, St. i Preussen,
Pr. Preussen, Rgbz. og 2 M. N. t. V. f. Marieuwerder,
ved Weichsel. 3,006 I. (1855).
Mexico (Mejico, Megico), en Republik
i Nordamerika, der ligger mellem 151/2° og 32° 40^
n. Br. og mellem 79° og 991/2° v. L. Den grændser
mod N. og N. Ø.
til de nordamerikanske Fristater; Grændsen er
længst mod V. uuder 32° 40’ og gaaer lige mod
Ø. til Sammenløbet as Colorado og Gila, begynder
paa Colorados venstre Bred under 321/2° og gaaer mod
S. Ø.,
Ø., N. og igjen Ø., til den naaer Rio
del Norte under 31° 50’, hvorpaa den
følger denne Flod til Mundingen. Mod Ø.
grændser Mexico til den mexicanske Hav-bugt, Strædet
ved Yucatan og det Karat-
biske Hav; mod S. til Guatemala og Bri-
tisk Honduras, mod hvilke Grændsen er omtvistet
(fe Guatemala og Hondnras). Vest- og Sydvestgrændsen
dannes af det Store Ocean. Ud i dette Hav strækker sig
mod S. Ø. den langstrakte Halvø C a li-f o ru i e n,
der, naar det V. for Colorados brede Munding liggende
Stykke medregnes, er c. 180 M. lang med en Bredde,
der
vexler fra 7 til 30 M. Den har i dette
Omfang et Areal af c. 3,200 [_]M., ellers
bliver Størrelsen c. 2,800 [_]M. Den
ender i Cap St. Lucas og C. Palmo, og vest for den
ligge Øerue Margarita og C er r o s. Den skilles fra
Fastlandet ved
M ar Bermejo (Vermejo, Purpurhavet, det røde Hav,
californiske Havbugt), en
160 M. lang og indtil 30 M. bred Bugt,
i hvilken findes en Deel Øer, hvoraf An-g el o s og
Tiburon ere de største. Det Store Ocean danner iøvrigt
kun smaa Bug-ter (Tehuantepecbngten er den største),
og faa og middelmaadige Havne. 50-60
M. Syd for Cap St. Lucas ligger det lille Revilla
Gigedos Arkipelag,
Bjergøer, som naa henved 2,000 F. Øst-
kysten er lav, asvexlende sandig og fumpig,
suld af Landtunger, lange og smalle Øer og as
Laguuer. Det Mexicanske Hav dan-ner foruden den
Bøining, der kaldes Vera Cruz- eller Campechebugten,
Laguua
Madre (20M. laug), L. di Tamiagu a (15 M. l.),
og L. di Termin o s, der vistnok er h. 90 [_]M. og
skilles fra Havet ved
flere Øer (C arm e n). Irnellem dette Hav, det 27
M. brede Yucatanstræde og det Karaibiske Hav ligger
den temmelig regel-mæssige, firkantede Halvø Yncatan,
der
vel er lidt over 2,000 [_] M. og ender i C. C at o
ch e. Af Øerne ved dens Kyst
mærkes Coznmel; de største Bugter ere
Asceusion B. og Helligaands B., begge paa
Østkysten. Kyststrækningen
er ved det Store Hav h. 800 M., ved det
Atlantiske c. 320 M. (begge maalte i lige Linier),
saa at der er en Kystmil til c. 30
[_] M. - Landets Størrelse angives meget
forskjellig, fra 30,000 til 49,000 [_]M.;
det sidste Tal er aabenbart aldeles urigtigt, og
den bedste Kortmaalning synes A. v. Humboldt at have
gjort. Efter ham er
Mexico 33,984 [_]M. - Naturlig B e-
fkaffenhed. .^) Halvøen Yucatan er,
ligesom det øvrige Land, knn ufuldstændig
bekjendt. Det Indre er opfyldt med lave,
skovrige Bjerge, Kysterne ere flade og meget
frugtbare, men flet dyrkede. 1^) Halvøen
Californien, see 1ste Deel pag. 427. ^)
Hovedlandet. 1) Længst mod S. i
Provindserne Chiapas og Soconusco ligger
Fortsættelsen as Guatemalas Højland, som lder dels
til det lave, mod Nord brede
Kystland, deels mod V. til en Ind sænk-ni n g,
der strækker sig sra N. til S., der hvor Landet er
smallest, og har Navn as Tehuantepecs Landtange. 2)
Hin-sides denne hæver Anahuac eller M ex i-
cos Plateau sig meget pludselig (S e m-p o al t ep
e t l), og strækker sig mod N. til
Rio del Norte og hinsides den 30te Grad. Det
bestaaer af Højsletter, mellem 4 og 7,000 F. høje,
der fænke sig terrasseformig til begge Sider, dog mod
Vest jevnere end mod Øst, hvor de paa en Strækning
be-grændses af en nogenlunde sammenhæn-
gende Bjergmasse. Jovrigt skilles de i
Reglen fra hinanden ved relativ lave Bjerg-strøg,
men paa sine Stæder hæver der sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
