Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mexico.
375
Mexico.
giver Mexicos Skove .- i højere Grad maaskee
end andre - et Præg af tropisk Fylde og Pragt,
er Mængden af Drakontie-og Pothos^Arter med deres
Kæmpeblade, af Bromeliaceer, Orchideer, Piperaceer,
Fi-lices ogLichener; det er Mængden af smaa Palmer
og Cycadeer, som bedække Jorden, .og as Akrokomier,
Sabal og Bactrys med
deres betydelige Højde og majestætiske Vifte-
krone^. Af dyrkede Væxter maa mær-kes Majs, der
er det vigtigste Nærings-middel; i de lavere Egne
dyrkes mange tropiske Brødsrugter, i de højere
mellem-europæiske Kornsorter og Kartoflen. Der avles
meget Sukker, Kakao, Vanille, Piment,
en Deel Bomuld o. s. v.; Indigo, Tobak
og Ris derimod kun i ringe Mængde. Foruden de tropiske
har man alle euro-pæiske Træfrugter; selv Vinstokken
trives ypperlig i mange Egne, men der sabrikeres
ikke Vin. Udførselsartikler as Planteriget
ere især: Vanille, Sukker, Kakao, Piment,
Sasfaparille, Jolappe, Mahogni- og Cam-
pechetræ og uoget Bomuld. Meget vigtig
er Nopalcactnsen for Cochenilleavlen. - Dyrriget er
ligesaa afvexlende efter Jord-bundens Beskaffenhed
og Højden, men til-lige lige saa rigt. Der er ingen
Stræk-ning saa øde, at man jo træffer Kaninen
og Ulven; iøvrigt findes i Stepperne Antilopen,
Prairiehunden, Klapperflangen, en Mængde Firbeen ,
og især mange gis-tige Insekter. .^ Skovegnene leve
Ku-guaren; Jaguaren; den amerikanske Pau-therkat;
Lossen; den graa, den sorte og den
brune Bjørn; Ræven; Rødvildt; det vilde
Faar; den store Ulv; Vaskerbjørnen; Stink-dyret;
Murmeldyret; Haren; Kaninen;
^Egernet; en Mangfoldighed as Mnldvarpe,
Rotter, Mus o. s. v. ^ Rio del Norte bygger Bæveren. ^
de lave Egne vrimler det desuden af Aber, store
Flager-mus, Katte, tropiske Fugle o. s. v. Her
lever den mexicanske Tapir. Slangernes, ^Firbenenes
(Alligatorernes) og Tndsernes ^Antal er betydeligt,
ligesaa Skildpaddernes.
As stor Vigtighed er Cochenilleavlen ; Biavl
drives især i Yucatan. Husdyrene frembyde intet
Særegent. .- Faa Lande ere saa rige paa ædle Metaller,
navnlig
paa Sølv, som Mexico. ^ 1854 blev der vundet 7,460
Pd. Guld, hvilket er om-
trent 2 pCt. as Aarets Udbytte og over
1,305,000 Pd. Sølv, hvilket er henved ^3 pCt. af
Totalbeløbet. Der skal i
de senere Aar ogsaa være fundet andre Me-taller,
men de idelige politiske Uroligheder tillade ikke
Bjergværksdriften at faae Frem-gang. Salt findes
især i Stepperne mod N. Ø.; Salpeter og Svovl i de
vnlkanske ^Egne.- Indbyggernes Antal angaves
for Aaret 1850 .^ 7,662,000 (efter Andre 7,485,000
eller 7,200,000., Efter denne
Angivelse, der naturligvis for en stor Del beroer
paa Gisninger, skulde der altsaa i Gjennemsnit være
225 Mennesker paa [_] Milen. Befolkningen angives
at være sam^ mensat af følgende Bestanddele: ^)
India-n er e, Efterkommere af de oprindelige Be-boere,
^, altsaa omtrent 4,400,000; ^)Euro-p æ er e, c. ^
eller noget over 1 Million; det er næsten udelukkende
Kreoler; de i Europa fødte Spaniere ere fordrevne,
og Antallet af Englændere, Franske og Tydske er
ubetydeligt. ^) Negre, der nu ere frie; de udgjøre
nogle faa Tusinder;
^) Blandingsfolk, hovedsagelig Mesti-
zer, dog ogsaa mange Zamboer (Efterkom-mere af
Indianere og Negre); nogle Mu-latter. As Indianere
ere en Deel endnu vilde (Indios^bravos) og leve
mod N. af Jaal og Røverier; de vigtigste as disse
ere Apacherne. De øvrige Indianere ere Christne og
bosatte Haandværket og Ager-
dyrkere. De have lige politiske Rettigheder
med Europæerne og ere i Besiddelse af de fleste
Jordejendomme, men Følgen af deu lange Undertrykkelse
er , at Magten næsten ganske er i Hænderne paa
Stadbeboerne, Europæerne, skjøndt disse hverken ere
ud-mærkede ped Dannelse eller Energi. - Religionen
er den romersk-katholske; i
Spidsen sor Kirken staaer 1 Ærkebisp og 9
Biskopper. Oplysningen gjorde tid-
ligere - saavel paa Grund af den højere som den
lavere Undervisnings Fremme - nogen, om end langtfra
betydelig Frem-gang; nu lider den ved de vedholdende
borgerlige Uroligheder. Det Samme er
Tilfælde med Induftri og Handel.
Medens de Nordamerikanske Frtstater i Be-
gyndelsen af 1857 havde mellem 5 og 6,000 M. Jernbane,
havde Mexico 10 M.
Med den projekterede Tehnantepecbane
har det lange Udsigter, skjøndt den para-
derer paa de fleste Kaart. Vi savne paa-lidelige
Efterretninger fra de senere Aar
om Ind- og Udførselens Værdi. 1840 angaves den
første officielt til 37,425,000 Rd., den sidste til
29,300,000 Rd. ........ G j æ l-
den ansloges i 1852 til 228 Mill. Rd.; Indtægterne til
11,600,000 Rd.; Ud-gifterne til 21^200,000 Rd. Senere
har man ikke seet noget ordenligt Stats-regnskab. Vel
forelagde Finansministeren Prieto et Budget for 1856,
hvori Udgifterne anfloges til 28 Mill. Rd. men deels
var det meget ufuldstændigt, deels kom det ikke til
Anvendelse. - Fernando Cortez styrtede Aztekernes
Rige og gjorde Mexico til et
spansk Vicekongerige (1519-21). 1809 ud-
brød der Uroligheder i Kong Ferdinand den 7des Navn,
men den 6te Novbr. 1813
erklærede Congressen i Chilpanzingo Mexi-
cos Uafhængighed. Da de spanske Cortes ikke vilde
gaae ind paa det mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
