Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meuselwitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mign^.
379
Milden.
Mign^, Flk. i Frankrig, Dpt. Vienne, Arr. og 1 M. fra
Poitiers. 2,300 I.
Miguel, San, 1) se Azorerne. 2) St. i Centralamerika,
i Staten San Sal-
vador, 15 M. Ø. S. Ø. f. San Salvador. 6,000 I. 3)
M. Turra, Flk. i Spanien, La Mancha, Pr. og 11/2
M. S. Ø. f. Ciudad Real. 4,383 I. (1852).
Migulinskaja, Kosakfl. i Rusland, Don-
ske Kosakkers Land, 35 M. N. Ø. s. Nowo
Tscherkask. 13,000 I. (1850). Mihiel, Saint, St. i
Frankrig, Dpt.
Meuse, Arr. og 2 M. N. s. Commercy, ved Meuse. 5,300
I. Bomuldsmanufakturer, Oliemøller, Garverier.
Mijas, Flk. i Spanien, Andalusien, Pr. og 3
M. S. V. f. Malaga. 4,203 I. (1852).
Miklos, Szent, 1) Flk. i Østerrig, Un-garn, Hvst. i
Gsp. Liptau, 23 M. N. N. Ø. f. Pesth, ved Waag. 2,000
I. 2) Nagy Szent M., St. i Vojvodiua, Gsp. og 10
M. N. N. Ø. f. Nagy Becskerek. 16,500 I.
Landvæsensinstitut, militær Opdragelsesan-
stalt.
Mikulince, St. i Østerrig, Galizien,
Kr. og 21/2 M. S. f. Tarnopol. 2,200 I.
for Størstedelen Jøder. Klædesabrikation, Brænderi.
Mikronesien, d. e. ,,Smaaøerne^, er et Navn, som nyere
Geografer almindelig til-lægge den Deel as det store
Australiske Ar-
kipelag, som ligger mellem 148° og 198° ø. L. og
mellem 3° s. Br. og 21° n. Br.
og som bestaaer af de 4 Hovedgrupper: Marianerne
ell. Ladronerne, Karotinerne,
Marshall’s ell. Mulgraves Øer og Gilberts
ell. Kingsmills Øer, ogsaa kaldet Tarawa
Gruppen. Skjøndt spredte over en Hav-flade af meer
end 225,000 [_] M., indtage samtlige Øer dog neppe
et Areal af meer end 200 [_] M. med en Befolkning,
der nu auflaaes til 200,000, men som, sorinden den
paavirkedes ved Samkvem med Euro-pæere, vistnok har
været ikke lidet talrigere. Øerne høre deels til de
saakaldte høje Øer, der ere bjergsulde og af vulkansk
Oprindelse,
deels til de lave Koraløer, blandt hvilke
findes mange Atoller (Ring-
ell. Lagunøer). Karolinerne og Marianerne
findes beskrevne i egne Artikler; om de to andre
Hoved-grupper skal her eudnu kun tilsøjes enkelte
Notitser. Marshals eller Mulgrave Øerne
ligge i 2 Rækker, Ralicks og Radacks Kjæ-
der fra N. V. t. S. Ø. og bestaa næsten
udelukkende af Atoller, 15 til 16 i hver
Kjæde, mellem 4° 35’ og 12° u. Br. Klimaet er i
Almindelighed sundt. Befolk-
ningen angives til 30 ^ 40,000; de have
kun havt lidt Samkvem med Europæere,
ere flittige og arbejdsdygtige. Tarawa Grup-
pen, ogsaa kaldet Gilherts eller Kingsmill
Øerne ligge paa begge Sider af Linien og bestaaer af
16 Atoller med c. 50,000 I. De
enkelte Atoller staa under egne Konger. Samtlige
Øer ere tæt bevoxede med Kokus-palmer og
Beboerne have i de senere Aar lært at tilberede
Kokusnødolie. Befolknin-gen deles i 3 Stænder,
Høvdinger, Jord-ejere og Slaver; de leve i smaa
Kommu-ner, hvis Ældste nyde en patriarkalsk An-
seelse. Nogen egenlig Religion synes de ikke at
kjende.
Milan, Flk. i de .Forenede Stater i N. Amerika,
Ohio, Cty. Erie, ved Huron
Fl., 20 M. N. t. Ø. s. Columbus. 2,000 I.
Kanal til Eriesøen. Udskibning as Korn. Milano,
Majland, Hvst. i Lombar-
diet. v^d Olona, 45° 28’ n. Br., 26° 51’ ø. L., 17
M. Ø. N. Ø. s. Turin, 33 M. V. s. Venedig. 160,101
I. (1851) foruden
Garnisonen. St. er kredsformet og be-staaer af
den indre af en Kanal omgione St. og af de med
Volde omgivne Forstæ-der. De nordre og østre Dele af
St. ere de smukkeste; Hovedgaderne ere lange, brede og
lige, men Sidegaderne derimod snevre og krogede. Den
smukkeste Plads er Piazza d’armi, den prægtigste Gade
Corso mellem det gamle Kastel og den prægtige Porta
orientale. Blandt de 55 Kirker maa frem-hæves den
berømte Domkirke, med dens mange pragtfulde Altere
og Kapeller, ud-mærkede Malerier, mere end 4,000
Mar-morstatuer og dens mægtige Kuppel. Byg-
ningen begyndte 1356. Ambrosiuskirkeu fra
det 9de Aarh., hvor de tydske Kejsere bleve
kronede med Jernkronen. Endvidere Kir-kerne Santa
Maria, S. Maria delle Grazie med Titians berømte
Tornekroning, S. Ma-ria della Passione med talrige
Malerier, S. Maria incorouata med herlige Grav-mæler,
San Carlo Borromeo og flere. St. er rig paa herlige
Palladser, af hvilke de fleste indeholde talrige
Malerier og Statuer,
Bibliotheker, Møntsamlinger og tildeels præg-
tige Haver. Det største er Palazzo della Corte,
det smukkeste Pallaz^o della Conta-bilita. Af
Bygninger fortjene endnu at fremhæves det store
Theater la Scala, Møn-ten, Arenaen, der rummer 36,000
Men-uesker, og det store Hospital. Erkebispesæde,
Videnskabsakademi, Kunstakademi, det am-
brosianske Bibliothek (150,000 Bd.), det kej-serlige
Bibliothek (200,000 Bd.), Observa-
torium, Musikkonservatorium, talrige lærde og audre
Selskaber samt Opdragelsesanstal-ter. M. har en stærkt
udviklet Industri; især sortjene Silkemanusakturerne
(Lomme-tørklæder), Node- og Bogtrykkerierne,
Kam-sabrikationen, Guld-, Sølv- og Juveleerar-bejdet
Opmærksomhed. Der drives en meget udbredt Handel,
navnlig med Ris, Ost og Silke. M. er en gammel St.,
der alt skal
være grundlagt 600 Aar sør Chr. Milazzo, se Melazzo.
Milden, se M o ud o u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
