Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Miniato, San.
383
Mirandella.
Navn var Entre Douro e Minho. Foru-den de to alt
nævute Floder ere de vigtigste Lima, Cavada og Ave,
der falde i Atlan-terhavet, og Tamega, der falder i
Douros v. Br. Pr. er i alle Retniuger opfyldt af
Bjerge, der dog ikke naa nogen betydelig
Højde. Klimaet er mildt og Jordbunden
meget frugtbar; den frembringer især Hvede,
Byg, Majs, Hirse, Hamp, Olie og fortrin-lig Vin
(Portvin). Betydelig Kvæg- og
Faareavl. Pr. deles i 3 Dst., Vianna, Braga
(Hvst.) og Porto. Miniato, San, St. i Toskana,
Pr.
og 41/2 M. V. S.V. s. Florents. 2,600
I. Bispesæde. Minieh , solkerig St. i Mellem Ægyp-
ten, ved Nilens v. Br., 30 M. S. s. Kairo. Minnesota,
en af de yngste Stater i den Nordamerikanske
Union, optagen som Stat 1858. Den er omgiven as
Hudsons-bajlandene mod N., Wisconsin mod Ø., Jowa
mod S. og det nydannede Dacotah
Territorium mod V. 4,045 [_] M. med 150,042
I. (1858). Landet er meget højtlig-gende (mellem
1,000 og 2,000 F. over den Mexikanske Bngt^, men ikke
bjergfuldt. ^
Statens nordlige Deel er Vandskjellet mellem den
Mexikanske Bugt og de nordlige Have, og her udspriuger
Mississippi. Den opta-ger her fra h. S. Minnesota
og fra v. S. St. Croix, der er Grændsefl. mod
Wiscon-sin. Langs Vestgrændse flyder Red mod
N. til Winnipeg Søen, der har Afløb til Hudsons
Bugten. Til Øvre Søen, hvis
store Bugt Fond du Lac danner Statens N. Ø. Grændse,
flyder St. Louis. ^ den nordre Deel as Staten ere
flere temmelig store Søer, as hvilke de betydeligste
ere Red,
Cass, Winnibigoshish, Itasca, Leech og
Mille. Den sørste har Afløb til Red Flo-
den, de øvrige til Mississippi. Klimaet er
strengt, men Staten indeholder mange sær-
deles frugtbare Agerdyrkniugsdistrikter og
udstrakte Skove. Skjøndt Staten er saa ung er der
allerede Jernbaner i en Ud-strækuiug as heuved 60
M. under Arbejde
og sandsynligvis nu (1860) suldsørte. Be-
solkningen har dertil garanteret en Sum af
henved 10 Mill. Rdlr. Staten har den
sædvanlige Administration, en Guvernør og en
Viceguveruør, valgte paa 2 Aar, et Se-nat paa 37 og et
Repræsentanthus paa 80 Medlemmer, hine valgte paa 2,
disse .paa 1 Aar. Ved Tællingen 1850 talte
Staten kun 6,077 I. foruden c. 25,000
Indianere.
Minorca, se Menorca. Minori, St. i Neapel, Principato
Citra,
.^ M. V. f. Salerno. 2,500 I.
Minsk, 1) Gvt. i det vestlige Rusland, omgivet as
Vilna og Vitebsk mod N., Mo-
bilew og Tschernigow mod Ø., Kijew og
mod S. og Grodno mod V.
1,627 [_]M. med 935,345 I. (1851). Gvt. er et
Sletteland, i hvis N. V. Deel er
Vandskjellet mellem Østersøen og det Sorte Hav;
Niemen flyder herfra til Østersøen. Størstedelen af
Gvt. hører til Dniepr’s Flodgebet, der danner Grændsen
i S. Ø. mod Mohilew og Tschernigow. Den op-tager
herfra Berefina og Pripet, hvis tal-rige Bifloder
udbrede sig over hele Landet, som desuden er rigt paa
Søer. Den syd-lige Deel paa begge Sider as Pripet er
opsyldt med store Mosestrækninger; den nord-
lige Deel er meget skovrig. Agerdyrkning,
Kvægavl og Skovbrug er Hovederhverv.
Ubetydelig Industri, 20 Tobaksfabr., 10 Klæ-
defabr., 3 Glasværker, 2 Bomuldsvæverier
og 8 Sukkerrassiuaderier i 1851. Gvt. de-
les i 9 Kredse. Af Befolkningen ere om-
treut 200,000 Katholiker, 100,000 Jøder,
3,000 Muhamedanere, 700 Protestanter og Resten græsk
katholske. 2) Hvst. i Gvt.
as s. N., 92 M. S. t. V. f. St. Peters-borg. 25,352
I. (1851). Katholsk og græsk Biskop, 14 Kirker,
Gymnasium, Theater.
Fabrikation af Klæde, Læder og Hatte. Stor Messe.
Minusinsk, St. i Siberieu, Gvt. Jeni-sejsk, 40
M. S. S. V. f. Krasnojarsk, ved Jenisej. 1,753
I. (1850).
Miquelon, Store og Lille, 2 Smaa-
øer i Atlanterhavet, ved S. Kysten af Ny
Foundland, tilhøre Frankrig. Heuved 5 [_] M.
med 600 I.
Mira, St. i Portugal, Pr. Beira, 5 M.
N. V. f. Coimbra, ved en Bugt af Atlau-
terhavet. 6,000 I.
Mirabel, 1) St. i Frankrig, Dpt. Tarn
et Garonne, Arr. og 2 M. N. Ø. f. Mout-
auban. 1,800 I. 2) M. anx Baron-nies , Flk. i
Dpt. Dr^me, Arr. og 1 M. S. V. f. Nyons. 2,000
I. Silkeavl.
Mirabella, Flk. i Neapel, Principato
Ultra, 21/2 M. N. Ø. f. Avellino. 5,000 I.
Miradoux, St. i Frankrig, Dpt. Gers,
Arr. og 2 M. N. Ø. f. Lectoure. 1,700 I.
Mirambeau, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre Charente,
Arr. og 2 M. S. V. f.
Jonzac. 2,500 I. Miramont, St. i Frankrig, Dpt. Lot
et Garonne, Arr. og 3 M. N. Ø. f. Mar.^
mande. 1,800 I.
Miranda de Douro, St. i Portugal, Pr. Tras os Montes,
6 M. S. Ø. f. Bra-
ganza, ved Douro. 5,000 I.
Miranda de Ebro, St. i Spanien,
Gammel Castilien, Pr. og 9 M. N. Ø. f. Burgos, ved
Ebro. 2,000 I.
Miranda do Corvo, St. i Portugal,
Pr. Beira, 2 M. S. Ø. f. Coimbra. 4,000 I. Mirande,
St. i Frankrig, Dpt. Gers, Hvst. i Arr., 3
M. S. V. f. Auch. 3,509 I. (1856).
Mirandella, St. i Portugal, Pr. Tras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
