Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mississippi.
385
Missouri.
mange Bfll. og Big Black. Tennesfee be-
rører N. Ø. Grændsen og fra den N. Ø. Deel flyder
Tombigbee ind t Alabama. ^ den
sydlige og fydøstlige Deel af Staten flyde
Pearl og Pascagoula til den Mexikanske
Bugt. Strækningen langs Mississippi fra
^Yazoos Udløb mod N. til Menlphis i Ten-
nessee er meget moradsig og underkastet
Oversvømmelser. Deu nordlige og midterste Deel af
Staten har en bølgeformet Over-flade og er Statens
højeste Deel, hvorfra Landet fænker sig til begge
Sider. Kysten er udskaaren i mange Bugter og har
flere foranliggende Smaaøer. Staten ligger mel-
lem 30° 20 og 35° n. Br. og har som
Følge deraf et meget varmt Klima. Den N. Ø. Deel er
m^get frugtbar og frem-
^ringer i Mængde Majs og Bomuld.
Dalene i den midterste Deel benytte-des tidligere
næsten udelukkende til Bom-uldsavl, men have tabt
saaledes i Frugt-barhed, at man har .maattet gaae
over til Dyrkning af lettere Plantearter. Jordbun-den
mod S. Ø. og S. er sandet og stærkt bevoxet med
Naaletræer. Den frugt-bareste Deel er det langs
Mississippi ltg-gende Distrikt, forsaavidt det ved
Ind-
digninger er tilstrækkelig beskyttet mod Over-
fvømntelser. Efter Census af 1850 udgjorde den aarlige
Produktion 194Mtll^ Pd. Bom-
uld, 5,^ M^ll. Tdr. Majs, 400,000 Tdr.
Havre, 1,200,000 Tdr. søde Kartofler,
^,720,000 Pd. Ris. M. hører til de Sta-
ter, der have gjort mindst for indre Frem-skridt. ^
1858 var Længden af Jernbaner kun 55 M. Den egenlige
industrielle Virk-
somhed er højst ubetydelig. Handelen dri-
ves fornemlig over New Orleans og om-
fatter væsenlig kun Udførselen af Bomuld;
dog synes det som om de store Naaleskove ville blive
Gjenstand for en større Virksom-
hed. Af Befolkningen i 1850 vare 295,718 Hvide,
930 frie Farvede og 309,300 Sla-
ver. Deu hele Befolkning udgjorde 136,621
(1830) og 375,651 (1840). Det højere
Skolevæsen staaer i M. paa en god Fod, medens det
Samme neppe kan siges om det lavere. Guvernøren
vælger af Befolk-ningen paa 2 Aar; Senatet tæller 32
Med-lemmer, valgte paa 4 Aar, og Repræfen-tanternes
Hus 92, valgte paa 2 Aar. Der sendes 5 Medlemmer
til Repræsentanternes Hns i Washington og afgives 7
Stemmer
til Præsidentvalget. Statsgjælden udgjorde i 1858
henved 14 Mill. Rdlr.; de aarlige Stat^indtægter
c. 1,200,000 Rdlr. - M.
blev først besøgt af Europæere 1540; den første
Kolonisation forsøgtes 1684 men mis-lykkedes og det
er egenlig først fra 1716 at man kan regne Statens
varige Kolonisering. Den hørte til det franske Gebet,
der ved
Pariserfreden 1763 afstodes til England.
1817 optoges M. som Stat. M. deles i 59
Counties. Hvst. Jackson.
Mississippi City, Flk. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Mississippi, Cty. Harrison, 32
M. S. S. Ø. s. Jackson, ved den Mexikanske Bugt.
Missivri, St. i det Europæiske Tyrki, Rumili, 14
M. N. Ø. f. Adrianopel, ved det Sorte Hav. 3,500 I.
Missolunghi, befæstet St. i Græken-
land, Hvst. i Akarnanien og Ætolien, ved
Patras Bugten, 28 M. V. t. N. f. Athen. 4,000
I. Erkebispesæde. Under Frihedskri-
gen udmærkede^ den sig ved sit heltemodige Forsvar
mod Tyrkerne, som dog erobrede den 1826 og næsten
ganske ødelagde den. Missonri, Fl. i de Forenede
Stater i
N. Amerika, h. Bfl. til Mississippi, ud-
springer paa Rocky Mountains, 45° n. Br., 92° 50’
v. L. Dens Kilder ere neppe 1/4 M. fjernede fra
Columbias, der slyder til det Store Ocean. Den
egenlige M., hvis Navn betyder Dyndslod, dannes as
3 Smaa-strømme, Jeffersvn, Madison og Gallatin,
og løber først mod N. til de ^ store Fald,
hvor den gjennem 4 Hovedfald paa en Strækning af
neppe 4 M. falder 350 F. Herfra bøjer den mere mod
Ø. og optager en stor Mængde Floder, af hvi.ke de be-
tydeligste ere Milk River fra v. S. og
fellow Stone fra h. S. Fra dette sidste unkt bøjer
dens Løb bestandig mere mod S. Ø., i hvilken Retning
den flyder indtil Sammenløbet med Mississippi. Blandt
de Floder, den herefter optager, ere de betyde-ligste
Jaques, Sioux og Lit^le Sioux fra v. S. og Little
Missouri, White Earth, Niobrarah og Nebraska eller
Platte, Kansas og Osage^ fra h. S. Skjøndt M. har et
hurtigt og rivende Løb, frembyder dens Be-
sejling med Dampbaade dog ingen Vanske-
lighed ligetil de store Fald, naar ikke i den tørre
Tid Vanddybden bliver for ringe.
Dens Flodgebet er c. 24,000 [_]M.
Missouri, en af Staterne i den Nord-amerikanske Union,
skilles mod Ø. ved Mississippi fra Illinois, Kentucky
og Ten^. nessee, og er forøvrigt begrændset af
Ar-kansas mod S., Indianerdistriktet og Terri-torierne
Kansas og Nebraska mod V. og
Staten Jowa mod N. 3,059 [_] M. med 682,044
I. (1850). St. ligger mellem 36° og 40° 36’ n. Br. Den
deles ved Mis-souri Fl. i to ulige Dele, af hvilke
den
mindre nordlige er en bølgeformet Slette, medens den
sydlige Deel er af meget af-
vexlende Beskaffenhed. Den S. Ø. Deel langs
Mississippi er et Marskland, der fort-
sættes ind i Arkansas, medens Resten mel-lem
Mississippi og Osage Floden er et Bakkeland, der
dannes af Ozark Bjergenes Udløbere. Paa den anden Side
af Osage Fl. er et udstrakt Prairie Land, der fort-^
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
