Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modena...
388
Modena.
forskjellig, ligesom de andre italienske Sta-ters. Den
rigtigste er 110 [_]M.; de rin-
gere Angivelser (102 [_]M.) synes at bero
paa, at Forfatterne have forglemt at tage
Henfyn til de ikke ubetydelige Gebetsfor-
andringer, Landet i den sidste Tid er un-
dergaaet. Der var i 1850^586,548 I.; i 1854 ..^
606,139, altsaa en aarlig Forø-
gelse af 0,^ pCt. De ere næsten alle Ira-lienere og
Katholiker; der er kun 200 Pro-restanter og 2,800
(eller 1^800) Jøder. ^ Spidsen for Gejstligheden staa
5 Biskopper; der er 14 Munke- og 9 Nonneklostre. -
Der var tidligere et Universitet i Modena,
men fra 1832 til 1859 var det opløst, og
Fakulteterne^ splittede ad i forskjellige Byer,
naturligvis af politiske Grunde. Derimod
er der 5 Konvikter til Gejstlige s Ud-dannelse;
1 Ad el s akademi og 1 adeligt
Militærakademi. Saavel den højere som den lavere
Undervisning eriJosuiternes Hæn-
der; den sidst e bliver systematisk øde-
lagt. Regeringsformen var til 1859 uindskrænket og
Regeringsmaaden aldeles despotisk; Folket holdtes
i den meest fornedrende Usrihed ved østerrigske
Sol-dater, og de skrækkeligste Midler anvendtes
mod Yttringer af Patriotisme og Frisindet-hed. -
Domstolene, deriblandt den højeste Instants nemlig
Revisionsretten i Modena, vare aldeles Regeringens
Værktøj. - ^ ad-ministrativ Henseende deeltes Staten
i 7 Pro-vindser, nemlig:
^i .^
Modena .... 29 [_]M. med 212,440 I. Reggio ..... 341/2
- - 166,676 - Garfagna ... 10 - - 38,705 -
Masfa Carrara 41/2 - - ^ ^. Lunigiana ...
7 - - ^^^
Frignana ... 19 - - 59,713 - Guastalla . . . 53/4 -
- 52,220-
1093/4 [_] M. med 606,139 I.
Der foreligger intet Budget sideu 1851.
Da vare Indtægterne 2,986,000 Rdlr.
(deraf Domæner, Monopolier, Regalia -
960,000; direkte Skatter ^ 820,000; in-
direkte 1,058,000); Udgifterne vare
3,095,000 Rdlr. (deraf Civilliste og Apana-ger
^246,000 Rdlr.; Hær ^ 607,000, ^ld ^ 400,000;
Justitsministeriet .^ 225,000; Forvaltningen af
Kameral- og
gejstlige Godser ^157,000; men den offen-
lige Undervisning kun ^ 89,000); Un-derballancen
altsaa 109,000 Rdlr. eller
^.4 ^t. af Indtægten. - G j æ l d en s
Størrelse kjendes ikke nøjagtig; i 1852 an-floges
den til 3,420,000 Rdlr. Hærens
Størrelse var efter Nogle 7,000 Mand, efter Andre kun
det Halve. - Da det Romerske Rige opløstes, deelte det
Land, vi nu kalde Mo-dena, gjennem flere Aarhundreder
Skjæbne med de øvrige norditalienske Lande, til det
kom uuder det gamle, berømte Hns Este,
hvis Stamfader Albert af Este, levede ^
Midten af det 10de Aarh. og befad stor^ Ejendomme i
Lombardiet. Hans Sønne-sønsføn var Albert Azzo den
2den, som herskede over Majland, Genna og andre
Lombardiske Herskaber. Han gik til Tydsk-land, ægtede
Kunigunde (1040) og avlede
med hende en Søn, Welf den 4de, han som af Henrik den
4de fik Bayern tilLehn og arvede baade de welfiske og
de estiske Besiddelser. Men i det 12te Aarhundredes
Kampe tabtes de italienske Besiddelser , og
efterat Medlemmerne af den Linie af Huset, som var
bleven i Italien, længere Tid havde været Podestaer
i Ferrara, Parma, Mode-na o. s v., blev Azzo den 4de
ophøjet (1288) til Markgreve afFerrara. Han og hans
Efterkommere sik Tid efter anden, som pavelige Lehn
eller Rigslehn, Ancona, Modena og Lucca, og Markgreve
Borso blev udnævnt til Hertug i Modeua og Reggio
(1452). Hovedlinien uddøde
1598, og Kejser Rudolf tillod, at Rigsleh-
net gik over til en Sidelinie, men de pave-lige Lehn
bleve inddragne under Kirke-staten, saa Huset Este kun
beholdt Mo-dena, Reggio og Carpi. 1635 erhvervedes
Correggio; 1711 Mirandola, og 1760 for-
bandtes Massa Carrara med Modena, skjøndt det først
1829 blev endelig forenet der-med. Da den franske
Revolution udbrød,
var Modena 92 [_] M. med 320,000 I. og en aarlig
Judtægt af over 1 Mill. Rdlr. 1796 i Septbr. forjoges
Hertugen, der
var den sidste mandlige Descen-dent as Huset Este;
Modeua blev en Deel af det cispadanske Forbund,
dernæst
af den cisalpinske Republik og eudelig af
Kongeriget Italien. Hertugen overdrog sine Rettigheder
til sin Svigersøn, Erkehertug Fer-
dinand af Østerrig, hvis Søn i 1814 kom i Be-
siddelfe af Modena. Dennes Søn igjen er Her-tug
Frants5te. 1847 aftraadte Parma tilMo-deua
Hertugdømmet Guastalla mod at faae nogle
Landstrækninger V. f. Enzafloden. Ved famme
Lejlighed aftraadte Toskana til Mo-dena det
toskanske Lunigiana og et lille Stykke af Lucca. -
Modeua var til 1859 at betragte som en østerrigsk
Vasalstat; men er nu en Deel af den Sardinske Stat.
(.^.
Modena, Hvst. i Hertugdømmet Modena, (det gamle
Mutina) ligger under 44° 37’
u. Br. og 28° 37’ ø. L. paa en stor Slette
mellem Secchia og Panaro, omtrent der, hvor de uærme
sig meest tilhinanden. 31,052 I.
(1855). Det er en regelmæssig og vel.^ bygget By,
hvis fleste ^Gader have Bue-
gauge paa Siderne; især udmærker sig Strada
Maestra. Den har et prægtigt Slot med kostbare
Kunstsamlinger (især Ma-
lerier) og et Bibliothek paa 90,000 Bd. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
