Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Miniato, San ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moldau.
390
Moldan.
ene Folk efter det andet er trængt enten mod
S. V. eller omvendt mod N. Ø. Da Kejser Trajan havde
erobret Dacien, an-lagde han her de to Volde, der
med en
Afstand af 13-14 M. gik parallelt med
hinanden, den ene fra Dniestrs Liman til Pruths
Nedreløb, den anden fra Leovo ved Pruth til
Tiraspol ved Dniestr, og hvis Ruiner den Dag idag
vække Forbauselse. Da Romerne havde opgivet Dacien,
afløste barbariske Folkefærd hinanden i Besiddelsen
af Landet om Sereth, Pruth og Dniestr. Først kom
Gotherne, efter dem Hunnerne, derpaa Gepiderue. ..^
det 6te Aarh. over-svømmedes det af de vilde Avarer,
der i det 9de fordreves af Petfchenegerne. ^ det 11te
bemægtigede Knmaner og User (Po-lovzer) sig Landet
og holdt sig til Mongo-
lernes store Indfald^ i det 13de Aarh. Nn
herskede de nogaiske Tatarer i Omtrent 100 Aar, men,
^ da Litthauerne havde for-trænat dem fra Podolien,
drog en Deel Vl^er (Rumaner) fra Marmarosch over
Karpatherue og stiftede under Anførsel af Bogdan
Dragosch en Stat, som strakte sig fra Karpatherne
til Dniestr, men var skilt fra det Sorte Hav ved et
bredt Kystland, som kaldtes Bes^arahien. Saaledes op-
stod Staten Moldan i Aaret 1352. Dragosch hyldede
1359 Ludvig den Store
as Ungarn, men under Urolighederne efter hans Død
gav Peter den 1ste sig nnder Polen. ^ Begyndelsen
af det 15de Aarh. indvandrede en Deel Armeniere og
Zigeu-nere, der endnu ere faa talrige. Efter mange
Uroligheder, hvori Nabofolkene havde
blandet sig, gav Peter Aron (1456-58)
for første Gang Tribut tilTyrkerne. Stephan den Store
(1458-1504) søgte at flippe løs fra denne Afhængighed,
og
hyldede 1485 Kongen af Polen, men, da
Soliman den 2den fejerrig trængte frem i
Ungarn, blev Moldan igjen en tyrkisk Tri-
butstat (1529) og har været det til vore Dage. Ved
Freden i Kutschuk-Kainardschi
(1774) fik Russerne et Slags protektorat over Moldau;
1777 bemægtigede Østerrig sig Bukovina (190 [_]M.);^i
Jassy (1792)
bleve alle ,,Fyrstendømmets^ Privilegier stadsæstede;
i Bukarest (1812) fik Russerne ikke alene Bessarabien,
men ogsaa den Deel af Moldau, som laa Ø. f. Pruth. Da
skete den Forandring, at Navnet
Moldau indskrænkedes til Landet
mellem Karpatherne og Pruth, me-dens Navnet
Bessarabien udvide-des til hele Landet mellem Pruth
og Duiestr, saavidt det hørte til Rusland. Opstanden
i 1821 blev snart dæmpet. ^ Freden til Adrianopel
(1829) blev det bestemt, at Tyrkerne skulde rømme
alle befæstede Punkter i Moldau; at ingen Tyrk maatte
nedsætte sig i Landet; at det
skulde styres efter egne Love af Hospodarer, der af
en Slags Stænderforsamling nd-nævntes paa Livstid;
at det kun skulde er-lægge en aarlig Tribut til Porten
og have Rusland til Skytsmagt. Fra den Tid var
Rusland Landets egenlige Herre. Michael Sturdza (valgt
(1834) regerede til 1848,
da der udbrød en Revolutiou i Jossy, som vel blev
undertrykt, men dog bragte ham til at nedlægge
Regeringen. 1849 valgtes
Gregorius Ghika, dog kun for 7 Aar (ifølge
Konventionen af Bal^a Liman den 1ste Mai
1849). 1853 bemægtigede Russerne fig
Landet, men de maatte Aaret ester forlade det,
hvorpaa det blev besat af østerrigske
Tropper. Ved Pariserfreden (1856) blev
Ruslands Protektorat ophævet; Fyrsten-dømmet fattes
under Stormagternes Be-skyttelse og forøgedes endog
med cn Deel
af Bessaradien (c. 160 [_] M.) , som Rus-
land maatte asstaa. Fyrstendømmet er nu hvad
Forsatning og politisk Stilling angaaer i nær
Forbindelse med Vallachiet. - .^ dets nuværende
Udstrækning ligger det mellem
42° 46’ og 47° 50’ ø. L. og^ mellem 45° 28’
og 48° 17’ n. Br. Det grændser mod S.
til Valachiet, Bulgariet og det Sorte Hav,
mod V. til Østerrig (Siebenburgen og Bukovina),
mod Ø. til Rusland, idet den nye Grændselinie, gaaer
langs Pruth til
Byen Nemtseni; derfra mod S. Ø. til
Jolputsch, som den naaer ved Kongas og sølger til
Tabak; derfra med en Deel Krum-
ninger mod Ø. og O. N. Ø. langs Nord-
spidsen af de store Indsøer, indtil den (nn-der 47°
50’ ø. L.) Ø. f. Sødelen Burna Sola drejer lige mod
S. til det Sorte Hav. - Størrelsen er bleven angivet
meget forskjellig; efter de nøjeste Beregninger var
Landet før Pariserfreden 735 [_]M., og er altsaa
nu c. 900 [_]M. - ^) Den Deel as Moldau, som ligger
V. for Mol-dava og Sereth, er et Bjergland, op-fyldt
af de østlige Karpather, hvis højeste Puukt her er
Tfchaklo eller Pion
(7,000 F.), og som sender Sidegrene ud
mellem Sereths talrige Bifloder til højre Bred. Her
ere mægtige Løv- og Naaletræ-
skove og ypperlige Græsgange; ved Okna
findes et rigt Saltsteensleje, og Landet synes at
have Rigdom paa Metaller. d) Landet mellem Sereth og
Mol-dava i V., ^ruth i N. og mod S. orn-
trent til 46^° n. Br. er et bølgeformigt
Højland, der salder fra Bukovinas Bjerge i Terrasser
mod S., og som er gjennem-suret af stærkt markerede
Floddale. Det er et meget frugtbart Land, deels
bedækket med skønne Skove af Løvtræer, deels ypperlig
skikket til Agerdyrkning. ^) Den Deel,
som ligger mellem Sereths Mel-lem- og Nedreløb paa
den ene Side og Pruth paa den anden, er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
