Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molukkerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monte Scaglioso.
399
Montenegro.
Monte Scaglioso, St. i Neapel, Ba-
silicata, 2 M. S. S. Ø. f. Matera. 6,000 I.
Montebello, 1) Ld^b. i Sardinien, Div.
og 5 M. Ø. t. N. f. Alessandria. Slag 1800 og 1859.
2) Flk. i Østerrigsk Ita-lien, Venedig, Pr. og 2
M. S. V f. Vi-cenza. 3,736 I. ^1846). Monteb^lluna,
Flk. i Østerrigsk Italien,
Venedig, Pr^ og 61/2 M. N. Ø. f. Vicenza.
6,137 I. (1846).
Montebourg, Flk. i Frankrig, Dpt. La Manche, Arr. og
1 M. Ø. S. Ø. f. Va-
logne. 2,700 I.
Montrcchio, 1) Flk. i Modena, 2 M.
V. f. Reggio. 2,000 I. 2) M. Mag^iore,
Flk. i Østerrigsk Italien, Venedig, Pr. og
11/2 M. V. S. V. f. Vicenza. 4,708I. (1846).
Montech, St. i Frankrig, Dpt. Tarn et
Garonne, Arr. og 2 M. S. Ø. f. Castel Sarrafin. 3,000
I.
Montechiaro, Flk. i Lombardiet, Pr. og
21/2 M. S. Ø. f. Brescia. 6,752 I. (1846).
Silke- og Linnedvæverier.
Montechiarugolo, Flk. i Parma, 2 M. S
S. Ø. f. Parma. 2,000 I. Krudtmøller.
Montecorvino, Flk. i Neapel, Priuci-
pato Citra, 2 M. Ø. f. Salerno. 4,000 I.
Montecuccolo, Flk. i Modeua, 5 M.
S. S. V. f. Modena. 2,500 I.
Montederamo, Flk. i Spanien, Gali-
cien, Pr. og 5 M. Ø. f. Orense. 2,151I. (1852).
Mont^fiascone, St. i Kirkestaten, Pr.
og 2 M. N. V. f. Viterbo. 6,000 I. Bi-
spefæde. Vinavl. Monteforte, Flk. i Østerrigsk
Italien,
Venedig, Pr. og 3 M. Ø. s. Verona. 4,000 I.
Montefrio, St. i Spanien, Andalusieu,
Pr. og 5 M. V. N. V. f. Granada. 7,903 I.
(1852). Sæbesyderier. Vinavl. Mon^cfusco, St. i
Neapel, Principato
Ultra, 2 M. N. f. Avellino. 4,000 I.
Montegrosso d’Asti, Flk. i Sardinien,
Div. og 4 M. V. S. V. f. Alessandria. 2,500 I.
Montehermoso, St. i Spanien, Estre-madura, Pr. og 11
M. N. f. Caceres.
3,725 I. (1852).
Mont^jicar, St. i Spanien, Andalu-
sien, Pr. og 6 M. Ø. N. Ø. f. Granada. 2,466
I. (1852). Smuk Kathedralkirke.
Montelier, Flk. i Frankrig, Dpt. Dr^me,
Arr. og 1 M. N. f. Valence. 1,600 I.
Prægtigt Slot.
Montélimart, St. i Frankrig, Dpt. Dr^me, Hvst. i
Arr., 6 M. S. S. Ø. f. Valence, ved Rh^ne. 11,523
I. (1856).
Silke- og Bomuldsmanufakturer, Garverier. Montella,
St. i Neapel, Principato
Ultra, 2 M. S. V. f. San Angelo di Lom-bardi. 6,000
I.
Montellano, St. i Spanien, Andalu-
fieu, Pr. og 7 M. S. S. Ø. f. Sevilla. 3,242
I. (1852). Oliemøller.
Montemayor, St. i Spanien, Anda-
lufien, Pr. og 3
M. S. f. Cordova.3,335I. (1852). Montemboeuf, Flk. i
Frankrig, Dpt^
Charente, Arr. og 4 M. S. S. V.f. Confor
lens. 1,400 I.
Montemolin, Flk. i Spanien, Estrema-
dura, Pr. og 131/2 M. S. Ø. f. Badajo^ 2,220
I. (1852).
Montcmor o Novo, St. i Portugal,
Pr.Alentejo, 4M.V.N.V.f.Evora. 3,000 I.
Montemor o Velho, St. i Portugal,
Pr. Beira, 3 M. V. S. V. f. Coimbra.^ ved
Mondego. 3,200 I.
Montemurro, Flk. i Neapel, Basilicata,
5 M. S. f. Potenza. 5,000 I.
Montenay, Flk. i Frankrig, Dpt., Arr. og 3
M. V. f. Mayenne. 2,800 I.
rankrig, Dpt. Nedre
M. S. f. Jonzac.
Montendre, St. i
Charente, Arr. og 21/2
1,200 I.
Montenegro er det italienske Navn for det Land, som
dets Beboere kalde Tscher-uagora, Tyrkerne K ara Tag
h og Alba-neserne Mal .^sis, hvilke Navne alle be.^
tyde det Samme, nemlig det sorte Bjerg.
Det ligger mellem 43° og 42° 9’ n. Br. og mellem 36°
22’ og 37° 28’ ø. L. Den
største Længde vil herefter være c. 13 M.^ og den
største Bredde over 12 M., men Landets Grændser ere
ikke fast bestemte, og Størrelsen angives derfor
meget forskjellig (25 til 85 [_]M.). Indenfor de
her an-givne Grændser er den efter vor Maaling c. 84
[_]M. Monteuegro bestaaer efter sin Form af to Dele,
en nordøstlig og en syd-vestlig, som ere sorbundne
omtrent under
37° ø. L. ved en forholdsvis bred (henved^
4 M.) Landtange. Det bearændfes i S. og Ø. af
Albanien; mod N. af Bosnien^ omkring den bosniske
Drin og dens Biflod Lim; mod N. V. af Herzegovina
(Bosnien), og mod V. af østerrigsk Dalmatien. Der
er en knap halv Mil mellem Montegriner-ues Land og
Cattarobugten med dens ver-densberømte Havn, og den 9
M. lange^ Vestgrændse er ingensteds fjernet mere end
c. 11/2 M. fra det Adriatiske Hav , men dog grændser
Montenegro ingensteds til Havet,
skjøndt Befolkningen kalder sig M o rul as-
ser .^: Havbeboere. - Det er et ganske
usædvanlig stejlt og utilgængeligt Højland,^
suldt af Hulveje, Kløfter og Afgrunde. Det er en Deel
af deDinariske Alper, men
Bjergene ligge ikke her, som ellers i disse Alper,
i Kjæder, men i Grupper, der lige-
som ere kastede tæt sammen og imellem hinanden. Højest
ere Bjergene mod N.,^ hvor Dormitor Bjerget gjør
Grænd-sen, men især mod Ø., hvor TrahinBj., Kom Bj. og
Kutschi-Kom Bj. danne^ Grændsen mod Albanien. To
Bjerge ere^ maalte i den sidste Tid, nemlig M o n t
e S e l l a^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
