Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Murau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naron...
421
Nassau.
Naron, St. i Spanien, Galicien, Pr. og
4 M. N. Ø. f. Coru^a. 5,018 I. (1852). Narowtschat,
St. i Rusland, Gvt. og 16 M. N. V. f. Pensa. 3,124
I. (1851).
Narraganset, en Havbugt. der fra At-lauterhavet skærer
sig ind i Stateu Rhode
Island i N. Amerika.
Narva, St. i Rusland, Gvt. og 18 M. V. S. V. f.
Petersborg, ved Narova.
4,051 I. (1849). Forhen stærk Fæstning.
Karl ^ll’s Sejer over Russerne Aar 1700. Ved St. er et
smukt Vandsald. Narym, St. i det Rnssiske Asien, Gvt.
og 50 M. N. V. f. Tomsk. 897 I. (1850). Naseby,
Ldsb. i England, Northampton
Sh., 2 M. N. t. V. f. Northampton. Crom-wells Sejer
over Karl 1. 1645.
Nashua, tidligere Duustable, Fa-brikstad i de
Forenede Stater i N. Ame-
rika, New Hampshire, 7 M. S. s. Con-
cord, ved Floderne Merrimack og Nashua. 5,820
I. (1850). Bomuldsmanufakturer, Maskinværksteder,
Jernværker. Den Deel
af St., der ligger N. f. Fl. Nashua, kaldes
Nashville.
Nashville, St. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Hvst. i Tennessee, ved Fl.
Cumberland, 120 M. V. S. V. f. Washing-ton. 10,478
I. (1850). Prægtigt Stats-
hus og mange smukke Privatbygninger, Celle-fængsel,
Universitet, gode Opdragelsesan-stalter. Livlig Handel
og Industri. N. er i rask Opkomst.
Nastelsk, St. i Rusland, Polen, Gvt. og 10
M. Ø. s. Plock. 3,000 I.
Naso, St. paa Sicilien, Pr. og 10 M.
V. t. S. s. Messina. 4,000 I.
Nassaberg, Flk. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 11/2
M. S. t. V. s. Chrudim. 2,000 I.
Nassau, 1) et Htgd. i det vestlige Tydsk-
land, omgivet af Rhinpreussen, Westphalen og de
Hessiske Lande samt Frankfurt. 85,5 [_] M.
med 439,454 I. (1858). N. er et af mange Dale
gjennemskaaret Bjergland; dets syd-lige Deel er
opfyldt af Taunus ell. die Hvhe, hvis højeste Punkt
er c. 2,700 F., og dets nordlige Deel af Westerwald,
hvis højeste Punkt her er c. 2,000 F. Landet
hører til Rhinens Flodgebet, der danner en
Deel af S. og V. Grændsen. Resten af
S. Grændsen danner Main; Lahn flyder midt
igjennem Landet til Rhinen. N. er rigt paa
Mineralkilder, af hvilke flere ere stærkt
besøgte Sundhedsbrønde. Klimaet er tempereret
og sundt. Landvæsen og Bjerg-værksdrift er
Hovederhvervskilderne. Af det hele Areal er 32,^
[_] M. Ager, 1,1 [_] M. Ha-
ver og Vinbjerge, 9,o [_]M.Eng, 4,^[_]M. Græsgang,
36,5 [_]M. Skov og 2,o [_]M.
By- og Vejplan, øde Land o. s. v. .^ de højere
Strækninger er Rng Hovedsæd arten, i de
lavere liggende dyrkes fortrinlig Hvede og Byg;
Kartofler dyrkes i stort Omfang, lige-
ledes Raps, Hør, Hamp og Hnmle. Eng-
kulturen staaer paa et højt Trin, hvilket ogsaa
gjælder om Frugtavlen. Vinbjergene yde flere af de
ædleste Rhinskvine (Johan-nisberger , Ritdesheimer ,
Markebrunuer, Geisenheimer i Rhindalen, Hochheimer
i Maindalen). Den aarlige Vinproduktion angives til
c. 5 Mill. Potter. Antallet af
Husdyr angives for 1855 til 12,020 Heste, 5.^5
Æsler og Muldyr, 195,541 Stkr. Hornkvæg, 136,487
Faar, 26,794 Geder og 44,780 Svin. Bjergværksdriften
omfatter Sølv (1,500 Mark), Jern (250,000 til 280,000
Ctr. Rnjern, 60,000 til 75,000 Ctr. Støbegods og
60.000 til 65,000 Ctr. Stangjern) , Kobber (3,000
Ctr.) , Bly (4,000 Ctr.), Brunkul (900,000 Ctr.), no-
get Salt, Leer og Marmor. Industrien har størst
Betydning i de Retninger, der ere knyttede
til Bjergværksdriften; dog for-tjene Linned-
og Uldvæverierne, Garverierne og Papirmøllerne
at nævnes i denne Hen-seende. Handelen fremmes
ved gode Sam-færdfelsmidler, Skibsfart paa Rhin,
Main og Lahn, ypperlige Landeveje og en udstrakt
Jernbaneforbindelse. Udførselen bestaaer meest i
Mineralvande, Bin og Landbrugs-produkter. N. hører
til den tydske Told-forening og den tydsk^østerrigske
Postsorening. ^ Wiesbaden er en Statsbank. Af den
foran opgivne Befolkning vare 229,708 Pro-
testanter, 202,067 Katholiker, 530 tydsk Ka-
tholske, 133 Mennoniter og 7,016
Jøder. Statsforfatningen er et arveligt Monarki med
befluttende Spender. N. hører til det Tydske Forbund,
har tilligemed Braunschweig den 13de Stemme i det
engere Raad og selv to Stemmer i Plenum. Alle
Stats-borgere have lige Rettigheder og Byrder;
der hersker almindelig Værnepligt undtagen for
Standsherrerne (den højeste Adel); Liv-egenskabet er
ophævet, Hoveri og Tiender afløst. Stænderforsamlingen
bestaaer af to Kamre. Medlemmer af det første Kammer
ere Prindserne as det regerende Hus, Over-hovederne
for de grevelige eller friherlige Huse, der besidde
Standsherskaber i Landet, den protestantiske og den
katholske Biskop, 6 valgte
af de højstbeskattede Grundejere og 3 valgte
as de højstbeskattede Industrielle; desuden kan
Hertugen udnævne arvelige Medlemmer. Andet Kammer
tæller 24 Deputerede valgte i 24 Kredse ved indirekte
Valg. Ved Fi-nantsforhandlingen træde begge Kamre
sam-men til een Forsamling. ^ Spidsen for Regeringen
staaer en Statsminister. Stats-udgisterue udgjøre
c. 31/2 Mill. Rdlr. Stats-
gjælden c. 8,600,000 Rdlr. (1858). Under-
visningsvæsenet staaer paa et højt Trin. Der finder
Skoletvang Sted for Børn mellem det 6te og 14de
Aar. Universitetet i Gøttingen er Landsnniversitet. -
Her-tugdømmet Nassau har sit Navn af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
