Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Navarra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nepal. 430 Nepal.
26,440 F.) med sine Sidegrene (som Singalelah), der have Bjerge paa 1 Mils
Højde; 10 M. N. Ø. for Khatmandu ligger den store Gruppe Deodhanga eller,
som den senere er bleven kaldt efter sin højeste Top, Mount Everest.
Dette Bjerg er af alle maalte det højeste (27,210 F.), men
det kan dog ikke sees fra Khatmaudu paa Grund af
de mellemliggende, kæmpeagtige Bjergmasser. Et Par Mil V. f. Everest
ligger næsten lige N. f. Khatmandu Gossainthan, som naaer til 23,200 F.
Over 35 M. mod N. V. sees Dhavlaschiri (25,171 F., 25,890 F.), med sine fem
Kæmpetoppe; det ansaaes længe for Jordens højeste
Punkt. Endnu vestligere ligger Machipucha, med en
kolossal, spids Pyramideform, og V. f. det igjen
Muktinah. - Alt Vandet i Nepal strømmer til
Ganges ; i de højeste Bjergegne styrter Floderne
ned med overordenlig Heftighed, men ved Bjergenes
Fod danne de Sumpe. Vestligst løber Kali, der danner
Grændsen mellem Kamaon og Nepal. Den falder i Gogra,
der østligere opstaaer ved Foreningen af Karnali
og Kirgongne og løber parallel med Kali. G and ak
dannes af to Floder, af hvilke den ene (Gandak)
kommer fra Dhavlaschiri, den anden (Trisul Gunga)
fra Everest; Kosi kommer ligeledes fra Everest og
optager i venstre Bred en Flod, der gjennembryder
Himalaya mellem Everest og Kinschinschunga, og som
siges at udspringe i Tibet. Paa Grændsen af
Nepal og Sikkim løber Kuki. - Nepal har alle Klimaer, ligefra Bhevars
tropiske Hede og tropiske Regn og til Bjergtoppenes evige Is og Snee. I Bitscheka i Bhevar er Middeltemperatnren 19° (i Calcutta 21°); Regnmængden
kjende vi ikke, men den er vistnok endnu større end
Calcuttas (74,4). I Thankot (4,000 F.) er Aarsvarmen 11°, altsaa som i Bordeanx.
I Khatmandu (4,500 F.) er Sommervarmen (19-20°) netop saa
stor som Bhevars Middelvarme; Vinteren er 7°;
Foraarsvarmen 10° (altsaa som Middelvarmen i
Nantes). Under 10,000 F. er Aarsvarmen som i
St. Petersborg, her falder kun lidt Regn. Under 14,000 til 14,500 F.
træffes Sneelinien; efter den yngre Hooker begynder den endog netop paa
M. Everest (27° 57’) først under 16,000 Fods Højde (?). Vegetationen er
forskjellig som Klimaet. Bruge vi den som Inddelingsgrund, falder Nepal
i følgende Dele: a) Terai (Sumplandet), i Nepal over 2 M. bredt
(i det Hele 4 1/3 M., men det Øvrige ligger udenfor Nepal).
De store Skove (Saul- eller Salskove) begynde netop med Nepals Grændse.
d) Bakkelandet, 4 til 5 M. bredt; indtil en Højde af
c. 3,000 F. Karakteerplanter for disse to Belter ere:
Salskovene Shorea, Dalbergia, Cedrela, Akacia, Bomuldstræer, Træfigner,
Butea, Dilleniaceer, Duabanga, Erythrina, Palmearter,
og højest oppe Goyalpura og Pinus longifolia. c) Bjergregionen, 6 til 9
Mile bred, 3-10,000 F. høj. Nederst er Indiens Klima og Produkter, øverst
Ruslands (Byg, Hirse, Eg og Gran). Med dette ophører Korn-væxten,
dog paastaaer Hooker, at der paa Kinschinschungagruppen dyrkes Ærter og
Hvede indtil 11,700 F. Karakteerplanter her ere
de mellemeuropæiske og norditalienske Skovtræer
og Frugttræer, desuden Magnolia, Trærhododendron,
Voxtræ, Camelia og ejendommelige Palmearter. d) Højbjergenes Region
mellem 10,000 F. og Sneegrændsen. Her voxe endnu europæiske Træsorter,
som Enebær, Lærketræ, Valdnød, Birk o. s. v., desuden
Ceder og Ibenholt. Der er fortrinlige Græsgange
og pragtfulde Alpeplanter, som Cistusrosen og
Dvergalperosen. Trægrændsen synes at være
en Deel forskjellig paa de forskjellige Steder,
men kan dog sættes til 12-13,000 F. -
Dyrriget er i det Hele som i det øvrige Indien;
fortrinsvis mærkes skønne Heste, Bøfler med
Silkehaarshale, Faar og Geder med særdeles fin Uld (selv engelske
Dogger, som blive bragte til de højere Dale i
dette Land, faae med Tiden fiint Uldhaar). - Der er Bjergværksdrift
(Guld udvaskes i nogle Floder; et Sølvværk drives ved Noacot),
men langtfra som det burde være, thi Landet skal have Overflødighed paa Jern,
Kobber og Bly. - Folkemængden angives til c. 2,000,000 (1,940,000).
Den bestaaer af to grundfosskjellige Stammer, nemlig Gurkhaerne (Gorkhaer),
det herskende Folk, og Nivarerne, Urbeboerne. Gurkhaerne ere en
hinduisk (ariansk) Stamme, hvis Medlemmer efter deres Kaste næsten alle
ere Ksjatrijer (Radschputer) eller Krigere. De tale det fra Sanskrit
stammende Hindi-Sprog og have den brahmanske Religion. Det er ret krigerske Folk.
Urbeboerne deles igjen i mangfoldige Stammer, som Nivarer (i indskrænket Forstand), Dhenvarer, Purbuttier, Guruger o. s. v. Nogle ere traadte
over til Brahmauismen, men de Fleste have endnu
Buddhaismen, som de da ogsaa ere af tibetansk
(mongolsk) Herkomst; enkelte Stammer ere Lamatilbedere.
Ogsaa Nivarerne ere kraftige, men fredelige og arbejdsomme Folk. - Agerdyrkning
og Kvægavl drives med Iver og Dygtighed; mange
Steder have Beboerne omdannet Bjergskraaningerne
til Terrasser (ligesom i Lombardiet), og, hvor
det behøves, anvendes konstig Vanding. Industrien i
andre Retninger er ikke alene under den europæiske,
men under den, som paa flere Steder findes i Indien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
